Go Back
Udskriv

Opskrift på bagt blomkål med en sticky BBQ-sauce og forårsløg

Lavet på den rigtige måde er det en gudespise. Her tilberedes de i en dej først og så i en lækker "sticky-sovs" med ingefær, hvidløg og lime.

Ret Snacks
Køkken Asiatisk
Keyword Bagt blomkål, Blomkål
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Blomkål

  • 1 stk. blomkål opskrift passer med et stort blomkål
  • 1 stk. forårsløg

"Batter/dej"

  • 100 gram mel
  • 1 dl. øl - fx en lager
  • ½ dl. vand
  • 1 spsk. hvidløgspulver
  • ½ tsk. salt
  • ½ friskkværnet peber

"Stick-sovs"

  • ½ dl. soya
  • ½ dl. økologisk smørepålæg med ristede peberfrugter fra Koro
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. riseddike eller hvidvinseddike
  • 1 spsk. limesaft
  • 3 cm. frisk ingefær
  • 2 spsk. sirup
  • 1 spsk. jomfruolivenolie
  • 2 tsk. sesam

Sådan gør du

Blomkål

  1. Frigør stokken på blomkålet.
  2. Skær små buketter ud, de skal være i mundrette bidder.

"Batter/dej"

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Bland alle ingredienserne sammen.
  3. I en stor skål vender du de små blomkålsbuketter i og sørger for, at alt er dækket godt og grundigt.

  4. Læg dem på en bageplade med bagepapir og giv dem 15 min.

"Stick-sovs"

  1. Riv ingefær og hvidløg og bland det sammen med resten.
  2. Når blomkålsbuketterne har været i ovnen i 15 min. så pensler du dem med sovsen.

  3. Sæt dem i ovnen igen i 5 min.
  4. Efter 5 min gentager du processen, inden de ryger ind sidste gang, så tilsætter du sesam.
  5. Tag dem ud og anret dem på et fad, du skal være lidt forsigtig, tag dem op én af gangen.
  6. Fordel forårsløg over og sæt en lille skål med resten af "sticky-sovs" til at dyppe i.