Lavet i samarbejde med Kenwood Danmark og indeholder affiliate links
Kenwoods kMix Calm Cream KMX751ACR er en røremaskine, der kombinerer æstetik og funktionalitet – præcis som Kenwood altid har gjort. Den ligger prismæssigt lavere end mange på markedet og virker til at være brølstærk og som den perfekte ledsager i køkkenet – jeg har testet den, og her får du anmeldelsen.
Kenwood er et britisk brand, der siden midten af det 20. århundrede har været synonymt med kvalitet og innovation inden for køkkenapparater. Virksomheden blev grundlagt i 1947 af Kenneth Wood i byen Woking, Surrey, England. Allerede fra begyndelsen var visionen klar: at gøre madlavning nemmere og mere effektiv for husholdninger over hele verden.
Billigste pris: Kenwood kMix Calm Cream

Gennembruddet kom i 1950, da Kenwood lancerede deres første elektriske røremaskine – “Kenwood Chef”. Denne maskine blev hurtigt en revolution i køkkenet og er i dag en klassiker. Kenwood Chef kunne ikke kun piske og ælte, men også udvides med en lang række tilbehør, hvilket gjorde den til et multifunktionelt værktøj, som mange familier stadig bruger i dag.
Siden da har Kenwood udvidet sit sortiment markant. I dag har de udviklet over 300 forskellige produkter, herunder foodprocessorer, stavblendere, saftpressere og kaffemaskiner – alle med det fælles mål at gøre madlavning både nemmere og sjovere.
Kenwood er i dag en del af De’Longhi Group, men brandets fokus på kvalitet og brugervenlighed lever videre. Med mere end 75 års erfaring er Kenwood stadig en central aktør i køkkener verden over – fra passionerede hjemmekokke til professionelle madentusiaster. Jeg husker tydeligt min første Kenwood, som jeg brugte for mere end 10 år siden, den virker stadigvæk upåklageligt.
Førstehåndsindtryk & unboxing
Ved første øjekast imponerer kMix Calm Cream med sin sofistikerede cremefarve og solide metalfinish. Maskinen vejer omkring 9,1 kg, hvilket giver en følelse af robusthed og stabilitet. Den er rimelig nem at hive ud af kassen og efter 7 sekunder, så er den tilsluttet og klar til at rulle – du får følgende med, når du køber KMX751ACR:
- En 5-liters skål i poleret rustfrit stål
- K-spade af aluminium
- Dejkrog i rustfrit stål
- Piskeris i rustfrit stål
- Stænkskærm
Alle dele er pakket sikkert og er nemme at samle, hvilket gør opsætningen hurtig og problemfri. Kenwood holder deres vanlige stil – faktisk er der mere eller mindre samme tilbehør som for 10 år siden. Jeg synes sådan set, det er meget fedt – formålet med maskinen er det samme – den skal kunne piske, røre og ælte, derfor er der tre forskellige instrumenter til denne del.

Design og kvalitet
kMix Calm Cream skiller sig ud med tidløst design og kvalitetsmaterialer. Den cremefarvede finish kombineret med detaljer i rustfrit stål giver et elegant udtryk, der passer ind i de fleste køkkener. Maskinens metalhus bidrager til dens holdbarhed og stabilitet under brug.

Den elektroniske hastighedsregulering er intuitiv og giver dig fuld kontrol over blandingsprocessen. Desuden er maskinen udstyret med en foldefunktion, der sikrer skånsom blanding af ingredienser uden at miste luftigheden i dejen.
Selve testen
Under testen blev kMix Calm Cream sat på prøve med forskellige opgaver:
- Æltning af brøddej: Maskinens 1000-watt motor klarede nemt æltningen af en tung brøddej. Dejkrogen arbejdede effektivt, og dejen blev glat og elastisk.
- Piskning af flødeskum: Piskeriset leverede hurtigt en luftig og stabil flødeskum. Den elektroniske hastighedsregulering gjorde det nemt at finde den rette hastighed uden at sprøjte ingredienser ud af skålen. Normalt ville jeg nok tage tid på den slags, men det undlod jeg denne gang – men efter ca. 45 sekunder har den pisket en kvart liter piskefløde.
- Blanding af kagedej: K-spaden blandede ingredienserne jævnt, og foldefunktionen var ideel til at inkorporere delikate ingredienser som æggehvider uden at miste volumen.
Maskinen forblev stabil under alle opgaver, og stænkskærmen forhindrede effektivt sprøjt under blanding. Min datter Smilla brugte den også flittigt, hvor jeg undlod at hjælpe hende med at sætte den til, afmontere skålen, bruge redskaberne mv. Hun gjorde det af sig selv og spurgte ikke én eneste gang om hjælp – se det er en test, der vil noget!

En feature, som ikke altid har været på Kenwoods røremaskiner, er denne – du har mulighed for at tilslutte andre redskaber til maskinen, så den fx kan omdannes til en pastamaskine eller en kødhakker – ideen er ret god.
Dommen
Kenwood kMix Calm Cream KMX751ACR er en pålidelig og stilfuld røremaskine, der leverer fremragende ydeevne. Dens robuste konstruktion og alsidige funktioner gør den velegnet til både nybegyndere og erfarne bagere. Med en kapacitet på 5 liter og en kraftig motor er den i stand til at håndtere en bred vifte af opgaver i køkkenet. Prisen ligger på ca. 3000 kr., hvilket er en god pris for en røremaskine af denne kvalitet. Vi ender på 5 flotte stjerner.

Specifikationer og fakta:
- Model: Kenwood kMix Calm Cream KMX751ACR
- Farve: Calm Cream
- Kapacitet: 5 liter
- Effekt: 1000 watt
- Vægt: 9,1 kg
- Materiale: Metalhus med skål i poleret rustfrit stål
- Funktioner: Elektronisk hastighedsregulering, foldefunktion, planetary mixing
- Tilbehør: K-spade, dejkrog, piskeris, stænkskærm
- Pris: Ca. 3.989 kr. – Køb den her.
- Tåler opvaskemaskine: Ja (aftagelige dele)