Go Back
Udskriv

Opskrift på "Millionaire's Shortbread"

Dette er en opskrift på den skotske småkage "Shortbread", som også kaldes Millionaire's shortbread. I opskriften er der tip til at halvere tilberedningstiden.

Ret Bagværk
Køkken Skotsk
Keyword Millionaire's Shortbread, Shortbread
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 45 minutter
Antal 16 stk.
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Dejen

  • 130 g mel
  • 50 g farin
  • 2 tsk. maizena
  • Et nip salt
  • 120 g smør
  • 1 spsk. koldt vand
  • 1 stk. æggeblomme

Karamel fra bunden

  • 4 cl. Whisky Highland Park 12 års
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 100 gram farin
  • 100 gram smør
  • 2 spsk. sirup
  • 1 tsk. vanilje ekstrakt
  • Et nip salt

Karamel færdiglavet

  • 4 cl. Whisky Highland Park 12 års
  • 1 dåse kondenseret mælk

Chokoladeglasur

  • 170 g mørk chokolade
  • 1 spsk. smør

Sådan gør du

Dejen

  1. Kør mel, farin, maizena og salt i en foodprocessor.
  2. Det skal blandes godt.
  3. Tilsæt så smør og kør igen, det skal lige brødkrummer og tager ca. 30 sekunder.
  4. Tilsæt æggeblomme og koldt var og kør 30 sekunder igen.
  5. Dejen skulle gerne være samlet nu.
  6. Klask den sammen til en kugle og film den grundigt.
  7. Læg den på køl i 1 time.
  8. Rul den nu ud på et melet bord og placer den i bunden af en firkantet bageform eller lignende.
  9. De skal skæres ud, så om den er kvadratisk eller rektangulær er sådan set lige meget.
  10. Læg bagepapir i bunden op prik dejen med en gaffel og bag den i en 180 grader varm ovn i ca. 20 minutter.
  11. Lad den køle af indtil karamelsaucen er klar.

Karamel fra bunden

  1. Hvis du som mig står uden kondenseret mælk kan du lave det selv.
  2. Mælk og sukker koges ved svag varme i 50 min, tilsæt natron.
  3. Ellers kommer du den kondenserede mælk i en gryde sammen med farin, smør, whisky, sirup, vanille og salt.
  4. Bring massen i kog og lad den koge roligt i 20 min.
  5. Hold øje med temperaturen med et termometer - den skal ikke ret meget over 110 grader grader.
  6. Så brænder den nemlig.
  7. Den vil se tynd ud ret længe og bliver først tyk efter 20 min og når den køler ned.
  8. Hæld karamellem over den stadig lune kagebund.
  9. Lad derpå kagen køle helt af.

Karamel færdiglavet

  1. Kog dåsen med kondenseret mælk under låg i 3 timer.
  2. Hæld den i en skål og tilsæt whisky.
  3. Rør den sammen.
  4. Tilsæt den over kagen.

Chokoladeglasur

  1. Smelt chokoladen i et vandbad sammen med smørret, bland godt og hæld så chokoladen ovenpå karamellen.
  2. Sæt kagen på køl.
  3. Når den er kølet helt ned, så skærer du den ud i passende størrelser.
  4. Server med et glas Highland Park 12 år til.