Annonce: KitchenAid er aktuelle med tre nye produkter, hvor de simpelthen har valgt at klippe ledningen – bogstaveligt talt. De har lavet en håndmixer, en stavblender og en foodprocessor, som alle er ledningsfri. De er nogle af de første til at komme med en produktserie, hvor vi slipper for ledninger. Jeg har testet alle produkterne og laver en del mad med dem. Her kan du læse alt om KitchenAid ledningsfri foodprocessor og dens egenskaber.

Denne artikel indeholder reklamelinks

Køb KitchenAid foodprocessor her

KitchenAid Foodprocessor Ledningsfri (12)

Jeg har arbejdet med KitchenAids produkter længe og er ret vild med dem. Det var underligt nok nogle af de absolut sidste produkter, jeg testede efter at have testet køkkenudstyr i 10 år. Jeg har nok altid tænkt, at det ikke var noget for mig, men efter jeg begyndte at bruge deres standmixer og blender, så er de faktisk de eneste, jeg bruger.

KitchenAid ledningsfri foodprocessor
Ready – set – go!

Læs også: Monopolet tester: KitchenAid ledningsfri håndmixer

Førstehåndsindtryk & Unboxing

KitchenAid ledningsfri foodprocessor kommer med lidt strøm på, men jeg vil anbefale, at du sætter den til nogle timer, før du skal bruge den. Det var det første, jeg gjorde. Næste skridt er at få den åbnet, det tog mig faktisk et par minutter, jeg var lidt bange for at være for voldsom, men det var helt ubegrundet. Du kan skubbe toppen til side lige under håndtaget og åbne den. Herefter kan du sætte enten “kniven” eller indsatsen til at blande i. Begge dele er ikke beregnet til at være på samtidig.

Monopolet tester: KitchenAid ledningsfri foodprocessor
Enkel at betjene…

Læs også: Monopolet tester: Kitchenaid ledningsfri stavblender

KitchenAid ledningsfri foodprocessor har to knapper til hastighed og en indsats til oplader. Opladeren fungerer til alle de ledningsfri produkter fra KitchenAid, så reelt kan du nøjes med at have en enkelt liggende fremme.

Design og kvalitet af KitchenAid ledningsfri foodprocessor

Jeg holder meget af KitchenAids design og synes, det appellerer til begge køn. Jeg er mest til sort, rød eller nogle af de nye farver som fx “Cast Iron Black”, de har frigivet bl.a. til deres standmixer. Foodprocessoren er stilren og enkel i sit udtryk og gør sig godt på mit køkkenbord. Den er lavet i hærdet plastik, og knivene til hakkeren er i rustfrit stål. Alt på nær indsatsen kan sættes i opvaskemaskinen.

Monopolet tester: KitchenAid ledningsfri foodprocessor
Jeg holder af designet – synes det er vildt fedt…

Testen

Jeg har siden juni brugt KitchenAid ledningsfri foodprocessor til alverdens ting. Den har lavet mørdej til mig, hakket grøntsager, pisket både mayonnaise, flødeskum og endda også en bearnaise, som faktisk også er mulig. Der er et lille hul i toppen, hvor du kan tilsætte væske, imens den kører, hvilket gør det hele noget nemmere. Den holder ret godt strøm og kan uden problemer køre over flere dage.

Foodprocessoren er udstyret med genopladeligt litium-ion-batteri, som sikrer, der er fuld kraft på. Hvis du kører den på højeste hastighed, så er du ikke i tvivl om, at den er en lille arbejdshest, som blæser af sted. En fuld opladning tager 2 timer. Indikatoren på fronten lyser “grøn”, når den er klar og fuldt opladet.

Monopolet tester: KitchenAid ledningsfri foodprocessor
Så nemt at Smilla sagtens kan betjene den 😊

Jeg har naturligvis også stået i en situation, hvor den gik tør for strøm, men efter 10 minutters opladning, så kunne jeg faktisk køre retten færdig, her nåede jeg at hakke løg, gulerødder, selleri og peberfrugt.

Monopolet tester: KitchenAid ledningsfri foodprocessor
Efter 30 sekunder…

KitchenAid ledningsfri foodprocessor har også den funktion, at den kan piske flødeskum, hvor du udskifter kniven med det medfølgende blad. Det fungerer ganske fint, og i løbet af kort tid er der luftigt flødeskum.

Rengøring

Nu har jeg testet alverdens køkkenmaskiner de sidste 10 år, og rengøring er aldrig “nem som en leg”, lets face it, det er altid lidt bøvlet. Du kommer langt med at skylle det over med varmt vand eller smide den i opvaskemaskinen. Du skal naturligvis ikke sætte “bunden” deri, så går den i stykker.

Dommen

Jeg tror, de ledningsfri produkter er fremtiden. Faktisk kan det undre mig lidt, at vi ikke har set lignende tidligere? Alt bliver nemmere, og alene det at slippe for bøvlet med at der ligger en ledning henover køkkenbordet, som bliver beskidt og er i vejen, er det hele værd. Mit bud er, at KitchenAid har definereret fremtiden for mange køkkenprodukter. Jeg er naturligvis med på, at det kræver et ret kraftigt batteri, hvis en standmixer skal kunne ælte en tung dej gennem længere tid, men det kommer. Reelt tænker jeg, at hvis verden kan lave en bil, der kan gå fra 0-100 km/t på 2 sekunder, så kan vi sikkert også sikre, at vores køkkenmaskiner kan klare opgaverne. Prisen er 1199 kr., hvilket er helt fair. Foodprocessoren er alsidig og dækker rigtig mange behov i mit køkken, så det er afgjort et produkt, som jeg kommer til at bruge igen og igen. Vi ender på 5 flotte “Monopoler” – godt gået.

Monopolet tester: KitchenAid ledningsfri foodprocessor

De hurtigopladede specs:

  • Hak, bland, purér og pisk overalt
  • Ledningsfri
  • Fuld opladning på 2 timer.
  • “Quick ladning” på 10 min.
  • Optimal driftstid og ydeevne
  • Nem at rengøre og tåler opvaskemaskine
  • 2 års begrænset garanti inkluderet
  • Pris: 999 kr. hos KitchenOne

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...