Artiklen er lavet i samarbejde med Atomwine.dk

I mange år har danskerne været vilde med australsk vin – årsagen er simpel, den er til at betale for, den har ofte masser af kraft, fylde og sødme, hvilket tiltaler rigtig mange. Hvad nu hvis jeg fortalte dig, at alt det kan fås endnu vildere – det findes nemlig hos “Mollydooker”, som jeg smagte for første gang for mere end 15 år siden og igen til en smagning for nylig – hvilket var et skønt gensyn – hvis du er til vin på 16 % – fuld kraft og power så læs endelig videre. 

Lidt historie

Lidt historie inden vi starter: Mollydooker er et ægte australsk familieforetagende, som blev grundlagt i 2006 – men historien starter lang tid før. Sparky og Sarah Marquis mødte hinanden i 1978 og blev gift i 1991. De havde tilsammen 1000 dollars og en drøm om at arbejde med vin. Sparky rejste til Bordeaux for at arbejde med vin, og da han kom tilbage, begyndte han og Sarah at producere vin for Fox Greek. Samme år blev de udnævnt til de bedste vinmagere i deres region i Australien, og senere vandt de faktisk yderligere to gange, hvilket aldrig er sket før. Derfor blev de naturligvis meget populære og blev hurtigt headhuntet til forskellige vingårde. Til sidst startede de Mollydooker, som er et familiefirma, som har eksisteret siden 2006. 

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
Luke, Holly og Sarah Marquis (Billede udlånt fra Mollydookerwines.com)

Op ad bakke

Det viste sig dog at være lidt af en prøvelse at skulle starte en vingård, og til at begynde med ville banken i Australien slet ikke låne dem penge, men med hjælp fra familien og en nær ven fik de rejst penge til at starte, hvilket var begyndelsen på en fantastisk rejse. 

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
The Mollydooker Estate i dag (Billede udlånt fra Mollydookerwines.com)

Lidt hjælp fra en venstrehåndet

“Mollydooker” er faktisk slang for en venstrehåndet i Australien, og ideen til navnet på vinen kom fra deres morfar, da størstedelen af familien er venstrehåndede, og da de startede vingården med 11 ansatte var 7 af dem faktisk venstrehåndede. Inden Molleydooker skulle nå det niveau, som de har i dag, hvor de producerer over 1,2 millioner flasker om året, skulle de dog gennem en del udfordringer, og netop her kommer delen med at være venstrehåndet ind i billedet igen. Det sjove er nemlig, at Robert Parker også er venstrehåndet, og ved et tilfældigt opkald får familien fat på Robert Parker, som gerne vil smage deres vine. På dette tidspunkt har familien ikke meget tilbage af deres opstartskapital, så for at sikre at Robert Parker får smagt deres vin, bruger Sarah og Sparky deres sidste penge på flybilletter og rejser til USA med kufferten fyldt med vin. Skæbnen ville dog, at Robert Parker i mellemtiden er kommet på hospitalet og derfor ikke kan smage vinen. Familien er dog ikke klar til at give op, så de formår at få opsøgt Robert Parker og lave en aftale med ham, og efter han bliver udskrevet, så mødes de i Robert Parkers hus, hvor han smager vinene og er vildt begejstret. Faktisk så begejstret at han ændrer sin kommende artikel med vurderingen af årets vine, som er lige på trapperne. 

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
Slang for en venstrehåndet (Billede udlånt fra Mollydookerwines.com)

The Wakeup call

Nogle uger senere, hvor familien er rejst tilbage til Australien, så udkommer Robert Parkers artikel, og ikke nok med at deres “Carnival of Love” modtager 99 point, så bliver den også valgt som “bedste rødvin for pengene i verden” (Best valued redwine in world). Dermed kommer Mollydooker på verdenskortet mere eller mindre ved hjælp af et mirakel og naturligvis fantastisk vin. 

Mollydooker i tal

Mollydooker producerer 1,2 millioner flasker om året, og de sælges i 25 lande i hele verden, hvor USA er det største marked – Danmark er det tredjebedste sælgende land i deres portefølje. De startede med 7 vine – i dag har de 14 stk. 

Deres magiske tal er “17” fordi: 

  1. De havde kun 17 dollars i banken, da de startede rejsen til USA
  2. Første Mollydooker blev udsolgt på 17. dage
  3. I 2017 modtog Sarah titlen for “Best female winemaker of the year”
Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
The Scooter fra Mollydooker

We make wines that make you go wow

Mollydookers ønske er, at de vil lave vin, som får folk til at sige “wow” – her handler det om at have fokus på detaljer. De vil gerne berige folks liv med deres passion om at gøre en forskel. 

