Gå til opskrift

For mange år siden var jeg på “La Petanque” tæt ved Torvehallerne i KBH, hvor jeg fik de lækreste pandekager, og siden da har jeg forsøgt at genskabe dem uden held. Det viste sig, at tricket var “boghvedemel”, som jeg var ret sen til at forstå. Nu fungerer opskriften til perfektion, og du får de lækreste pandekager, som du kan lave til frokost eller til aftensmad. Håber du synes om dem…

Gå til opskrift

Tricket med denne opskrift er faktisk, at den skal være helt enkel og med få ingredienser, så kan du bedre smage den lækre pandekage. Jeg har dog ofte lidt svært ved at begrænse mig 🙂 Det kender du sikkert godt, ikke? I denne kommer jeg sauteret spinat og knuste valnødder i og smuldrer lidt feta over. I bunden kommer jeg en hurtig dressing bestående af creme fraiche og parmesan i. Det bliver vildt lækkert!

Boghvedepandekager med spinat, feta og knuste valnødder

Boghvedepandekager med spinat, feta og knuste valnødder

Her får du en utrolig nem opskrift på boghvedepandekager a la "La Petanque" med sauteret spinat, knuste valnødder og feta – opskriften giver 6 stk.

Ret frokost, Hovedret
Køkken Fransk
Keyword Boghvedepandekager, pandekager
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 6 stk.
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Boghvedepandekagedej

  • Giver 6 stk
  • 100 gram boghvedemel
  • 1 stort æg
  • 2,5 dl letmælk
  • 1 nip salt
  • Smør til stegning

Fyld (Spinat, valnødder og feta)

  • Ca. 1/2 friskrevet muskatnød
  • 2 spsk smør
  • 1 pose spinat
  • 1 stor håndfuld knuste valnødder
  • 8 spsk creme fraiche
  • 1 stor lille håndfuld parmesan
  • 100 gram feta
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Boghvedepandekagedej

  1. Pisk alle ingredienser grundigt sammen.
  2. Stil det til at trække i 30 min.
  3. Varm en pande op til fuld knald og lad den stå i nogle minutter.
  4. Smelt en klat smør på panden.

  5. Fordel nu 3/4 dl. dej på panden og vend panden hurtigt rundt så det fordeler sig.

  6. Steg den nu 30 sekunder på hver side.

  7. Læg pandekagerne på en tallerken og dæk dem til med stanniol eller sæt dem i ovnen på 50 grader.

Fyld (Spinat, valnødder og feta)

  1. Varm en pande op og smelt smørret.
  2. Steg nu spinaten til den er faldet lidt sammen.
  3. Tilsæt muskat, salt og peber.
  4. Riv parmesanen fint og vend den i creme fraichen, smag til med peber.
  5. Når pandekagerne er klar, skal der bygges.

  6. Start med en spsk. creme fraiche, så lidt spinat, knuste valnødder og til sidst lidt smuldret feta.
  7. Så er du klar!

Håber du synes om opskriften, det er vildt lækkert, og de små tynde delikate boghvedepandekager er helt perfekte som en lille frokostret…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift