Jeg holder utrolig meget af Ribera og endnu mere efter, jeg besøgte området for noget tid siden. Efterfølgende fik jeg lov til at udvælge i alt seks vine i forskellige kategorier, så artiklen kommer til at være så mangfoldig som muligt. Er du glad for spansk vin, så læs endelig videre – alle vinene er tilgængelige hos danske importører – god fornøjelse.
Lavet i samarbejde med EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
På turen gennem Ribera del Duero besøgte vi en lang række forskellige vingårde. Det var en helt enestående tur, hvor jeg fik ret godt indblik i området, produktionen af vinen og ikke mindst den nye stil, som regionen forsøger at omlægge til grundet ændringer i klimaet.
Fad, fylde og høj alkohol
Nu er dette sat lidt på en spids, for det gælder naturligvis ikke al spansk rødvin fra Ribera del Duero, men tidligere var stilen generelt noget mere tung, fyldig, fadpræget, krydret og ofte med højere alkoholprocent. De sidste 5-7 år er klimaet dog begyndt at ændre sig ret meget, og halve graders temperaturforskel i landet har stor indflydelse på vinens karakter. Uden at det skal blive en stor teknisk artikel om klimaforandringer, lagring af vin, udvikling af druer og temperaturer, så kan du forenklet godt sige, at jo højere temperatur og jo mere varme druerne udsættes for – jo højere alkoholprocent og jo højere sødme. Det betyder, at vinen i sit færdige udtryk kan komme til at virke klodset, oversød, og det nogen vil kalde ”marmeladevin” eller ”bamsevin”. Skulle der så være noget galt med det? Nej, egentlig ikke og nydes det køligt, så kan det skam også gå, men som flere af producenterne forklarede os på turen, så er det ofte vanskeligt at drikke ret meget mere end et til to glas af den slags vin, og det er ikke deres ønske.
Ny retning – ny stil – ny elegance
Ønsket fra en stor del af producenterne i Ribera del Duero er at omlægge stilen, så der kommer mere fokus på tanniner, syre, mineralitet og om muligt lavere alkoholstyrke. Det betyder bl.a., at høstningen af druerne bliver gentænkt, arbejdet med fad og evt. brug af mere stål og beton kommer på spil. Mange af de vine vi smagte havde netop en karakter af at være mindre fadtunge og havde ofte mere syre og mineralitet. Nogle enkelte steder virkede vinen næsten burgundisk, hvilket blev betragtet som et absolut plus.
I artiklen her finder du seks forskellige vine i kategorierne, Jovene, Crianza, Reserva og Gran Reserva. Kategorierne fortæller, hvor meget alder vinene har fået, inden de frigives.
Jovene
Jovene betyder “ung” og er den kategori, hvor du typisk finder en vin fra det år, vi befinder os i. Vinene er unge, og ofte bør de nydes indenfor en relativ kort periode. Det er typisk ikke ”gemmevine”, men der er naturligvis som altid undtagelser. Den jeg har valgt er Abadia La Arroyada, som er lavet på 100% Tempranillo. Druerne til vinen er håndplukkede og frigjort fra klaserne, hvorefter de er presset nænsomt. De har ikke fået fad, men er kommet direkte på flaske. Gør det så vinen mindre god? På ingen måder – faktisk er det sådan, at ca. 80% af alle vine i verden er i denne kategori. Denne Abadia La Arroyada har en skøn frisk duft af kirsebær, skovbær og friske krydderurter. I munden er den frisk, let syrlig og har en dejlig frugtsødme.
Crianza
Crianza betyder ”aldring”, som finder sted i enten tank, fad eller i flasken. I forhold til forrige kategori er der en væsentlig ændring i forhold til lagring.
I denne kategori er der to forskellige vine, hvor den første er fra Celeste og hedder ”Pago Del Cielo” og er fra 2020. Den har fået 12 måneder på fad, hvor det i de 8 måneder har været på fransk eg og i 4 af månederne på amerikansk eg. Efterfølgende har den ligget 12 måneder på flaske, inden den blev frigivet til salg. Den er også på 100 % Tempranillo og har en skøn duft af kirsebær, solbær, brombær, blommer, kakao og mørk chokolade. I munden føles den elegant, og den er et godt eksempel på, at det er muligt at holde alkoholprocenten nede – her er den på 14%, men du fornemmer tydeligt en fin koncentration af frugt, blide tanniner og en fin syre. Det er en vin, som sagtens kan lagres i 5-7 år og måske endda længere.