The Mollydooker Shake

Vinen indeholder nitrogen for at bevare vinen og for at minimere indholdet af sulfitter – den del som kan give dig hovedpine. Det med at minimere indholdet af sulfitter skyldes faktisk tanten i familien, som var allergisk overfor netop sulfitter, så derfor begyndte familien at forske og fandt ud af, at der kan bruges nitrogen. Det er årsagen til, at du skal lave “The Mollydooker Shake” – denne YouTube video forklarer det bedst – på videoen er det Luke, som jeg havde fornøjelsen af at være til online smagning med, der viser, hvordan du laver den berømte “Mollydooker shake”.

2021 Mollydooker, The Scooter Merlot 16 %

Denne er lavet på 100 % Merlot og holder 16 % alkohol. Den er opkaldt efter Sparky, og referencen til scooteren er fra hans ungdom, hvor han ræsede rundt og kørte lidt for hurtigt. Første gang han mødte Sarah, blæste han forbi hende, hvilket etiketten skal vise. I næsen har den klare noter af nelliker, vanilje, friske blommer, kirsebær og lakrids. Det er en Merlot fuld af frugt, kraft og helt smooth. Det er helt enkelt lækker Merlot, som du sikkert ikke har smagt den før.

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
“Sparky” som drøner afsted på en Scooter

Pris pr. stk. 199,95

2021 Mollydooker, Maitre D’ Cabernet Sauvignon 16 %

Denne er på 100 % Cabernet Sauvignon, og tjeneren er venstrehåndet – den er nemlig opkaldt efter faren, som arbejdede som tjener, dog var han ikke klodset eller lignende, faktisk har han aldrig spildt noget i sit liv og er utroligt struktureret. I næsen har den utrolig meget power og kraft i sig, imponerende at det er muligt at komme så meget kraft ned i en flaske. Den har også 16 %, men det smages ikke, faktisk er det sådan med samtlige vine, at alkoholen ikke overdøver frugten. Det er som om, det hele går op i højere enhed, hvilket det også gør med Maitre D’. I næsen har den noter af solbær, vaniljetobak, mynte og finsk lakrids. I munden er den fyldig, smooth og utrolig nem at drikke – masser af frugtsødme og syre, som holder balancen på plads.

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
“Den klodsede tjener”

Pris pr. stk. 199,95

2021 Mollydooker, Two Left Feet 16,5 %

Denne er også opkaldt efter Sarah og Sparky, hvor Sarah elskede at danse, men Sparky kunne bestemt hverken danse eller holde takten, så det blev til mange ømme fødder for Sarah. Vinen er et blend af Maitre D’, The Scooter og The Boxer og består af 70 % Shiraz, 15 % Merlot og 15 % Cabernet Sauvignon. Reelt er det et lidt utraditionelt blend, men det fungerer utroligt godt. I næsen har den fylde fra Shiraz – rundhed fra Merlot og struktur fra Cabernet Sauvignon. Duften byder på modne mørke bær som brombær og solbær samt jordbær – dog med fløde, da der også er et hint af fløde eller ymer i næsen. Videre byder den på mælkechokolade, lakrids og vanilje. I munden er den helt poleret, smooth og har en fin syre, som holder den i balance. En vin hvor man smager “lidt af det hele”.

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
“Sparky” kunne bestemt ikke danse

Pris pr. stk. 199,95

2021 Mollydooker, The Boxer Shiraz 16 %

Første gang, jeg smagte The Boxer, var omkring år 2006, hvor jeg lige var begyndt min vinrejse. Jeg husker tydeligt at have drukket tør italiensk rødvin (sikkert af tvivlsom kvalitet vel at mærke) da The Boxer kom på bordet, og lige præcis den oplevelse, jeg havde, var “wow”. Aldrig før havde jeg smagt så meget frugt, så meget koncentration, så høj alkohol% og som alligevel kunne nydes glas efter glas. Dette var en vin, som ændrede mit forhold til og opfattelse af, hvad vin kan. Nu er det mange år siden, så jeg tilstår gerne, at det er sjældent, at jeg drikker 100 % Shiraz, men det er et rart gensyn, når jeg gør.

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
The Boxer – den første jeg smagte – den rummer et punch!

I næsen har den duft af solbærmarmelade, blommer i lage, figner, juleslik, espresso og vanilje – men det er lag på lag af duft, som følges op af det ene punch af frugt i ansigtet efter det andet. Den er noget af det vildeste Shiraz, der findes, og afgjort den vildeste jeg har smagt nogensinde.

