Go Back
Udskriv

Opskrift på whiskygryde med svampe og mørbrad

Opskrift på en skøn whiskygryde, som har masser af smag og dybde. Den består af svampe, mørbrad og naturligvis fløde - få opskriften her.

Ret Aftensmad
Køkken dansk
Keyword Mad med whisky, Mørbradgryde, Whiskygryde
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 1 stk. svinemørbrad på ca. 600 gram
  • 200 gram bacon køb gerne et stykke fra slagteren.
  • 2 pakker brune markchampignon
  • 1 stort løg
  • 6 cl. whisky Highland Park 12 eller lignende
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. røget paprika
  • 2 spsk. sød paprika
  • 2 spsk. smør til stegning
  • 2 spsk. olie til stegning
  • 2,5 dl. fløde
  • 2,5 dl. creme fraiche 38%
  • 3 kviste timian
  • 1 lille bundt persille
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Skær bacon ud så det har samme størrelse som en halv lillefinger.

  2. Varm en sauterpande op og steg bacon sprødt.
  3. Fisk det op og bevar så meget af fedtet som muligt.
  4. Rengør svampene og hak løget fint.

  5. Svits det i det overskydende fedt.
  6. Efter et par minutter tilsætter du paprika (begge slags) samt tomatpuré og timian.

  7. Lad det brænde af et minut - det frigiver sødme og smag.
  8. Tilsæt nu fløde og creme fraiche og lad det simre - imens ordner du mørbraden.
  9. Start med at afpudse den. Skær den herefter ud i 2 cm. stykker.
  10. Varm en pande op til høj varme med smør og olie - lad det bruse af.
  11. Tilsæt mørbradstykkerne og lad dem stege på begge sider i et par minutter.

  12. Tilsæt nu whisky og sæt ild til det - men husk at slukke emhætten og pas på dig selv.
  13. Tilsæt nu bacon og alt fra sauterpanden.

  14. Lad det koge sammen i 5 min.
  15. Server med hakket persille over samt kartoffelmos fra denne opskrift.