Lavet i samarbejde med Bemakers.dk
Alkoholfri spiritus er en kategori af drikkevarer, der har oplevet en bemærkelsesværdig vækst i de seneste år. Denne trend er drevet af ændringer i forbrugernes præferencer, hvor flere søger sundere alternativer og en mere bevidst livsstil. Men hvad er alkoholfri spiritus egentlig, og hvad er årsagen til dens stigende popularitet? Det kigger jeg på i denne artikel, hvor der indgår nogle forskellige produkter.
Gennem de seneste år er der kommet rigtig mange produkter på markedet, som ikke indeholder alkohol. Det gælder både spiritus, øl og vin. Tidligere var det alkoholfri marked primært domineret af øl og udbudet var ikke særlig stort, men tiderne skifter, og det samme gør efterspørgslen. Årsagen til at de alkoholfri produkter vinder mere og mere indpas er typisk, at flere vælger livsstilsændringer, hvor netop alkohol bliver fjernet. Videre er det blevet mere accepteret at fravælge alkohol, og til sidst så er der også sket en væsenlig forbedring af smag og kvalitet, hvilket bestemt også har indflydelse.
Hvordan laver man alkoholfri spiritus?
Alkoholfri spiritus er drikkevarer, der er designet til at efterligne smagen og oplevelsen af traditionelle alkoholholdige spiritus som gin, vodka, rom og whisky, men naturligvis uden alkohol. Når der er tale om alkoholfri spiritus, så bruges der ofte botaniske ingredienser, som du fx kender det fra gin. Det kan være samme urter og krydderier som fx enebær, citronskal, koriander og meget andet. For at trække smagen frem så opvarmes vand sammen med disse “botanicals”, og så kan du lave en alkoholfri gin. Hvis der er tale om alkoholfri rom eller vodka, så foregår processen, hvor der laves en “de-alkoholisering”, som er relativ kompleks – du kan læse om den under næste afsnit.
Vakuumdestillation
Den pågældende spiritus destilleres under meget lavt tryk ved stuetemperatur, hvorved man får alkoholen til at fordampe, så man kan adskille den fra resten af væsken. Metoden ligner faktisk en destillering – dog omvendt. Under dette vakuum reduceres alkoholens kogepunkt, og det gør det muligt at koge væsken ved lavere temperaturer. Hvis du nogensinde har flamberet eller tilsat spiritus under madlavning, så fordamper alkoholen også, men det foregår ved langt højere temperaturer. Det gode ved denne metode er, at de ikke-flygtige bestanddele af spiritusen som mineraler, syrer, fenoler, sukker og vitaminer bliver bevaret, så man lader mest muligt af smagen og aromaerne tilbage. Dermed undgås det også, at spiritussen kommer til at smage ”kogt”, som fx vin tidligere godt kunne have en duft, når processen foregik ved højere temperaturer. Resultatet bliver en alkoholfri spiritus, der minder mere om det originale produkt.
Osmose
Denne metode frafiltrerer alkoholen, uden at man går på kompromis med den autentiske smag. Metoden er mest anvendt til alkoholfri vin. Vinen ledes gennem et filter med porer, der er så små, at kun alkohol og vand (og et par flygtige syrer) kan passere igennem. Alkoholen destilleres under anvendelse af konventionelle metoder. Vandet og de resterende syrer tilsættes tilbage i blandingen af sukker og smagsstoffer efterladt på den anden side af filteret. Herefter har du din alkoholfri vin.
Eksempler på gode produkter uden alkohol: Volée og Feragaia
Volée
Lad os starte med Volée, som er en alkoholfri aperitif, som stammer fra Sydfrankrig. Den er lavet på 100% naturlige og håndplukkede ingredienser og indeholder stort set ingen kulhydrater. Den har en bitter og let sødmefuld duft, som godt kan minde lidt om en lagret gin, dog i den mere sødmefulde ende.
Smagen byder på fersken, melon og hyldeblomst. Den fungerer absolut glimrende med en klassisk tonic, en pink tonic eller evt. som en “Spritz”, hvor du tilføjer bobler. Den bedste garnish til den er helt sikkert grape, men appelsin eller citron kan også sagtens gå an.
Du kan købe Volée hos Bemakers Danmark, en flaske på 0,50 liter koster 169 kr.
Feragaia
Feragaia er fra skabt i Fife i Skotland og er fremstillet af 14 nøje udvalgte botanicals, som forener både landet og havet, hvilket er det bærende element i Feragaia. Fra landet kommer bl.a. krydderurten citronverbena, som også bruges til te. Derudover indeholder den solbærblade, som giver friskhed og en parfumeret duft samt peberkorn. Fra havet kommer bl.a. håndpukket tang fra Skotlands kyster, som er med til at give den det maritime udtryk. Feragaia indeholder ikke sukker og er lige som Volée lav på kalorier.
Navnet Feragaia kan oversættes direkte til “Wild earth”, og menneskene bag Feragaia har da også et brændende ønske om at genforene mennesker med den vilde natur og ikke mindst hinanden, uden at alkohol skal være det bærende element.
Du kan købe Feragaia hos Bemakers Danmark, en flaske på 0,70 liter koster 235 kr.
Hvad er alkoholfri vin?
En artikel som denne skal også lige omkring alkoholfri vin, da dette også er i rasende udvikling og stiger utrolig meget i popularitet. I følge dansk lovgivning må alkoholfri vin indeholde op til 0,5 % alkohol og må forsat betegnes som “alkoholfri”.
Alkoholfri spiritus er mere end bare en trend; det er en afspejling af en større bevægelse mod sundhed og velvære. Med en stigende efterspørgsel og en stadig udviklende produktkvalitet ser fremtiden lys ud for denne kategori. Forbrugere kan se frem til et voksende udvalg af smagfulde og innovative produkter, der giver mulighed for at nyde en drink uden de negative konsekvenser af alkohol.
Hvad tænker du om alkoholfri spiritus og vin? Er det noget for dig?