Gå til opskrift

En rigtig “smørrebrødsklassiker” er uden tvivl en pariserbøf med rødbeder, kapers, rå løg, frisk revet peberrod og rå æggeblomme. Den kan også laves med spejlæg, hvis du ikke er til rå æg – lige meget hvad er det intet mindre end en fantastisk spise. Her får du en nem og hurtig opskrift til tilberedning på panden eller i ovnen – god fornøjelse!

Jeg lavede denne ret til min helt fantastisk ven “Sergent” – egentlig hedder han Jacob, men siden vi var helt små og “militær” var sejt har jeg kaldt ham Sergent. Han er en skøn ven af huset og mine tøser elsker ham virkelig!

Opskrift på klassisk pariserbøf med hele molevitten!

Opskrift på klassisk pariserbøf med hele molevitten!

Ret: frokost, Hovedret, Smørrebrød
Køkken: dansk
Keyword: Pariserbøf, Pariserbøf med rå æg, Pariserbøf med spejlæg
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Her finder du en lækker og nem opskrift på klassisk pariserbøf med rå æg eller spejlæg. Der er både tilbredning på pande og i ovn. God fornøjelse.

Udskriv

Ingredienser

  • 500 gram oksekød
  • 6 spsk hakket rødbede
  • 6 spsk hakket løg
  • 3 spsk let hakket kapsers
  • 2 æggeblommer
  • 2 skiver brød
  • 50 gram smør til stegning
  • Salt og friskkværnet peber
  • Masser af friskrevet peberrod

Pariserbøf med spejlæg

  • 2 stk. æg

Sådan gør du

  1. Hak rødbeder, løg og kapers. Rødbeder og løg må du gerne være omhyggelig med. Kapsers skal bare have en hurtig tur.
  2. Tilsæt 2 spsk hakket rødbede og løg samt 1 spsk hakket kapers til køddet.
  3. Giv den en god omgang salt og peber.
  4. Form to bøffer som er ca. 2 cm større end dit brød (de bliver mindre når de steges).
  5. Varm en pande godt op op og steg bøfferne i halvdelen af smørret. Den skal have ca. 2-3 min.
  6. Når du vender bøfferne så varmer du endnu en pande op med resten af smørret.
  7. Rist brøddet i middelsvag varme så det bliver sprødt.
  8. Når du vender brøddet tilsætter du bøffen på den færdige side af brødet.
  9. Steg det nu færdigt.
  10. Tilsæt hakket rødbede, løg, kapers og riv masser af frisk peberrod over.

Tilberedning i ovn

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  2. Smør brøddet med smør og hæld lidt olie i bunden af en pande der kan tåle ovn eller et ildfast fad.

  3. Form bøffen og placer den på brøddet.

  4. Giv det nu ca. 12-15 minutter.

Pariserbøf med spejlæg

  1. Hvis du ønsker at lave med spejlæg, så spejler du blot de to æg på samme tid som du starter på brøddet og placerer dem på bøffen og slutter af med resten.

Pariserbøf
Alt hvad du behøver til en fantastisk pariserbøf…

Sergenten og jeg mødes ofte for at laver lidt mad, drikker et par øl og ser den seneste udgivne actionfilm. Det er drengehygge på højeste plan, som dog tit bliver afbrudt af, at mine tøser kommer og spørger “skal vi ikke lege gemmeleg?” Det er vi naturligvis med på – der skal være plads til det hele.

Pariserbøf
Der er lidt udenfor den normale opskrift, men jeg tilsætter lidt til bøfferne…

Hvad drikker man til pariserbøf?

Normalt ville jeg sige en øl – men denne aften havde vi brug for et glas rødvin. Jeg valgte en kraftig én af slagsen fra Australien på Shiraz. Faktisk en drue som jeg sjældent drikker, men når der er rå løg, peberrod og kapers i en ret, så skal der være nogle muskler at stå imod med.

Opskrift på klassisk pariserbøf med hele molevitten!
Kraftig Shirez fra Norhvin.dk…

Markview Range er en god rødvin til fornuftige penge. Den har masser af mørke bær, blommer og eg i næsen. Den har tanniner i smagen, hvilket står godt til den fede ret. Der er masser af vanilije og eg i smagen, hvilket er ret traditionel for australsk rødvin. Jeg har hentet den hos min gode ven Keld, som har Norhvin.dk. Prisen er 79 kr. hvis du tager 6 stk.

Pariserbøf
Perfekt mad til når min ven Sergent kommer på besøg…

Tilbage er der blot at sige – god dag – håber det har givet inspiration!

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift