Du har sikkert smagt ølbraisseret svinekæber masser af gange ikke? Det er en gudespise, som desværre er blevet en kende dyr efter en del store restauranter tog det til sig for nogle år siden. Du kan erstatte svinekæberne med kalvekæber, som er mindst ligeså lækkert og lige så nemt at lave. Her får du min opskrift på kalvekæber med kartoffelmos og gremolata…
For nogle uger siden i sommerhuset stod den på fødselsdagsmad, da min kæreste fyldte år og havde inviteret en masse gæster. Hun havde hentet kalvekæber fra Slagteren på Kultorvet, som aldrig svigter. De har kun økologisk kød fra glade dyr, hvilket kan smages, og så er det vejen frem hvis du spørger mig.
Opskrift på det møreste kalvekæber med mos og gremolata
Her får du en nem og enkel opskrift på langtidstilberedte kalvekæber med kartoffelmos og gremolata. En skøn simre ret, som passer perfekt til vintervejr.
Ingredienser
Kalvekæber
- 1-2 kalvekæber pr. person
- 4 spsk oliven olie
- 2 store løg
- 3 stk. gulerødder
- 3 stængler blegselleri
- 2 fed hvidløg
- 50 gram tomatpuré
- ½ flaske rødvin
- 1 liter oksefond
- 10 hele peberkorn
- 10 stk. laurbærblade
- 2 kviste timian
- 2 kviste rosmarin
Kartoffelmos
- 500 gram kartofler
- 50 gram smør
- 1 dl. opvarmet sødmælk
- Salt og friskkværnet peber
Gremolata
- 1 bundt persille
- 2 fed hvidløg
- 1 stk citron
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Kalvekæber
-
Varm en god stor støbejernsgryde op med oliven og brun kalvekæberne godt af.
-
Tag kæberne op og læg dem til side.
-
Hak løg, hvidløg, blegselleri og gulerødder og tilsæt dem.
-
Lad det brune godt af.
-
Tilsæt tomatpuré og lad det ligeledes brune godt af.
-
Tilsæt kæberne igen.
-
Du kan samle krydderurterne i et tebrev, så det er nemmere at fiske op.
-
Tilsæt tebrevet og peberkorn og vin, som du laver koge ind et par minutter.
-
Fyld på med fon til det dækker.
-
Nu skal det simre i mindst 2 timer eller indtil kæberne er smeltende møre.
-
Kæberne vil frigive en masse smag og lave den lækreste sovs til din mos.
-
Imens forbereder du gremolata og kartoffelmosen.
Kartoffelmos
-
Kog kartoflerne uden salt i 15 min, de må ikke koge ud.
-
Varm mælken op og tilsæt det med smør.
-
Brug gerne en moser eller en presser – ikke en elpisker, det gør mosen tung og luften bliver slået ud af den.
-
Smag til med salt og peber.
Gremolata
-
Ovenstående giver en lille portion, jeg laver altid tredobbelt til to personer.
-
Hak hvidløg og persille grundigt og tilsæt revet citronskal samt salt og peber.
Jeg blev overrasket over hvor store kalvekæber egentlig er, det er noget af en luns kød da! Du skal beregne en enkelt kæbe til hver gæst, hvis de er meget sultne så måske to, men hvis du serverer mos til som jeg gjorde, så bliver folk mætte, bare rolig. Denne ret skriger i øvrigt på en lækker rødvin.
Hvad drikker man til kalvekæber?
Du vælger en kraftig vin af slagsen. Det skal altså tryk på her! Vineksperterne fra Jysk Vin har endnu engang overrasket mig . Sagen er den, at jeg vil påstå, at jeg har smagt det bedste af det bedste, når vi snakker Sydamerika og egentlig har det aldrig imponeret mig særlig meget.
Årsagen til, at jeg ikke har været videre imponeret af vine fra Sydamerika er, at de typisk været meget sødmefulde. Det giver lidt sig selv, at i et land som fx Argentina eller Chile, hvor solen buldrer afsted, så udvikler druerne masser af kraft og sødme, og det bliver nogle gange for meget for mig.
Zuccardi Q Malbec fra 2016 har dog en imponerende syre, som holder den i balance. Den har masser af solbær, blomme og brombær i næsen, men også bitre noter af mørk chokolade og florale noter som viol. Mit bud er, at den faktisk kan ligge i nogle år, hvor den kun bliver bedre. Prisen hos Jysk Vin er 99,95,- hvis du tager 6 stk. ellers er prisen 139,95 kr. jeg ville nok nappe 6 stk. og lade de 4 ligge nogle år. Jeg giver den 5 stjerner hvor fylde, balance og ikke mindst pris trækker voldsomt op i denne kraftkarl af en Argentiner – skål!
Håber det har givet inspiration til endnu en lækker simre ret…
6 Comments
hvor meget vin tilsættes der. kan ikke se det i opskriften?
Hej David,
Undskyld da – et godt stort glas og et til dig selv 🙂
God fornøjelse!
I opskriften står der at man skal tilsætte vin, men det fremgår ikke af ingrediens-listen… Rødvin har aldrig skadet nogen ret, men hvor meget??
Jeg sjusser mig frem i aften 😉
MVh Lena
Hej Lena – jeg har lige opdateret – men et godt stort glas, du ved til renden er rigtig fint og så ét til dig selv også 🙂 God fornøjelse!
Hej, din opskrift er ikke opdateret i forhold til vinmængden 😉 ellers lyder det lækkert og min gryde står nu og simre til i aften!
Ahmen – undskyld Natascha, håber det blev godt – hvem meget tilsatte du? Fik den gas 🙂 Det kan sagtens trække helt op til ½ flaske, men ellers et par glas eller til det dække.
God påske!