Gå til opskrift

Elsker du også tiramisu, men hader at vente på den? Sådan har jeg det, jeg knuselsker den klassiske italienske dessert, som virkelig er lækker, men jeg orker ikke at vente på den. Denne “mini-version” (som flere italienere sikkert vil himle med øjnene over, men det går nok) er nemlig ret smart, og du kan lave en skøn tiramisu, som serveres i glas på ca. 2 timer.

Udover at jeg laver en mini-version, hvilket nok betyder, at flere italienere udbryder “va fan culo”, så vælger jeg også at bruge rom frem for fx Amaretto – så ja, det er meget sandsynligt, at jeg nok bliver jagtet efter denne udgivelse. Rommen er én af mine favoritter fra Brugal, som kommer fra Den Dominikanske Republik. Rommen er tør i udtrykket og ikke “oversød”, som nogle rom desværre er, og derfor synes jeg også, den passer godt.

Opskrift på
Mini-tiramisu med en lille rom til

Opskrift på “mini-tiramisu” med Brugal-rom

Ret Dessert
Køkken Italiensk
Keyword Dessert, Tiramisu, Tiramisu med rom
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal 4 stk.
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 250 gram mascarpone
  • dl fløde
  • 4 store spsk flormelis
  • 2 spsk vaniljeekstrakt
  • 1 dl espresso
  • 6 spsk Brugal 1888 rom eller en anden god rom
  • 1/2 pakke ladyfingers
  • 2 spsk kakaopulver

Sådan gør du

  1. Pisk mascarponen med ½ dl fløde, og når fløden er indarbejdet, tilføjer du resten lidt efter lidt, imens du pisker.

  2. Tilsæt flormelis og vanilje og pisk videre til cremen er luftig – pas på med ikke at piske den for stiv.

  3. Kom det i en sprøjtepose.
  4. Bland espresso og rom.
  5. Find 4 glas og start med lidt creme i bunden af glasset.

  6. Halver ladyfingers og dyp dem kort i espresso-rom blandingen.

  7. Byg op med creme, ladyfingers og slut af med creme – gå efter at have 3 lag.

  8. Sæt på køl i 2-3 timer.

  9. Drys med kakaopulver på toppen.
  10. Velbekom.

Hvis du har længere tid, så kan de sagtens stå 3-4 timer, men de skal helst spises på dagen, så er de helt klart bedst. Hvis du nu tænker, at du ikke vil bruge rom, så erstatter du bare med Amaretto, Marsala eller en lignende spiritus. Rommen smager på ingen måde igennem, men giver blot dybde sammen med espressoen.

Hvis du gerne vil have mere inspiration til desserter, så kan jeg anbefale denne opskrift på Skotsk whiskydessert “Whisky Peach Cobbler” eller Bourbon Pecan Pie – begge er med alkohol og smager fantastisk – god fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift