Cofoco, som står for “Copenhagen Food Collective”, har 18 restauranter fordelt over København. Hver restaurant er inspireret af et land og dækker hver sin stil fx italiensk, fransk, nordisk, japansk og latinamerikansk – fælles for dem er, at de har høj kvalitet og fornuftige priser. Deres nyeste restaurant ligger tæt på Rådhuspladsen og hedder “Donna CPH” – udover den ret pompøse og imponerende restaurant, har de også åbnet et hotel “Bella Grande”, som ligger sammen med Donna CPH – jeg vil gerne være én af de første til at sige “Velkommen til byen Donna”.
Konceptet på Cofocos restauranter er utrolig enkelt – de har en “fixed menu”, som typisk ligger under 400 kr. for 3-4 retter, og der er rigeligt med mad, det er lavet med omhu og smagen er i top. Deres vinkort og også enkelt, og typisk er der nogle gode vine på glas og et udvalg af flasker, som passer til køkkenet – så fx på Cochons, som er franskinspireret, er der en stor del franske vine, og på Donna CPH, som er italienskinspireret, er der en stor del italienske vine – du kan læse om nogle stykker af dem i artiklen.
Bestil en masse deleretter
Min klare anbefaling til dig er, at du bestiller en række deleretter mellem snacks og forretter (antipasti) fra deres a la carte-kort. Du kan godt bestille 4-5 stykker, hvis du er godt sulten. Her synes jeg 100 % sikkert, du skal bestille deres arancini, som er friteret risotto med parmesan – en gudespise og en skøn lille hapser, du får 3 stk., til 55 kr. og jo, den tredje er lidt svær at dele, men mon ikke det går? Ellers så er deres baccala, som er cremet saltet torsk med grillede artiskokker og castelfranco – det smager himmelsk – prisen er 145 kr.
Deres pizzette – altså en mini-pizza med tomatsauce, ansjos og masser af citron – masser af umami og syre, er jeg kæmpe fan af. Ellers så overvej deres signaturret som er “Donna focaccia med tomat og ricotta”.
Vildeste Cacio e pepe
Jeg vil næsten hellere lade dig afspille denne reel fra Instagram, som jeg postede kort efter besøget, den taler for sig selv. Det er en Cacio e pepe al tartufo – altså “cacio med peber med trøfler”, og der er rigeligt af dem! Den er lavet på en linguine (pasta), som er lavet på mel og vand – her er ideen, at den skal træde lidt i baggrunden for at fremhæve den skønne ost, peber, trøfler og saucen. Det er en helt ustyrlig lækker pastaservering og ja, der skal reelt ikke fløde i – men det gør altså ikke retten dårligere.
Retten laves i en kæmpe pecorinoost, hvor dr først antændes med en ren druespiritus, som smelter osten. Herefter tilsættes pastaen, som så overhældes med fløde og trøfler, hvorefter der kværnes rigelige mængder med sort peber og til sidst masser af friskrevet trøffel over. Det er den dyreste pastaret på kortet, som koster 225 kr. pr. person og skal bestilles af mindst to personer – men den er det hele værd!
Hvad nu hvis jeg ikke har lyst til cacio e pepe?
Så er der naturligvis masser af alternativer som linguine med rejer, muslinger og jomfruhummer, lasagne arrotolata som er braiseret okse med tomatsauce og bechamel, rigatoni al vodka – den kender du sikkert, hvor der bruges vodka i tomatsaucen, den laves på mange forskellige måder – i denne version er det med stracciatella (krydret italiensk pølse) og tomatsauce med chili og vodka.
Udover deres cacio e pepe smagte jeg deres ravioli con ricotta e spinaci, som er fyldt ravioli med ricotta og spinat vendt i masser af god olivenolie – i denne ret er der virkelig skruet godt op for både syre og fedme – fremragende pasta!
Hvad drikker man til?
Man kan næsten kun drikke italiensk vin på en restaurant som Donna, ikke? Jo, det er vejen frem, og deres vinkort er også fremragende. Jeg kan meget varmt anbefale deres Chiaranda – Donnafugata fra Sicilia, som er en fuldfed Chardonnay fyldt med skøn duft af grillet citron, gule æbler, vanilje og hasselnødder – i munden har den fedme, fad og masser af frugt, men også en skøn syre, som skaber præcis den balance, som du får fra en god hvidvin. Prisen er 150 kr. for et glas, som er et fornuftigt glas (ikke det der med at det er væk efter to mundfulde – bare rolig). Ellers kan du købe en flaske for 750 kr.
Nu lyder det som om, jeg kun har smagt deres dyreste vine, hvilket ikke er rigtigt, da jeg også smagte bl.a. deres Valpolicella Ripasso Superiore, Ca Vendri fra Veneto, som er et blend på flere italienske druer. Et godt glas til 80 kr. eller 400 kr. for en flaske. Vil du lidt højere op og smage noget, som virkelig er lækkert, så har de 2019 Brunello di Montalcino Ragnaie til 200 kr. glasset eller 1000 kr. flasken. Brunello er dyrt, og er den af denne kvalitet, så koster det. Denne har en skøn duft af kirsebær, jordbær, læder, rosmarin og har en skøn mundfylde med dejlige tanniner, syre og en delikat frugtsødme.
Hvad med dessert?
Præcis som på resten af menukortet, så er denne kategori også holdt rimelig enkel, hvor du finder 4 forskellige desserter. De har naturligvis et udvalg af gelato og sorbetto, hvor du kan få abrikos, blodappelsin og Kahlua – de skifter dog ofte smagene. Prisen er 50 kr. pr. smag – du får et ret stort scoop, så hold igen. Ellers er der tiramisu – ellers ville jeg også have været skuffet! Prisen er 85 kr., og den er lavet som en is, hvor du få et lille signaturchokolade “Donna” med – kreativt.
Den flotteste ret er dog deres panna cotta med jordbær og pistacie, og hvis du som jeg elsker denne italienske dessertklassiker, så synes jeg, du skal bestille den. Prisen er 85 kr., og den er virkelig “to die for!” Så lækker.
Hvis du skulle få lyst til flere anmeldelser af Cofoco, så kan jeg anbefale Corsa og Vækst – god fornøjelse.
