Go Back
Udskriv

Opskrift på bøf "sauté" Stroganoff ala Brødrene Price...

Bøf Stroganoff er en herlig klassiker, som her laves som John Price gjorde. Det er derfor en "saute" med en god udskæring og gør retten til ren luksus!

Ret Hovedret
Køkken Russisk
Keyword Bøf Sauté Stroganoff, Bøf Stoganoff, Sauté Stroganoff, Stoganoff
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 800 gram oksefilet eller oksehøjreb
  • 300 gram bacon
  • 500 gram mark champignon
  • 4 stk store løg
  • 1 dl edelsus paprika
  • 3 spsk røget paprika
  • 2 spsk mel
  • 250 gram creme fraiche 38%
  • 250 ml fløde 38 %
  • 4 spsk. oliven olie.
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Varm en sauterpande op til middelhøj varme.
  2. Skær dit bacon ud i mindre stykker.
  3. Svits det på sauterpanden.
  4. Imens skærer du løgene i skiver, rengør champignon og skærer dem ud i mindre stykker.
  5. Fisk dit bacon op og læg det til side.
  6. Svits nu champignon i det overskydende fedt.
  7. Imens varmer du en pande mere op og svitser løgene i 2 spsk oliven olie.
  8. Det tager 10 min for begge dele.
  9. Imens skærer du kødet ud i størrelse svarende til et halvt AirPod cover eller 1x3 cm.
  10. Find en skål og bland paprika og mel sammen med kødet så det er helt dækket.
  11. Nu samler du champignon og løg i sauterpanden.
  12. Varm ca. 2 spsk olie op og svits nu kødet ved høj varme.
  13. Det skal kun have omkring 1-2 minutter.
  14. Nu samler du det hele i sauterpanden og tilsætter creme fraiche og fløde.
  15. Smag det hele til med salt og friskkværnet peber.