Lige om lidt, så sker der mirakler – Danmark åbner op, solen skinner, blomsterne titter frem fra sit skjul og det er forår! Jeg elsker denne tid, da jeg er et menneske, som får energi af lyset og solen. Jeg elsker den også fordi jeg nyder mere hvidvin i denne tid, og pakker de fyldige rødvine væk for en stund – jeg har sammen med “Wood And Whisky” fundet 5 stærke italienere til en meget fornuftig pris – her får du anmeldelse af dem alle – god fornøjelse…

Italien er et mangfoldigt vinland – de har alt mellem himmel og jord, de krydser druer efter deres ønske, og er både traditionsbundet og nogle være “renegades”. Italiensk vin har altid været populært i Danmark, og de sidste mange årtier, er det netop det land, som mange danskere kigger efter når de hiver vin ned fra hylderne i Supermarkeder og hos vinhandlere. Ofte er det dog rødvin og ikke hvidvin – jeg slår gerne et slag for, at der skal mere italiensk hvidvin på bordet i de danske hjem…

Pecorino IGT 2019, 13 %

Den første jeg åbnede var “Pecorino IGT”, faktisk fordi jeg synes etiketten var vild fed 🙂 Jeg kendte kun druen “Pecorino” perifert. Druen er ofte brugt i Marche og Abruzzo, hvor denne også er fra. Den er en italiensk drue, og kan godt minde en kende om Sauvignon Blanc, som også både kan have fylde, syre og mineralitet. Det har denne også, og det er et vildt godt glas til sølle 69 kr., hvis du altså napper 6 stk., som jeg synes du skal overveje. Skulle du tilfældigvis som mig have nogle i familien, som gerne vil have et glas hvidvin, som blot skal være friskt og let sødmefuldt, så er dette en sikker vinder. Jeg kalder den “min svigermors vin”, da hun holder utrolig meget af den og så er den nem lige at skænke hvis hun kommer på besøg.

Italiensk hvidvin til foråret - er du klar?
“Lillesøster”…

Pris 69 kr. ved køb af 6 stk.

Abruzzo Pecorino DOC 2019, 13 %

Den næste jeg åbnede var denne Abruzzo fra Cantina Sangro, som vel kan kaldes “storesøster” til “Pecorino IGT”, den er lavet på samme drue men kan lidt mere. Denne vin er lidt en “all arounder” som faktisk går godt “solo” på terrassen eller i haven til en omgang oliven eller snacks. Den fungerer også glimrende til fisk eller kylling. Årsagen er, at den har både søde og mineralitet. I næsen har den et hint af hyldeblomst, pære og friske frugter, som også går igen i smagen, hvor den slutter af med en let syre og mineralitet. Et godt glas til 99 kr. hvis du napper 6 stk. – ellers er prisen for en flaske 129 kr.

Italiensk hvidvin til foråret - er du klar?
“Storesøster”…

Pris ved. køb af 6 stk. 99 kr.

Norina Pez – Ribolla Gialla DOC Collio 2018, 13 %

Denne kommer fra det nordøstlige Italien og grænser op til Slovenien, hvor du ofte vil finde den. Den kendes også som “Rebula”, men så er du i Slovenien. Den stammer med stor sandsynlighed fra Grækenland, og har fundet sig vej til flere nærliggende lande. Jeg har tidligere smagt den da, jeg kom meget på en italiensk restaurant i Aalborg. Det er en godt bud på en vin, hvis du vil udover “the usual suspects”. I næsen har den modne frugter, citrus og et let strejf af anis. Den er mere intens en de to første i testen, og også mere tør, for mig er det helt perfekt. Jeg serverede den som “velkomst” hvidvin til min 40 års fødselsdag, hvor den fungerede særdeles godt.

Italiensk hvidvin til foråret - er du klar?
Norina Pez…

Pris ved køb af 6 stk. 99 kr.

Norina Pez – Sauvignon DOC Collio 2018, 13 %

Fra sammen producent som Ribolla Gialla – Norina Pez kommer en skøn Sauvignon Blanc. Det er bare en sikker vinder, hvis du spørger mig. Duft af nyslået græs, grønne æbler og citrus. En lækker hvidvin med en let sødme og flot syre. Denne kan sagtens klare en god cremet ret som fx en klassisk risotto eller fx en burrata. Jeg lavede en udgave dog med mozzarella, peberrod, rødløg, karse og stenbiderrogn, hvor den var helt perfekt til.

Italiensk hvidvin til foråret - er du klar?
Søstervinen på Sauvignon Blanc…

Pris ved køb af 6 stk. 99 kr.

Piemonte DOC Il Falchetto 2019, 13 %

Ingen test af italienske vine uden en Chardonnay vel? Nej det duer ikke, den hører nemlig til. Denne kommer fra Piemonte, som du sikkert kender ret godt. Et område som er kendt for Barolo og ikke mindst trøfler. Jeg vil starte med at sige, at prisen her er et røverkøb, det er vildt lækkert og 89 kr. er ikke meget for denne kvalitet. Det er en cremet og lækker hvidvin med duft af eksotiske frugter, pære, fersken og masser af citrus. Den går næsten over i anis i næsen, som nogle Chardonnays kan gøre. Det er nok testens “crowdpleaser“, hvis du vil have noget, som alle med garanti kan lide, og som er niveauet over “svigermor-vinen” i starten, så er denne et godt bud.

Italiensk hvidvin til foråret - er du klar?
Ingen italiensk fest af vin uden en Chardonnay vel?

Pris ved køb af 6 stk. 89 kr.

Håber det har givet lidt inspiration – lige om lidt, så er det officielt forår, hvilket jeg ser utrolig meget frem til… Du kan se meget mere på Woodwinewhisky.dk

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar