
En nem, lækker og meget hurtig opskrift på flødekartofler med camembertost og bacon, som tilberedes på grillen - tager 35 min. at lave.
Hvis du bruger gasgrill, så tænder du den på fuld gas i den ene side og laveste blus i den anden side. Lad den varme op til ca. 250 grader.
Du kan også bruge ovnen, så skal den stå på 180 grader varmluft.
Imens den varmer op, så steger du baconet sprødt - hvis du har et sideblus, så bruger du det.
Læg kartoflerne i et fad som kan tåle grill, du kan også bruge en støbejernspande.
Skær osten ud i tynde skiver og læg den over, så den danner et låg.
Sæt nu fadet på grillen i den side, hvor der er mindst varme og giv det ca. 15 min. eller til osten er smeltet og har fået en lækker sprød overflade.