Mad & Monopolet tester: Braun Stavblender "MultiQuick 9"
Gadgets Blender

Mad & Monopolet tester: Braun Stavblender “MultiQuick 9”

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Jeg har testet et hav af stavnblendere på min tid på Gastromand og lærte ret hurtigt hvad der “rocks” og hvad der “sucks” når det kommer til ét af de mest brugte redskaber i et køkken – Stavblenderen. Jeg har haft forskellige modeller fra Bamix, Kitchen Aid og Braun i hånden, men er altid gået efter nogle få egenskaber og ikke alt det “varme luft” som mange af dem smider omkring sig med – her får du en grundig test af Brauns Stavblender “MultiQuick 9”….

Inden vi starter, så fandt jeg en video hvor Kitchen One har lavet en introduktion og en test af blenderen, se lige slutningen, det understreger min pointen til sidst i anmeldelsen – det er altså vildt – at flere eksperter så advarer mon denne “sundhedtrend” lige nu er en helt anden side af sagen…

Førstehåndsindtryk & Unboxing

Indrømmet! For første gang fattede jeg ikke noget i et par minutter. Stavblenderens knap i toppen fungerer nemlig som en “failsafe” og holder du den ikke nede kort, så aktiveres den ikke. Det er faktisk ret smart, men det vender vi lige tilbage til. Derudover, så kører det naturligvis og et meget nemt og enkelt at gå til.

Braun Stavblender…

Design og kvalitet

Altså den er stor – det må jeg give dem – men vægten og balancen er bibeholdt, så den ligger godt i hånden som man siger 😉 Den har intet mindre end Det er lavet i rustfrit stål og hærdet plastik så medmindre du smider rundt med den så skal den nok holde.

“ActiveBlade” funktionen som gør blenderen mere effektiv…

Features

Yes – det her afsnit er ret fedt lige her, for der er virkelig noget at komme efter. Den har nemlig en del. Først og fremmest så elsker jeg gadgets, så fjern lige 10 % af min iver. Omvendt så hader jeg gadgets, som er lavet for ingen verdens nytte eller fx fejl i design. Godt eksempel – jeg havde engang en kaffemaskine, som kunne lave en kopkaffe på Wi-Fi. Det er jo godt tænkt ikke? Så på vej hjem fra arbejde trykkede du bare på mobilen og wupti, så tænder den og brygger en kaffe til dig – men men men! De gode folk havde bare glemt at kaffen lige “rinser” inden, så i din kaffe ville du så få “affaldsvandet” fra maskinen i din kaffe. Godt tænkt – med designmæssigt ubrugeligt.

“Weapons of Mass Destruction”…

Nå, tilbage til stavblenderen. Der er ingen tvivl om, at dette er Brauns flagskib og én af deres bedste modeller. Lad os se på sagerne.

ActiveBlade teknologi: Faktisk vil jeg sige, at jeg altid selv har “brugt” denne teknologi ved at bevæge stavblenderen op og ned. Dog vil jeg gerne erkende, at det er meget få som ikke suger sig fast til bunden og som du skal flå i for at få fri. Det har Braun faktisk formået at sikre, da knivene bevæger sig op og ned. At den så også kan smadre en avocado-sten er måske overflødigt – men det understreger at det virker!

SplashControl: Når en stavblender laver mindre vakuum og suger mindre, så sker der også færre sprøjt og det giver mere kontrol. Min datter, som er lidt af et rodehovedet i et køkken, har brugt den flere gange og det ser faktisk anstændigt ud. Det er i øvrigt også en god test “kan din datter lave mad uden af svine-testen”…

SmartSpeed: Her vælger jeg lige at tilføje en feature – “Failsafe” for udover “SmartSpeed”, som gør, at jo hårdere du trykker jo mere kraft og fart kommer der på, så skal du faktisk også aktivere blenderen, når den har ligget et kort stykke tid. Det betyder så, at det faktisk kræver lidt, at tænde den hvilket er godt tænkt, for det øger sikkerheden.

Pakken indeholder en del gear, som jeg også har testet…

Til sidst indeholder boksen her også en “hurtighakker”, en skål på en liter samt piskeris og “moser”.

Testen

Jeg har testet i adskillige måneder nu og må sige, at jeg er imponeret over dens styrke og funktioner. Der er ingen tvivl om, at den har kraften og er brølstærk. Jeg har blendet stort alt, og lavet daglige smoothies til mine piger. Noget som jeg er helt oppe at køre over er helt sikkert “moseren”. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at den kunne klare skærene, men den bestod virkelig testen, da der skulle laves kartoffelmos til 12 personer – den kæmpede en brav kamp og leverede til topkarakter.

I stedet for at piskeflødeskum, så valgte jeg den ultimative test og det var at piske en bearnaise sauce, som blenderen fixede uden problemer.

Rengøring

“Rengøring er så let som en leg” – Wrong, det kan ikke siges tydeligt nok. Rengøring er aldrig nemt, men det er i dette tilfælde faktisk slet ikke så slemt. Under hanen med brandvarmt vand og så er den faktisk næsten klar.

Dommen

Braun er tysk perfektion, som præcis som deres andre brands leverer varen. Det fungerer upåklageligt og holder præcis hvad de lover. Braun Stavblender “MultiQuick 9” er en god, solid og kraftig blender, som får leveret varen i køkkenet. Der er lidt med designet, som ærligt talt er lidt “tysk” – men det er absolut detaljer og så længe den får jobbet gjort er jeg egentlig lidt ligeglad med, om der er investeret i at vinde “Årets Design” i blender kategorien. Prisen ligger på ca. 1100 kr. for hele pakken, hvilket er helt fair – mit bud er, at du har en stavblender de næste 10 år. Vi ender på 5 velfortjente stjerner!

De pulveriserede fakta:

ActiveBlade teknologi
SplashControl
PowerBell Plus kniv
SmartSpeed
EasyClick+
1,25 liter blender-kande
350 ml mini-hakker
Pisker


Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar