Øl kategoriseres ofte efter den proces, der anvendes til at fremstille den. De to hovedtyper af øl er ales og lagers. Ales brygges med “topgæring”, hvilket betyder, at gæren gærer øverst i gæringstankene. Dette giver en kraftigere krop og en mere kompleks smagsprofil. Lagers bruger “bundgær”, som gærer i bunden af gæringstankene og giver en mere sprød og ren øl. Inden for disse to hovedtyper af øl findes der mange underkategorier, og langt de fleste varianter kommer både på flaske og fra fadølsanlæg. Der er med andre ord noget for ethvert temperament og smagsløg.
De forskellige øltyper
Blandt de mest udbredte typer af øl finder vi bl.a. Pilsneren, India Pale Ale (IPA), Brown Ale, Hvedeøl og Porter/Stout. Hver type har sin egen særskilte smag og egenskaber, hvilket gør hver øl velegnet til forskellige formål.
Pilsneren
Pilsneren er en lagerøl, der er blevet brygget siden det 19. århundrede. Den er kendetegnet ved sin lyse, gyldne farve og sin sprøde, let tørre smag. Pilsner har en let korn- eller maltsmag med en humlebitterhed, der varierer fra lav til moderat. De er stærkt kulsyreholdige, hvilket gør dem meget forfriskende og populære på en varm sommerdag.
Indian Pale Ale (IPA)
Indian Pale Ale (IPA) er en type ale, der er blevet mere og mere populær i de seneste år. Den har undergået en del forandringer i nyere tid, hvorfor smagsforskellene kan være store. Kendetegnet for en IPA er dog den intense aroma af humle, malt og karamel med noter af citrus, fyrretræ og krydderier. IPA’en er normalt bedst at nyde, når de er frisktappet, da humleolierne her stadig er på toppen, og øllet i sig selv har en mere fyldig smag. Den passer også godt sammen med krydret mad, da humlens bitterhed hjælper med at afbalancere de mere krydrede retter.
Brown Ale
Brown Ale er en type ale med en karakteristisk mørkebrun eller mahognifarvet glød og en aroma. Smagen er typisk præget af malt og karamel med nogle fx nødderistede noter i baggrunden. Brown Ale serveres ofte godt afkølet, og den passer særligt godt til robuste retter som f.eks. BBQ-ribs, bøf eller endda pizza. En Brown Ale er også ideel til at nyde , mens du slapper af på sofaen foran tv’et eller med en god bog efter en lang dag på jobbet. For dig, der godt kan lide en IPA, men som leder efter noget en anelse mindre bittert, kan Brown Ale være det perfekte valg.
Hvedeøl
Hvedeøl er, ligesom en Ale, en overgæret øl. Hvedeøllet er kendetegnet ved en karakteristisk lys gylden til gråligt gul farve. Smagen er ofte i den lette og sødlige ende, med citrus- og blomstertoner blandet med en mild humlebitterhed. Hvedeøl bør drikkes godt afkølet, normalt mellem 6-7 °C, og den kan bedst nydes om sommeren eller foråret, når tørsten skal slukkes. Denne øltype passer særligt godt til lettere retter som fisk og salater, da den kan hjælpe med at afbalancere smagen af tungere fødevarer.
Porter/Stout
Porter/Stout er en øltype, der har en mørkebrun til dyb sort farve, ofte med et skær af rubinrødt og en cremefarvet skumkrone. Smagen kan variere fra søde og ristede maltnoter til dybere chokolade- og kaffetoner. Porter/Stout har en moderat til høj humlebitterhed, der giver en tydelig bitter afslutning. En fyldig øl, som passer godt sammen med kraftigere retter som bøf, vildt eller endda mørke chokoladedesserter, da de rige, ristede smagsnuancer hjælper med at afbalancere sødmen i disse retter.
Hvorfor de fleste øldrikkere foretrækker fadøl frem for flaskeøl
Øl på fad er ofte foretrukket af øldrikkere af forskellige årsager. Først og fremmest har fadøl mere fylde og flere smagsnuancer end øl på flaske. Det skyldes, at fadøl ikke skal pasteuriseres, en proces, der nemt kan fjerne noget af smagen. Øl fra fadølsanlæg har også en tendens til at blive serveret ved koldere temperaturer, hvilket har tendens til at give en sprødere og renere smag.
Fadøl vinder også på friskhed. Øl fra fadølsanlæg udskiftes hyppigt, hvilket holder smagen frisk, mens øl på flaske kan ligge på hylderne i længere tid, og det kan påvirke smagen.
Oplevelsen af at bestille og drikke en fadøl fuldender også totaloplevelsen. Fadøl serveres ofte fra smukke og omhyggeligt designede haner, der tilføjer et element af fuldendthed til præsentationen af øllet. Som om kronen på værket, serveres drikken desuden ofte i glas og krus, som er unikt designet til den specifikke fadøl. Se her for at lære mere om forskellige typer af fadølsanlæg.
Tager man som øldrikker yderligere hensyn til miljøet, er det også værd at vide, at mange håndværksbryggerier i dag bruger tønder i stedet for engangsflasker af plastik. Denne proces bidrager til at mindske CO2-aftrykket globalt, og det gør fadøl til en endnu mere attraktiv mulighed for bevidste forbrugere, som forstår de fordele, der er ved bæredygtighed, når de vælger mellem fadøl og øl fra anden emballage.
Men hvem drikker så mest?
Når det kommer til indtagelse af de gyldne dråber, er Danmark ikke helt så godt med, som de fleste måske ville tro. Her indtager nemlig Tjekkiet en klar førsteplads med ca. 142 liter indtaget øl pr. indbygger om året.
Med et stykke ned til andenpladsen finder vi, måske lidt overraskende, Seychellerne med et årligt forbrug på ca. 114 liter pr. indbygger. På en delt tredjeplads følger Østrig, Tyskland og Namibia med hver ca. 104 liter pr. indbygger årligt.
Danmark indtræder noget længere nede af listen. Hver dansker indtager nemlig i gennemsnit kun 60 liter øl til sammenligning.
