
Jeg elsker kanel- og kardemommesnurrer, men jeg synes 25-35 kr. er for meget at betale for bagværk. Derfor har jeg lavet denne opskrift.
Hæld mælken i en røreskål og rør gæren ud heri.
Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen til den er helt glat og blank og slipper skålen.
Når dejen har kørt i et par minutter, så tilsætter du smørret løbende, bare et stykke/en tern ad gangen.
Når den har hævet, så slår du dejen ud og ælter den sammen. Pak den nu ind i film og i en pose og læg den på køl i yderligere 1½ time.
Imens kan du passende lave remonce. Det gør du ved at tilsætte alt i en skål og piske det sammen.
Brug evt. en dejskraber til at bearbejde den til en samlet masse.
Når dejen er hævet færdig i køleskabet, så skal den ud på et bord drysset med mel.
Rul dejen ud, så den har størrelse på ca. 30x60 cm. det svarer til ca. to bageplader.
Smør remoncen udover dejen, men hold dig fra at smøre helt ud til kanten, så er de nemlig svære at "snurre".
Det gør du ved at folde 1/3 af dejen fra den ene ende mod midten og en 1/3 af dejen fra den anden ende mod midten.
Nu skal de skæres ud, og der bliver 14-16 strimler, som skal være 2,5 cm. brede og 30 cm. lange.
Stil dem igen overdækket et lunt sted og lad dem hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 times tid.
Når de har hævet, skal de pensles med sammenpisket æg.