Gå til opskrift

Annonce: Jeg smagte dette for mange år siden i Skotland, hvor jeg besøgte Macallan destilleriet. Det var en del af vores frokost, efter vi havde været på fisketur i “River Spey”. Det var enestående, og så autentisk som noget kunne være. Årsagen til det lidt finurlige navn er med stor sandsynlighed, at denne “cookie”, eller småkage er så rig og fylde, at det smager som en million. I opskriften er der også et trick, til at sparre lidt tid, således at du bruger en færdige karamelsauce som du kan tilsætte whisky i – håber du synes om det.

Denne artikel indeholder reklamelinks

Denne opskrift er helt perfekt, hvis du også synes godt om whisky. Jeg har valgt at bruge Highland Park 12 års, som er én af mine store favoritter. Hvis du ikke er til whisky, så kan du sagtens undlade det, dog vil jeg sige, at det ikke smager af whisky, men giver lidt dybde. Brødrene Price laver det også, men deres opskrift på nettet, har ikke whisky i, selv om de faktisk tilsætter det i afsnittet. Jeg har brugt deres opskrift som udgangspunkt, men beskrevet de ting, om kan gå galt. Videre har jeg lavet en del med kogt kondenseret mælk, som faktisk sparrer for ret lang tid.

Opskrift på
Klar til at blive skåret ud…

Læs også: Opskrift på tiramisu med whisky

Opskrift på "Millionaire's Shortbread"

Opskrift på “Millionaire’s Shortbread”

Ret: Bagværk
Køkken: Skotsk
Keyword: Millionaire’s Shortbread, Shortbread
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Antal: 16 stk.
Forfatter: Familiefaren

Dette er en opskrift på den skotske småkage "Shortbread", som også kaldes Millionaire's shortbread. I opskriften er der tip til at halvere tilberedningstiden.

Udskriv

Ingredienser

Dejen

  • 130 g mel
  • 50 g farin
  • 2 tsk. maizena
  • Et nip salt
  • 120 g smør
  • 1 spsk. koldt vand
  • 1 stk. æggeblomme

Karamel fra bunden

  • 4 cl. Whisky Highland Park 12 års
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 100 gram farin
  • 100 gram smør
  • 2 spsk. sirup
  • 1 tsk. vanilje ekstrakt
  • Et nip salt

Karamel færdiglavet

  • 4 cl. Whisky Highland Park 12 års
  • 1 dåse kondenseret mælk

Chokoladeglasur

  • 170 g mørk chokolade
  • 1 spsk. smør

Sådan gør du

Dejen

  1. Kør mel, farin, maizena og salt i en foodprocessor.
  2. Det skal blandes godt.
  3. Tilsæt så smør og kør igen, det skal lige brødkrummer og tager ca. 30 sekunder.
  4. Tilsæt æggeblomme og koldt var og kør 30 sekunder igen.
  5. Dejen skulle gerne være samlet nu.
  6. Klask den sammen til en kugle og film den grundigt.
  7. Læg den på køl i 1 time.
  8. Rul den nu ud på et melet bord og placer den i bunden af en firkantet bageform eller lignende.
  9. De skal skæres ud, så om den er kvadratisk eller rektangulær er sådan set lige meget.
  10. Læg bagepapir i bunden op prik dejen med en gaffel og bag den i en 180 grader varm ovn i ca. 20 minutter.
  11. Lad den køle af indtil karamelsaucen er klar.

Karamel fra bunden

  1. Hvis du som mig står uden kondenseret mælk kan du lave det selv.
  2. Mælk og sukker koges ved svag varme i 50 min, tilsæt natron.
  3. Ellers kommer du den kondenserede mælk i en gryde sammen med farin, smør, whisky, sirup, vanille og salt.
  4. Bring massen i kog og lad den koge roligt i 20 min.
  5. Hold øje med temperaturen med et termometer – den skal ikke ret meget over 110 grader grader.
  6. Så brænder den nemlig.
  7. Den vil se tynd ud ret længe og bliver først tyk efter 20 min og når den køler ned.
  8. Hæld karamellem over den stadig lune kagebund.
  9. Lad derpå kagen køle helt af.

Karamel færdiglavet

  1. Kog dåsen med kondenseret mælk under låg i 3 timer.
  2. Hæld den i en skål og tilsæt whisky.
  3. Rør den sammen.
  4. Tilsæt den over kagen.

Chokoladeglasur

  1. Smelt chokoladen i et vandbad sammen med smørret, bland godt og hæld så chokoladen ovenpå karamellen.
  2. Sæt kagen på køl.
  3. Når den er kølet helt ned, så skærer du den ud i passende størrelser.
  4. Server med et glas Highland Park 12 år til.

Hvis du er glad for whisky, så er dette en skøn opskrift, som også passer perfekt med en lille dram til.

Opskrift på
Den hjemmelavede karamelsauce…
Opskrift på
Foodprocessoren fra Kitchenaid – ledningsfri…
Opskrift på
Se lagene, så lækkert…

Hvad drikker man til Millionaires Shortbread?

Hvis du er glad for whisky så er Highland Park 12 års et glimrende bud. Den udkom i 1970’erne, hvilket er ret vildt, når man tænker på, at destilleriet er fra 1798. For mig er det her en helt utrolig dram, navnlig når jeg tager prisen med i betragtning, som ligger på ca. 300 kr.

Opskrift på

Den har ligget på sherry fad, og har masser af sødme og tørret frugt i næsen – ananas, honning, karamel. Den er også sødmefuld i smagen, hvor honning og tropisk frugt er mest dominerende. I eftersmagen finder du røgen, men den er meget diskret og på ingen måder dominerende. For mig er det en tilbagevendende sikker ”hus-dram”, og netop til disse shortbreads, hvor der er Highland Park 12 års i synes jeg, at det er helt perfekt.

Opskrift på

Håber det vækker din søde tand – god fornøjelse…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

1 Comment

  1. Pingback: Opskrift på tiramisu med whisky

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift