Det er næsten blevet en tradition for mig, at når Nibe Festival nærmer sig, så begynder jeg at kigge på, hvad der skal spises. Musikken er naturligvis også vigtig – det ville være lidt mærkeligt at tage på festival uden at høre musik – men jeg må indrømme, at madoplevelserne fylder en del hos mig.
Nibe Festival er efterhånden blevet en fast del af den nordjyske sommer, og i år er det faktisk lidt ekstra specielt, for festivalen kan fejre 40-års jubilæum. Festivalen blev startet tilbage i 1985, hvor det hele var noget mindre end det, vi kender i dag. Dengang foregik den første festival blandt andet med den store scene placeret på ladet af en gammel lastbil, og omkring 400 mennesker kiggede forbi.
Siden er der mildest talt sket lidt. I 1999 rykkede festivalen til Skalskoven i Nibe, og her har den siden haft hjemme. Det er faktisk noget af det, som jeg synes gør Nibe Festival til noget særligt. Du får den store festivaloplevelse, men samtidig er der noget hyggeligt og næsten intimt over at gå rundt mellem træerne, hvor scener, madboder og glade mennesker er samlet.
Og så er der naturligvis maden!
Det skal jeg smage på Nibe Festival
Jeg havde udvalgt en række steder, som jeg gerne ville besøge. Ét er helt nyt, ét er en gammel kending, og så er der naturligvis Burgeren – for ingen festival uden en burger. På Nibe Festivalen er det nemt at overskue maden, du finder en lille smule foran scene, som fx “Burgeren”, ellers skal du blot gå af stien mod udgangen, hvor du finder lidt madboder, typisk Sushi Mania, som jeg dog ikke besøgte år, da jeg ikke kunne nå det.
“Podium” – den nye dreng i klassen
Første stop blev Podium, som er ny på Nibe Festival. Og jeg må indrømme, at menuen allerede har fanget min opmærksomhed. Her kan du blandt andet få luksustoast, flæskestegssandwich, “Loaded Frites” og “Loaded Doritos”. Altså… det er jo næsten umuligt ikke at blive lidt nysgerrig, når man ser sådan en menu. Podium gjorde sig bemærket, da de åbnede i Aalborg, der hvor den gamle folkekære restaurant “Papegøjehaven” lå. Du kan læse fuld artikel om restaurant Podium på bloggen.
Jeg var især spændt på flæskestegssandwichen, for hvis der er noget, der passer godt til en festival, så er det vel en god omgang gris, sovs og brød. “Loaded fries” og Doritos kunne også sagtens blive den klassiske festival-snack, som man pludselig står med i hånden klokken 23.30, selvom man egentlig sagde, at man ikke skulle spise mere. We have all been there, right 😍
Podium er nyt, og derfor bliver det også spændende at se, om de kan bide sig fast blandt de mere etablerede spisesteder på festivalen. Jeg skal i hvert fald forbi og finde ud af, om de kan noget. Jeg nåede at smage det hele og ærligt, der var ikke et øje tørt – favoritten var helt sikkert deres toast, som bare smager himmelsk. Hvis jeg skulle pege på en servering, som ikke var mig, så var det Doritos – jeg synes, det er for “TikTok-agtigt” og mere handler om selve handlingen med at fylde en pose chips med lækkerier end om selve smagen. Jeg forstår dog sagtens, hvorfor det er populært.
“Azzurra” – den gamle kending
Hvis du har fulgt med herinde tidligere, så ved du, at Azzurra ikke ligefrem er et nyt bekendtskab. Pizzeriaet har været en del af Nibe Festivalen år efter år, og det er faktisk lige præcis sådan et sted, jeg synes hører til på en festival. En lille personlig historie – i tidernes morgen, altså før krigen (næsten), arbejdede jeg på Azzurra som pizzabud. Sagen var den, at jeg var elendig til at lave mad dengang, men jeg var lynhurtig til at bringe ud.
Du kan læse fuld artikel om Azzurra på bloggen, hvis du skulle få lyst.
Der er noget dejligt ukompliceret over en pizza på en festival. Du behøver ikke sidde ved et bord i halvanden time – du får din pizza, finder et sted at sidde eller står måske med den i hånden, mens musikken spiller, og så er festen ellers i gang.
Jeg har tidligere haft fornøjelsen af Azzurra på Nibe Festival, og derfor skal den naturligvis også have et besøg denne gang. Som jeg skrev tilbage i 2024, så har jeg faktisk selv en fortid hos Azzurra – godt nok er det omkring 20 år siden, men derfor må jeg vel stadig have en lille aktie i foretagendet. 😉
Om pizzaen stadig lever op til mine forventninger, må tiden vise, men jeg tænker, at en klassisk Azzurra-pizza i Skalskoven er noget, man bør unde sig selv.
“Burgeren” – for en festival uden burger dur jo ikke
Så kommer vi til det sted, som næsten burde være obligatorisk på en festival: Burgeren.
Den ligger foran scenen, og placeringen kan vel nærmest ikke være bedre. Du er tæt på musikken, og samtidig kan du få stillet den sult, som på et eller andet tidspunkt rammer, når man har gået rundt hele dagen.
Jeg er ret vild med burgere, så naturligvis skal der også smages på “Burgeren”. Festivalburgeren skal efter min mening ikke nødvendigvis forsøge at være en “gourmet-” eller “Michelin-burger” – den skal være snasket, velsmagende og tilfredsstillende. Og hvis man kan spise den foran scenen med en kold drik ved siden af, mens musikken spiller, så er vi efter min mening ret tæt på festivalens svar på et must-try. Jeg kommer i hvert fald ikke til at gå forbi uden at kigge, når jeg kommer igen i 2027.
Nibe Festival – jeg glæder mig til at komme tilbage!
Jeg tror egentlig, at det er kombinationen, der gør Nibe Festival til noget særligt. Musikken er naturligvis det, der trækker folk til, men det er alt det rundt om, der gør, at man har lyst til at komme igen.
Skalskoven, musikken, de mange mennesker, de frivillige og naturligvis maden. Det hele bliver blandet sammen til fire dage, hvor man kan få lov til at koble lidt af fra hverdagen.
Og for mit vedkommende bliver der altså også plads til en del mad. Podium skal testes, Azzurra skal have et genbesøg, og Burgeren skal naturligvis have chancen for at levere den obligatoriske festivalsnack.
Jeg glæder mig til igen at gå rundt i Skalskoven, mærke festivalstemningen og ikke mindst finde ud af, om nogle af mine forventninger bliver indfriet.
Mon ikke de gør? Det håber jeg i hvert fald, hvis du skulle få lyst til mere, så kan du også finde: Disse spisesteder synes jeg, at du skal kigge efter på Roskilde Festival 2026 og Roskilde Festival 2024: Hvad er “the orange feeling”?
