I mange år blev Nordjylland forbigået år efter år, når den eftertragtede Michelin-guide sendte sine inspektører til Danmark. Som en ægte Aalborg-dreng har jeg selv år efter år siddet på kanten af stolen, når stjernerne faldt og måtte sande, at vi endnu gang ikke var med. Skyldes det så, at niveauet ikke var højt nok? Ja, i mange år var det afgjort årsagen, men så begyndte vi at udvikle os, og de sidste år har årsagen nærmere været, at Michelin ikke mente, Nordjylland var en omvej værd.
I 2023 skete det endelig – Michelin lod intet mindre end to stjerner falde i Nordjylland. Den ene blev tildelt Tri, som ligger ved Agger, og den anden til Villa Vest, som ligger i Lønstrup på nok én af de bedste lokationer i Danmark. Jeg har som dreng besøgt Lønstrup mange gange og spist på næsten alle deres fiskerestauranter med min mor og far. Jeg vil så gerne tilstå, at jeg faktisk ikke kunne lide nogle af retterne, så jeg fik heldigvis lov til at få en frituredunket fiskefilet eller en burger, men minderne er fantastiske. Dengang var Villa Vest også i byen, og i en lang årrække var den ledet af den ambitiøse Michael “Miv” Petersen, som i dag har “Restaurant TABU” og “Tapa5”, der begge ligger i Vesterå i Aalborg.
En restaurant med sine ben plantet solidt i den jyske muld
Sjovt nok har jeg aldrig besøgt en Michelin-restaurant i Nordjylland, da både Villa Vest og Tri er helt nyslebne diamanter, så jeg havde ingen forudsætninger. Det første jeg bemærker på Villa Vest er, at stemningen faktisk er præcis, som da jeg besøgte dem for to år siden – nede på jorden, hvilket er præcis, hvad jeg har brug for, da vi ankommer med lidt stress på, da vores fly fra København var forsinket. Der falder dog hurtigt ro på.
“Den store aftenmenu”
På Villa Vest kan du spise for få penge (det er jo Nordjylland), så faktisk kan du spise en 3-retters aftenmenu for 600 kr., og ønsker du vin og vand til, så for 1050 kr. Nu er det relativt svært at få bord på Villa Vest i disse tider, så derfor vælger jeg naturligvis “Den store aftenmenu”, jeg vil have det hele med. Prisen er 1200 kr., og med vinmenu og vand koster den 2100 kr. Hvis du skal i bil hjem, så er der også den mulighed, at du tager saftmenuen, som koster 1900 kr. inklusiv maden.
Husk snacks
Du kan for 200 kr. tilkøbe snacks og bobler, hvilket jeg vil råde dig til. I og med at jeg kom en kende stresset til restauranten, så overså jeg denne detalje, så det gik først op for mig nogle retter henne i menuen. Heldigvis var de søde kokke og tjenere ikke vanskelige, så der blev lige sendt en lille snack ud, efter vi havde fået vores femte servering. Virkelig god stil og vores snacks, som var friterede brisler med estragon mayo og trøfler, var helt fantastiske.
“New Nordic” lever i bedste velgående
På Villa Vest er det inspiration fra det nordiske køkken, hvilket du naturligvis er indstillet på, hvis du er frisk på den, og så får du en stor oplevelse. Vores første ret er letpocheret torsk med en sauce på stikkelsbær. Den serveres kold, og torsken falder fra hinanden, præcis som den skal.
Vinen dertil er “Luis Anxo Vina de Martin Os Pasas”, som kommer fra Galicien og på Albariño – en hvidvin med masser af syre og mineralitet. En vin, som ikke har fået skyggen af fad, men i stedet er lagret 12 måneder på gærrester. Det betyder duft af blomster, flint, grape og hvid fersken. I munden er den tør, rank og utrolig høj på syre – ret vild vin, som matcher retten og sætter præcis det niveau, som jeg havde forventet.
Vores næste ret er bæredygtige østers, hvilket betyder, at det er Venø-østers og en invasiv art, som serveres som et friteret “blad”, hvor østersen fungerer som en “tatar” sammen med en broken gel og fennikelblomster.
Vinen dertil er fra Portugal, “Aphros Loureiro 2021″ – også en mineralsk og syrlig vin med duft af citrus, granit, hvide frugter og blodappelsin.
“Kan du lide rå rejer?”
Rå rejer er, hvad jeg vil kalde en “acquired taste”, lidt som østers – det kan nemlig være lidt af en overvindelse, men du kan dog være helt rolig, selv om det kan lyde grænseoverskridende, så er det slet ikke så slemt. Rå rejer har et fint bid og er sødmefulde i smagen. Til denne ret blev det serveret med en tomatkonsumé, som havde masser af dybde og smag. Jeg vil gerne tilstå, at det faktisk ikke er min favoritspise, og slet ikke min medspisers, men løsningen er enkel, du kan nemlig altid bede restauranten om at tilberede retter med rå skaldyr.
Vores ledsager dertil var en “Carl Loewen Herrenberg Kabinett Erste Lage 2022”, som havde en fin restsødme men også mineralitet og et lille hint af salt – faktisk ret perfekt fundet til de rå rejer, som har samtlige elementer.
Vinen var også ledsager til vores næste servering, som var den lækre lokale jomfruhummer med verbena. Jomfruhummeren var stegt i 15 sekunder i 170 grader varm olie og blev serveret med en beurre blanc tilsmagt med hyldeblomst og toppet med verbena. Jeg vil gerne tilstå, at jeg måtte google “verbena”, som er en krydderurt, der vist også går under navnet “jernurt”. Retten var fremragende og en lækker kombination af en klassisk servering med en smule tilføjelse af “new nordic”.
