10 vine – 5 retter – 2 hardcore winechamps på et af Aalborgs bedste spisesteder! Fredag aften blev der afholdt konkurrence i bedste “superliga” stil, da de to vinkanoner Kristian Ishøy og Klaus Bach stod face to face med deres bedste bud på hvad vinens verdens fra Spanien og Italien kan levere – let the games begin!
Det er langt fra først år hvor de to vinkanoner tørner sammen i denne dyst. Reglerne er enkelte – hver importør stiller sit bedste bud på vine til i alt 5 forskellige retter, som forberedes af Restaurant Fusion. Ret hurtigt blev det dog konstateret at regler er til for at blive brudt…
Efter ankomst 18.30 bliver vi vist til bords og vores to værter indtager scenen. Det virker næsten som pre-matchen til en boksekamp, hvor pressen er til stede og de to kæmpere sviner hinanden godt og grundigt til. Det hele var dog med et smil på læben, men da stillingen efter 6 runder stod 3-3 blev alle kneb brugt!
Kort efter en introdution og en meget grundig gennemgang af stemmesystemet blev første ret serveret først ret: “Yellowtail sashimi, japapenos og ponzu og efterfølgende vores første vine – serveret blindt.
“Nogen” dømte unfair play fra starten…
For den røde tråds skyld vælger jeg, at afsløre vinen undervejs, ellers bliver det jordens længste cliphanger! Mit første indtryk af den første vin var duft af moden frugt, gule æbler, fersken, lime. En fyldig og tør smag med et strejf af ingefær og lime samt en god mængde sødme. Det hele i balance og en flot afslutning. Meget forvirrende, da det burde være en spansk vin. Det vidste sig at være Trittenheimer Apotheke Trocken Laurentiusberg fra Dwine.
Den næste vin havde mere syre mindre sødme og en intens duft af lime, æbler og havde bestemt sin charme. Dog må jeg sige, at mit valg faldt på den første. Til yellowtail stod den klart bedre. Stemmerne blev indsamlet og en vinder blev fundet – 1-0 til Kristian fra Dwine! Efter en lille sejrs dans og naturligt brok over unfair spil, da Kristians vin var en tysk riesling af høj kvalitet gik vi videre.
Kunne du finde en Montrachet i en blindsmagning?
Det spørgsmål måtte mange stille sig selv denne aften? Hvis du ikke kender en Montrachet så fortvivl ikke for det er gode dråber fra Bourgogne som typisk koster derefter. Det vender vi tilbage til. Næste ret var en seriøst lækkerbisken! Bagt torsk med ørredrogn, sake miso og en peberrodskærnemælk. Utrolig lækkert!
Dertil kom vores vine. Den første er afsløret og nogle mente også her, at der var unfair spil, da den ikke var spansk! Kristians Montrachet blæste for mig den italienske Pieve Vecchia Fasoli Gino af banen. Hertil må jeg dog sige, at den italienske havde masser af potentiale – duft af vanilje og ferken – lækker fedme i munden, som stod flot til den salte torske med peberrodssauce.
Dog får du bare mere elegance fra en Montrachet – lidt som af sætte 4. division mod et Superliga hold for at bibeholde foldbold metafoerne. Men alligevel måtte Kristian se sig slået her – der var nemlig et overtale, som fandt den fuldfede italiener bedre – Kristian var skuffet og mente bestemt, at publikum ikke var klar til den slags vin – med et lille anstrengt smil på læben.
Spansk comback!
Nu har du måske bemærket, at det er første gang, at der rent faktisk kommer spansk vin på bordet? Vores tredje ret var andebryst med æbler, brændt fløde og masterstock – som tilsammen blev en lækker fuldfed sauce. Her havde den listige Klaus Bach tilsyneladende lært lidt, for han havde valgt en lækker pinot noir fra Bourgogne – Louis Max Gevrey Chambertin Clos Prieur 2015 mod Kristians Gratallops 5 Partides fra Priorat.
Her igen en kamp mellem elegance og volume! Her måtte elegance se sig slået af en kraftfuld, komplek, dyb og ustyrlig lækker rødvin! Duft af rosmarin, jordbund, trøfler og modne mørke bær. Fyldt med lækre tanniner og dyn koncentration af frugt. Jeg vil dog gerne indrømme her, at jeg spottede pinot noir tidligt og lagde en lynhurtig stemme på denne – men i bagklogskabens ulidelig klare lys så var denne nok det rigtige valg til det lækre andebryst.
Va Fangool!
Stillingen var 2-1 og den gode Klaus Bach havde set sit snit til at udligne. Vores hovedret var en rigtig “Aalborg-portion” – undskyld men nu har jeg boet 3 år halvtid på Vesterbro i KBH og der er altså forskel på størrelserne. Irisk oksemørbrad, rødber, blomkålskimcheecreme og miso sauce. En fremragende ret med et meget velvoksent stykke kød.
Klaus havde fundet en lækker sag fra Piemonte Boeri Barbera Bionzo som jeg fandt meget charmerende. Flot balance, intens næse med rosiner, nødder og lidt bitterhed. Smag af solbær, vanilje og fine tanniner. Problemet er så bare, at Kristian havde fundet noget af det bedste han havde fra “Viña Sastre” og deres “Santa Cruz 2012” som er en helt enestående spansk vin! 100 % Tempranillo fra 72 år gamle vinstokke fra samme mark. En intenst vin som er perfekt modnet og fyldt med nuancer. For mig på højde med meget af det Flor De Pingus jeg har smagt. Stillingen på trods af Klaus Bach banen på italiensk var dermed 3-1.
Finish the game!
Vores afslutning var lun chokoladefondant med saltkaramel og yuzusorbet – en dejlig dessert, hvor Kristian ikke vidste nåde. Faktisk var det lidt af en afklapsning og selv om, at Klaus Bach ihærdigt forsøgte at dømme omkamp og unfair play var der ikke noget at gøre.
Kristian havde fundet en enestående Trittenheimer Apotheke Eiswein som stod perfekt til vores dessert. Den afsluttende stilling var 4-1 og en meget stolt Kristian takkede sammen med Klaus Bach af for en fantastisk aften! Det gjorde jeg også – heldigvis er der ny kamp næste år!
