Go Back
Udskriv

Sommer-carbonara - den du kender - men med friske grønne asparges

En skøn sommerudgave af den skønne italienske ret carbonara, som er lavet med blendede asparges sammen med den traditionelle Pecorinocreme.

Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Asparges, Carbonara, Pasta Carbonara, Sommermad
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 250 gram spaghetti eller fettuccine
  • 200 gram guanciale
  • 1 bundt grønne asparges
  • 3 stk. æggeblommer
  • 200 gram Pecorino Romano eller tilsvarende - gem lidt til servering
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Knæk aspargsene, og kassér den nederste del.

  2. Skær dem ud i mindre stykker.
  3. I en stor gryde med saltet vand koger du dine asparges i 2 min.
  4. Skær guancialen ud og steg den sprød på en pande.

  5. Sæt den til side, når den er stegt.

  6. Du kan godt koge pastaen i samme gryde, det sker der ikke noget ved.

  7. Kog pastaen efter anvisning på pakken.
  8. Læg en lille smule asparges til side - det kan fx være hovederne.
  9. Resten blender du sammen med lidt af kogevandet (ca. 0,5 dl).
  10. Riv nu osten og bland den sammen med æggeblommerne sammen med en lille spsk. guancialefedt. til en lækker Pecorinocreme.

  11. Når pastaen er kogt, så hælder du vandet fra og tilføjer aspargesmasse og Pecorinocreme i gryden.

  12. Rør det sammen og smag til med salt og peber (husk at både guanciale og Pecorino er salt).

  13. Tilføj guancialen - gem dog lidt til topping.
  14. Server det hvor du topper med de gemte aspargeshoveder, guanciale, lidt ektra peber og Pecorino.