Efter denne ret går vi til østershatte, som er “pumpet” med smag, som vores tjener forklarer. Sagen er nemlig den, at østershatte ikke har særlig meget smag i sig selv, så de har fået soya, oystersauce, citron og andre lækkerier, og så er de grillet hårdt. Det betyder, at retten både har friskhed og dybde, som indkapsles af en lækker grill/kul/røgsmag. Min medspiser synes ikke, den var særlig, men jeg var ret vild med den.
Altid tid til snacks
På dette tidspunkt under middagen går det op for mig, at der er snacks, som jeg nævner i starten. Da vores tjener rydder af, spørger jeg for sjov, om man kan få snacks til dessert. Hun smiler og siger nej desværre. Kort tid efter så kommer der disse fire lækkerier, som vi faktisk får på huset – jeg takker mange gange.
“Hvid Bourgogne på Aligoté”
Vores ledsager var speciel – ikke fordi det var hvid Bourogne, men fordi det var hvid Bourogne lavet på “Aligoté”, som er ret specielt. Stort set alt laves på Chardonnay, og kun meget få producenter bruger Aligoté. Duften var sublim, og bag de lyse noter af citrus, æbler og friske pærer kunne man ane den “burgundiske” klassiske duft, hvor der også var smør, brød og vanilje.
Denne vin var ledsager både til vores servering med “Grøntsager fra Svenning” og vores brød med pisket smør, fedt og tørret gris. “Grøntsager fra Svenning” er fra en lokal landmand, der har forskellige grøntsager. De henter det, som Svenning graver op på dagen, hvilket betyder, at netop denne servering kan variere meget. Vores er let syltet kål, bagt og konfiteret løg med en sauce på de grøntsager, som de har tilovers – til vores ret var det gulerod, pastinak og persillerod. Det er tæt på, at det var aftenens bedste ret.
Brød bagt i animalsk fedt
Jeg kan faktisk godt lide, at nogle restauranter, som fx Henne Kirkeby Kro, har brød som en servering. Denne ret er et lækkert brød, som er bagt i animalsk fedt, hvilket giver en ekstra dimension. Dertil får vi pisket smør med kærnemælk, fedt med timian, bacon og citronskal og et stykke tørret gris fra restauranten selv. Her må vi kapitulere og nøjes med et stykke hver – heldigvis får vi resten med hjem – mega god stil.
Nyd udsigten
Nu var der ret meget tid mellem retterne, hvilket for en utålmodig knægt som mig næsten var for meget, så hvis du lider af samme “urolighed”, så foreslår jeg, at du går en tur udenfor og mærker den friske brise fra havet og nyder udsigten, det er virkelig skønt.
Majs og hindbær
Lige præcis den kombination har jeg faktisk aldrig fået før, men det fungerer godt. Retten består af majs, som er tilberedt på forskellige måder, en skum på majs, friske hindbær samt en gele, som er lavet på dehydreret hindbær samt oksemarv. Det lyder vildt, det er det ikke, det hænger sammen – majs er søde, hindbær er let syrlige, og marven giver fedme – flot og kreativt tænkt.
Sidste salte ret er simpelthen malkeko. Det er kød fra køer, som ikke længere giver mælk. Kødet bliver modnet i 12 uger, som giver det masser af lækker smag. Kødet er fra Rævhede, som også ligger i Nordjylland. Dertil en rødbedesalat, som gav det syrlige indslag i retten og så en glace med brombær. En flot afslutning på de salte retter.
100 % Carbernet Franc
Det er sjældent, jeg drikker en vin på 100 % Cabnernet Franc, hvilket skyldes, at der ikke laves særlig mange. Denne var fra Arnaud Lambert og hedder “Clos Tue-Loup Rouge Brézé Monopol”. En økologisk vin, som jeg ikke synes var det bedste match, da duft og smag af perber var temmelig overvældende, men min medspiser mente dog, at den var spot on.
Afslutning – sød og meget sød dessert
Præcis sådan kan jeg lide afslutningen – jeg ved ikke, hvem der har bildt NOMA ind, at en dessert skal være syrlig, primært bestå af “søde grøntsager” og være tilsmagt af extract fra et birketræ. I hvert fald er jeg ikke fan og har aldrig været det, så tak Villa Vest for ikke at embrace den fulde pakke når det kommer til New Nordic. Vores første dessert er en kirsebæris tilsmagt med geranium med persilleolie og en lille fin tuille på persille – let, frisk og sødmefuld.
Sidste dessert var all-in på sødmen – kirsebær, miso, saltkaramel og masser sødme og en så god størrelse, at selv jeg ikke kunne spise mere dessert, og jeg kan virkelig spise meget dessert! Vores sidste vin var en “Icewine” – ikke “Eiswein” – da den vildt nok var fra Canada. Et område jeg aldrig har smagt vin fra før, lækkert og forhåbentlig ikke sidste gang.
Prisen for to personer med mad (uden snacks og bobler) med vinmenu og saftmenu lyder på 4000 kr. I forhold til niveauet og ikke mindst Michelin-stjernen er det billigt. I forhold til konkurrenterne, så føler jeg dog, at der mangler hele snack-delen, som ofte er 6-8 små serveringer, der fortæller meget om køkkenets evner og kreativitet. Hvis det så betyder, at prisen stiger en smule, synes jeg det er helt fair, det vil gøre oplevelsen endnu mere fuldendt. Tilbage er der vist bare at sige, godt gået Villa Vest – I er bestemt en omvej værd.
Navn: Restaurant Villa Vest
Hvor: Strandvejen 138, 9800 Hjørring
Pris: $$$$