Findes der noget bedre en duften af nybagte pandekager? Hvis der gør, så fortæl mig endelig om det! En sprødstegt pandekage med sukker og syltetøj er min barndom rullet sammen til en lille lækkerbisken. I dag er det én af mine helt store syndere – jeg elsker det! Som barn var min største fornøjelse, at se Rasmus Klump og fantasere om, at have en helt stak pandekager for mig selv. Her kommer en perfekt opskrift på sprøde og luftige pandekager…
Rasmus Klumps Pandekager med syltetøj og sukker
Her får du en opskrift på sprøde, luftige og lækre pandekager i bedste Rasmus Klumb stil. Opskirften giver 10-12 pandekager.
Ingredienser
Pandekager
- 3 dl. Sødmælk
- ½ dl. Øl
- 175 gram Hvedemel
- 4 stk. Æg
- 1 tsk. Vaniljesukker
- 1 tsk. Sukker
- ½ tsk. Kardemomme
- 1 Knivspids Salt
Chokoladesauce
- 100 gram Mørk Chokolade
- 1 dl. Sødmælk
- 2 spsk. Sukker
Sådan gør du
Pandekager
-
Pisk alle ingredienser sammen og stil dejen på køl i times tid.
-
Hvis du bruger en 28 cm pande så passer ca. 1 dl til hver pandekage.
-
Er du hardcore så bruger du to pande. Varm dem godt op og smelt en klat smør på hver.
-
Løft pande og sving den rundt så smørret fordeles.
-
Hæld nu dejen på og drej pande godt rundt så du får fordelt dejen helt jævnt.
-
Bag dem nu ca. 30 sekunder på hver siden.
-
Et lille tick er, at lave dem forskudt, så stresser du mindre.
Chokoladesauce
-
Smelt chokoladen langsomt og forsigtigt over et vandbad.
-
Tilsæt resten og rør det grundigt samme.
Jeg er opvokset i et hjem med mange regler. Nogle af dem var måske lidt for reglerne skyld, men fair nok – idag hvor jeg selv har fået børn forstår jeg det faktisk godt. Èn af reglerne var, at man skulle spise sundt og varieret. Det satte min Mor alle sejl ind for at sikre, så der var vitaminpiller i gennem vinteren, hvor grøntsagerne ikke var så spændende og om sommeren var der grøntsager.
Men nogle gange så måtte reglerne godt brydes og det betød, at man måtte få pandekager til aftensmad! Du læste rigtigt – det var ikke til dessert, det var til aftensmad. Alene det, at man måtte spise pandekager til aftensmad var for en lille dreng som mig indbegrebet af himmelen! Nu er min gamle Far, som var husets kok desværre død, så den legendariske opskrift på pandekager er desværre gået med ham i graven. Heldigvis har min Mor en god hukommelse, så opskriften er genskabt.
Jeg lavede den naturligvis i en “børne-uge” med min ældste datter Sophia og min yngste Smilla, som gerne hjælpe til i køkkenet. Faktisk er det sådan, at Sophia er ved at være en god kok og forstår det grundlæggende ved madlavning, hvilket gør mig stolt og glad.
Du kender sikkert godt tricket med øl ikke? Det gør dem mere sprøde og giver lidt ekstra smag. Du kan naturligvis lige drikke resten, som jeg valgte at gøre.
Nu vil jeg naturligvis ikke opfordre til at spise pandekager med syltetøj og sukker hver dag, men en sjælden gang kan det godt gå til aftensmaden. Mine tøser og deres veninder var i hvert fald glade og vi måtte lige lave en aftale om, at de også have fået gulerødder dertil (mellem os naturligvis) 🙂
Hvad er din favoritdessert?