Pris pr. stk. 199,95

2021 Mollydooker, Shiraz “Blue Eyed Boy” 16 %

På etiketten ses Luke, der som 10-årig træder i en masse druer for at hjælpe til på gården. Skønt billede og en fed etikette med masser af personlighed. I næsen har den dybe intense noter af blåbær – forestil dig at du har knust en hel bakke blåbær, så duften vælter frem – sådan er den. I næsen har den også duft af fløde, lakrids, nelliker og et hint af tørrede blomster. I munden er den koncentreret – faktisk helt ekstremt koncentreret og slår næsten benene væk under dig – det er præcis derfor, Molleydooker får én til at sige “WOW”! 

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
“Holly” og “Luke”

Pris pr. stk. 399,95

2021 Mollydooker, Cabernet Sauvignon “Gigglepot” 16 %

På etiketten ses Holly, som er søster til Luke. Billedet er taget da, hun var 8 år gammel – på ettiketten står, at det er et “ægte produkt af Sarah Marquis” hvilket er en henvisning fra mor til datter. Gigglepot er slang for en pige, som fniser meget – oversat til dansk er det vel “fnisegøj” eller noget i den stil. I dag arbejder Holly som “Tasting Manager” og tager sig af de besøgende og afholder tours på vingården. Dette er én af de bedste Cabernet Sauvignons, som Mollydooker laver, og fra deres enkeltmark, som leverer det absolut bedste, de kan præstere. I næsen har den dybe noter af hindbærmarmelade, solbær, eg, cedertræ, vanilje og mælkechokolade. Den er i perfekt balance, hvor der er arbejdet med fadet, som er velintegreret, således syre, tanniner og frugt går op i højere enhed. 

Pris pr. stk. 399,95

Enchanted Path & Carnival of Love

Da disse vine kom til, ville Sarah lave de mest ikoniske etiketter på vin, der fandtes, og blev en af de første i verden, som valgte at lave etiketter med farve til en vin på under 10 dollars. Det blev de bl.a. kendt for. En stor ambition – navnlig når startbudgettet var 1000 dollars. Etiketterne på vinene hænger sammen, hvis du stiller flaskerne tæt, så går de ud i et.

Navnet skyldes, Mollydooker mener, at vi mennesker hver eneste dag er på en fortryllet sti naturligvis i overført betydning. Det kan være i vores hverdag på jobbet, i forhold, når vi oplever noget stort i livet. Før eller siden vil vores “fortryllede sti” forhåbentligt lede til “Carnival of love”, hvor vi ender i en tilstand af lykke. Lettere filosofisk må man sige.

Anmeldelse: The Mollydooker - den bedst sælgende australske vin i Danmark
Se hvordan flaskerne tilsammen danner ét billede

2021 Mollydooker, Shiraz-Cabernet “Enchanted Path” 16%

Dette er Lukes absolutte favoritvin, hvilket skyldes, at den skifter mellem at være domineret af Cabernet Sauvignon, når den ligger ca. mellem 15-18 grader, men så snart den når over denne temperatur, så skifter den til at være domineret af Shirazdruen. Det er noget af det vildeste blend, som du får fra Australien – duft af solbær, næsten likøragtigt – igen “wow”. Videre kommer der noter af mynte, lakrids, ribs, solbær og et lille hint eg. I munden er den stor, koncentreret og fyldt med frugt, som præsenteres med friskhed og flot struktur.

Pris pr. stk. 699,95

2021 Mollydooker, Shiraz “Carnival of Love” 16,5%

I 2005 kom den første udgave, hvor Robert Parker gav den intet mindre end 99 point, hvilket er ret vildt til en vin til 400 kr. – faktisk er det næsen uhørt. I 2007 blev den udvalgt til verdens bedste Shiraz af Winespectator. Årsagen til navnet er, at når vi har været på vores “Enchanted Path”, så ender vi forhåbentlig lykkeligt og ender i “Carnival of Love” – begge vine skal beskrive vores rejse gennem livet. I næsen er den dyb, intens og fyldt med duft af kirsebær, jordbær med sukker, blommer, vanilje, chokolade, lakrids og et hint af ribs. Den er kompakt og fyldt med smag, hvilket bl.a. skyldes, at den er lavet på, og hold nu fast : 3 x 100 % nye fade fra USA – hvor den først lagres i 90 dage i disse helt nye amerikanske egetræsfade, hvorefter denne proces så gentages yderligere to gange. Dermed får den altså 3 gange 90 dage på helt nye amerikanske egetræsfade, en omfattende og ret dyr måde at producere på.

Pris pr. stk. 199,95 / Pris pr. stk. ved 12 stk. 149,95 kr.

Nu ved du hvad en “Mollydooker” er, og du kender historien bag kultvinen – husk at lave “The Mollydooker” shake næste gang du serverer.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

1 Comment

  1. Pingback: Årets julevin 2022 er fundet

Skriv en kommentar