Go Back
Udskriv

Opskrift på klassisk fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe er utrolig nem at lave og med få justeringer som cognac, godt brød og lækker ost, så får du faktisk en luksusret til billige penge.

Ret Aftensmad, frokost
Køkken Fransk
Keyword Ærtesuppe, Fransk løgsuppe, Løgsuppe, Vintermad
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 10 minutter
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Løgsuppe

  • 6 store løg
  • 50 gram smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 liter oksebouillon eller grøntsagsbouillon
  • 1,5 dl tør hvidvin eller bedre endnu sherry
  • ½ dl cognac
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk hvedemel
  • 3 stk laurbærblad
  • 2 kviste frisk timian
  • Salt og peber efter smag

Brødet

  • 4 skiver surdejsbrød eller andet lyst brød
  • 200 g revet Gruyère eller Emmentalerost

Sådan gør du

Løgsuppe

  1. Start med at karamellisere løgene.

  2. Snit alle løgene på et mandolinjern (niveau 2-3, så de ikke bliver helt papirstynde men lidt tykkere).

  3. Varm smør og olivenolie i en stor gryde over medium varme.
  4. Tilsæt løg og steg dem forsigtigt i mindst 45 minutter, indtil de er gyldne og karamelliserede.

  5. Rør jævnligt og tilsæt sukkeret halvvejs for at fremhæve sødmen.

  6. Tilsæt melet over løgene og rør godt rundt. Lad det stege et par minutter, så melsmagen forsvinder.

  7. Skru op så det får godt med varme, sluk emhætten og tilsæt cognac - sæt ild til det.
  8. Tilsæt hvidvin og lad det simre, indtil væsken er reduceret lidt.

  9. Hæld bouillonen i og tilsæt laurbærblade og timian.

  10. Lad suppen simre i 30 minutter og smag til med salt og peber.

Brødet

  1. Rist brødskiverne let på begge sider.
  2. Drys med ost og grill dem i ovnen, indtil osten er smeltet og gylden.

Servering

  1. Hæld den varme suppe i skåle, læg en ostebaguette ovenpå og server straks.