En rigtig sommer snack - traditionelle østers med agurk marineret i gin. Passer perfekt til et koldt glas hvidvin eller som her en Gin/Tonic.
Ret
Fisk, Østers
Køkken
dansk
Keyword
Gin, Østers
Forb. tid10minutter
Tilb. tid5minutter
Samlet tid15minutter
Antal6stk
ForfatterFamiliefaren
Ingredienser
6stkøster pr. Personmindre kan også gøre det - mere kan også
½stkøkologisk agurk
½tskrevet ingefær
1bundtdild
1spskRadius Gin Batch no 33eller den du har stående i skabet
Sådan gør du
Østers
Åben alle østers med din østerskniv. Det gøre således: Læg østersen fladt ned og fold viskestykket over.
Den skal ligge fast, så du har styr på den og chancen for at komme til skade er mindre. Find nu det sted hvor skallerne mødes og så stikker du kniven forsigtigt ind. Sørg for at holde kniven så retningen på den er så vandret som muligt.
Når kniven er lirket ind, skal du lige vippe den op på højkant, så den åbner lidt.
Herefter kører du knive langs kanten til du kan åbne den.
Tag nu kniven ud af østers og tør den ud i viskestykket. Der kan sidde lidt små skaller på kniven og dem vil vi ikke spise.
Så er du klar - gentag processen og Voila - så er der østers!
Gin-marineret agurk
Skær agurken ud i meget fine stykker - vær omhyggelig - det skal se godt ud til sidst.
Vend nu agurken i gin og tilsæt lidt revet ingefær - det skal være meget lidt og skal kun lige kunne anes.
Det komplimenterer nemlig den lækre gin.
Lad det trække 30 minutter på køl.
Anret nu dine østers på en tallerken med lidt høje kanter.
Jeg fandt lidt mos i haven - ja, min græsplæne er ikke perfekt, men lige her var det faktisk ret godt. Det brugte jeg til anretning. Tilsæt nu lidt af blandingen med agurk og gin.
Server en kølig GT som har fået en helt tynd skive som garnish til.