Løgsuppe, som vi kender den i dag, stammer fra Frankrig og har rødder i det 18. århundrede. Suppen blev oprindelig betragtet som en ret for de fattige, da løg var en billig og let tilgængelig ingrediens. Den franske version, “Soupe à l’oignon”, blev kendt for sin rige smag og servering med gratineret brød og ost. Løgsuppen blev populær blandt alle samfundslag og er nu en klassisk ret i det franske køkken.
Fransk løgsuppe er perfekt til efterår og vinter, og når det virkelig rusker, regner og er koldt. Den er utrolig nem at lave og med nogle få justeringer, som fx flambering med cognac, brug af noget godt brød og lækker ost, så får du faktisk en luksusret til billige penge.

Opskrift på klassisk fransk løgsuppe
Fransk løgsuppe er utrolig nem at lave og med få justeringer som cognac, godt brød og lækker ost, så får du faktisk en luksusret til billige penge.
Ingredienser
Løgsuppe
- 6 store løg
- 50 gram smør
- 1 spsk olivenolie
- 1 liter oksebouillon eller grøntsagsbouillon
- 1,5 dl tør hvidvin eller bedre endnu sherry
- ½ dl cognac
- 1 tsk sukker
- 1 spsk hvedemel
- 3 stk laurbærblad
- 2 kviste frisk timian
- Salt og peber efter smag
Brødet
- 4 skiver surdejsbrød eller andet lyst brød
- 200 g revet Gruyère eller Emmentalerost
Sådan gør du
Løgsuppe
-
Start med at karamellisere løgene.
-
Snit alle løgene på et mandolinjern (niveau 2-3, så de ikke bliver helt papirstynde men lidt tykkere).
-
Varm smør og olivenolie i en stor gryde over medium varme.
-
Tilsæt løg og steg dem forsigtigt i mindst 45 minutter, indtil de er gyldne og karamelliserede.
-
Rør jævnligt og tilsæt sukkeret halvvejs for at fremhæve sødmen.
-
Tilsæt melet over løgene og rør godt rundt. Lad det stege et par minutter, så melsmagen forsvinder.
-
Skru op så det får godt med varme, sluk emhætten og tilsæt cognac – sæt ild til det.
-
Tilsæt hvidvin og lad det simre, indtil væsken er reduceret lidt.
-
Hæld bouillonen i og tilsæt laurbærblade og timian.
-
Lad suppen simre i 30 minutter og smag til med salt og peber.
Brødet
-
Rist brødskiverne let på begge sider.
-
Drys med ost og grill dem i ovnen, indtil osten er smeltet og gylden.
Servering
-
Hæld den varme suppe i skåle, læg en ostebaguette ovenpå og server straks.
Hvad serveres typisk til løgsuppe?
- Drikkevarer:
Traditionelt serveres en tør hvidvin som Sauvignon Blanc eller en let rødvin som Pinot Noir. En lys, belgisk øl kan også være et godt match. - Tilbehør:
En simpel grøn salat med vinaigrette kan give et frisk modspil til suppens rige smag.
Velbekomme! 😊