Den anden vin i kategorien er fra Bodegas Montegardo. Den hedder ”Pirámide Crianza” og er fra 2017, og på trods af min indledende kommentar om at stilen er at holde alkoholprocenten lidt mere nede, så er denne vin på hele 15,5 %, men den er på ingen måder hverken klodset eller en ”bamsevin”. Den har fået 12-14 måneder på egetræsfade, og resten af tiden har den lagret på flaske.
I næsen har den en skøn duft af modne kirsebær, violer, tørrede blomster, vilde skovjordbær og et lille hint af espresso. I munden er den fyldig, og frugten kommer flot frem, men den fremstår på trods af høj alkoholprocent elegant – hvor tanniner og en let syre skaber en fremragende balance. Det skyldes bl.a. at druerne er dyrket i 895 meters højde over havets overflade, hvilket betyder, at luften er køligere, hvilket medfører mindre varme og mere elegance.
Reserva
Jeg vil gerne tilstå, at mine favoritkategori ofte ligger mellem Crianza og Reserva – men der er naturligvis undtagelser. I denne kategori skal vinen været lagret i mindst 36 måneder, hvor de 12 måneder skal være på træfad.
Netop Bodega De Bardos Reserva, som jeg har valgt i kategorien ”Reserva”, er en vin, som jeg har drukket ret mange gange. Den sælges hos Husted Vin og er efter mine mening et godt eksempel på den nye stil, som Ribera del Duero er ved at omlægge til. Den er i modsætning til flere af de andre lavet på Tempranillo og Cabernet Sauvignon. I denne vin er druerne også dyrket højt – faktisk 900-1000 meter over havets overflade. Den er lagret 16 måneder på nye franske egetræsfade og resten af tiden på flaske.
I næsen har den en skøn duft af kirsebær, solbær, syltede blommer og eg. I munden har den en delikat frugtsødme, men i et køligt udtryk, hvor tanniner, syre og en let mineralitet er fuldstændig velintegrerede, hvilket vidner om flot arbejde med fade af høj kvalitet.
Den anden Reserva i denne kategori var ukendt for mig – Finca El Empecinado Reserva, men en skøn vin på 100 % Tempranillo og med 14,5 % alkohol fra 2018. Den er også dyrket i højderne – 900 meter over havets overflade. Den har fået hele 22 måneder på fransk eg, hvilket giver en vin, hvor du tydeligt kan fornemme fad i både næse og mund. Flot duft af moden kirsebær, modne jordbær, brombær, eg, cedertræ, kaffebønner og et lille hint af røg. I munden er den fyldig med masser af fylde og frugt, som fylder din mund, og du mærker kompleksiteten. Efterfølgende fornemmes en let syre og en krydret afslutning. Flot vin, som sagtens kan lagres et årti endnu.
Gran Reserva
Nu kommer vi til sidste kategori, hvor der er skruet helt op for lagringen. Her skal vinen mindst ligge 24 måneder på træfad og lagres i alt i 60 måneder. Crianza kan ”nøjes” med en samlet lagringstid på 24 måneder og Reserva 36 måneder – så nu skruer vi op for vindstyrken. Betyder det så ”mere af det hele” – i nogle tilfælde så gør det, men i andre så betyder det mere lagring, som giver vinen mere tid til at blive integreret med fadet. Jeg har valgt et klassisk hus ”Protos” og deres “Protos Reserva 2015“, som jeg tidligere har drukket en del af. De laver efter min mening ”vin af den gamle skole” eller vin fra før klimaændringerne for alvor satte ind – i hvert fald hvis du kan finde noget fra 2015 og tidligere. Denne er fra 2015 på 14,5 % og lavet på 100 % Tempranillo.
Den har fået 24 måneder på egetræsfade, hvor de 80 % af tiden har været på amerikansk eg og 20 % af tiden har været på fransk eg. Efterfølgende har den ligget 36 måneder på flaske inden frigivelse til salg. Det giver en særdeles fremragende vin, hvor næsen bydes på en skøn duft af Amarena-kirsebær, modne brombær, kakao, vaniljetobak, bacon, røg, læder og et lille hint af karamel. I munden er den på trods af lagring frisk, let mineralsk og med en utrolig flot frugtfylde – det er en spansk fuldblodshingst, hvor du får både kraft og elegance.
Håber det giver inspiration og viden om de spanske vinklassifikationer.
