Artiklen er lavet i forbindelse med betalt samarbejde med Chateau ISH
Du husker måske ISH, der deltog i Løvens Hule for nogle år siden? De fortsætter deres rejse med at udvikle nye produkter, som efterhånden er ved at være en bred og spændende portefølje. I sommer testede jeg deres “Espumante“, som jeg var ret glad for – nu er den hyggelige juletid kommet, så i stedet for sprudlende bobler så er det nu en smagsfuld, rund og sødmefyldt gløgg.
Jeg elsker virkelig gløgg, og det sjove er, at det er en lyst, som først er kommet indenfor de sidste par år. Jeg husker tydeligt min barndom, hvor den krydrede og sødmefulde duft begyndte at brede sig i køkkenet, det var skønt. Endnu bedre blev det, når æbleskiverne så kom på bordet, så var hyggen vitterlig fuldendt. Mange år gik, hvor jeg nød duften indtil en dag, hvor jeg var voksen nok til at smage gløgg. Det var ikke en god oplevelse, jeg husker ikke, hvilken det var, men på trods af at den sikkert var god, så synes jeg, det smagte af dårlig opvarmet rødvin med sukker i.
Heldigvis ændrer man smag, hvilket jeg også gjorde og lige pludselig én dag mange år efter, så smagte jeg det igen og alt gav mening. Det smagte skønt – en rigtig sjælevarmer, og det bedste var, at det faktisk bare smagte bedre og bedre, som årene gik.
Duft og smagsindtryk
I næsen er der tydelige noter af nelliker, kanel, vanilje og tørret appelsin. I munden er den rund, fyldig og har den traditionelle smag af varme krydderier, men også lyse røde bær og en let floral eftersmag, hvilket løfter den fra at være en “tung” gløgg. Dette skyldes sikkert, at alkoholen ikke tynger den, så er du typen, som gerne vil nyde gløgg uden alkohol, eller hvis du synes, nogle af de gløgg, som findes, er en kende tunge, så kunne denne være noget for dig.
Den er lavet på naturlige ingredienser med bl.a. koncentrat fra druer og naturlige smagsaromaer – mit bud er, at der gjort en del ud af processen med fremstilling, og at råvarerne er af høj kvalitet, for det smager virkelig godt, og smagen er ret nuanceret. Nu er det måske unfair at sammenligne med de helt billige gløgg fra min lokale Rema 1000 – som i øvrigt er ganske fine – men ofte bliver de for søde for mig og løsningen er, at jeg står og justerer lidt med rødvin, og nogle gange ender det godt, andre gange mindre heldigt. Med denne fra ISH så fungerer det hver gang. Prisen er 69 kr. for en flaske.
Dommen
Jeg drikker meget gløgg – faktisk mere eller mindre lige fra start november til slut december, og er der rester, og de skønne nedsatte varer med de “gule sedler” til 50%, så står jeg forrest i køen. Gløggen her er i balance og har en skøn duft af “jul”, og hvis målet er at glemme alkohol, så er det nået – hvis målet er at nyde et glas gløgg, hvor du uden problemer kan sætte dig i bilen lige efter – så er målet også nået.
Point: 93/100
Hvad synes du om alkoholfri gløgg eller vin?De hyggelig fakta
Alkoholfri gløgg (0%)
Lavet på naturlige ingredienser
Anbefalet serveringstemperatur: 50-60 °C
Sukker: 14g/100 ml
Kalorier: 68 kcal/100 ml
Glutenfri