Go Back
Udskriv

Opskrift på "Portobelloburger" - den saftigste vegetarburger der findes

Her får du opskrift på den lækreste vegetarburger med panerede og bagte Portobellosvampe fyldt med tomatsauce, ost og gremolata.

Ret Aftensmad
Køkken dansk
Keyword Burger, Portebellosvampe, Vegetar
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Portebelloburger

  • 1 stk. æg
  • 100 gram panko
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 2 stk. Portebellosvampe
  • 2 stk. briocheboller
  • ½ portion tomatsauce fra denne opskrift
  • To små håndfulde revet ost - fx en Gouda eller en Vesterhavsost
  • To håndfulde feldsalat
  • 2 spsk. chilimayo

Gremolata

  • ½ bundt persille
  • 1 fed hvidløg
  • ½ stk. citron økologisk
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Portebelloburger

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Rens svampene ved at børste evt. skidt af.
  3. Fjern stokken.
  4. Pisk ægget sammen i en skål.
  5. Bland krydderirer og panko sammen i en anden skål.

  6. Vend Portobellosvampene i æg og så i pankoblandingen.

  7. Gentag processen, så de bliver dobbeltpanerede.

  8. Sæt dem i ovnen i ca. 20 min.
  9. Fyld dem med tomatsauce og ost.

  10. Sæt dem i ovnen igen og giv dem ca. 5 min. mere.

  11. Imens gør du bollerne klar.
  12. Varm dem enten i ovnen de sidste 2 min eller på en pande.
  13. På underbollen og overbollen tilsætter du en god skefuld chilimayo.

  14. Læg så en håndfuld feldsalat på.

  15. Læg nu Portobellosvampen og en god skefuld gremolata på og så lukker du burgeren.

  16. Velbekomme.

Gremolata

  1. Hak persille og riv hvidløg.

  2. Riv skallen af citronen.

  3. Bland det hele sammen og giv det lidt salt og friskkværnet peber