Portugal er kendt for skønne strande, barske kyster, som ligger ud til Atlanterhavet, lækker mad, masser af gammel kultur, portvin og naturligvis for at have én af verdens bedste fodboldspillere, Ronaldo, men hvad med rødvin, hvidvin, mousserende vin? Det må de da også være gode til? Svaret er et klart rungende ja, og de er godt på vej, så hold øje med dem!
Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med et inviteret besøg i Portugal
Portugal har før 1600-tallet lavet vin fra Duoro, som havde masser af syre og fylde, men for at den kunne klare den lange rejse over Atlanten, som dengang foregik via Duoro-floden måtte den forstærkes med brandy – derfra navnet ”Fortified wine”, som i løbet af de næste 200 år blev forfinet mere og mere. I dag lavet Portugal portvin og er det eneste land i verden, der har en region, som må kalde deres vin det. Andre steder i verden og også i Danmark laves der forstærket sødmefuld vin af frugt – fx bruges der både æbler, pærer, blommer, kirsebær, kvæder og meget mere i Danmark.
Denne artikel handler dog om den tørre vin, som Portugal er begyndt at producere mere og mere af. Der produceres dog fortsat væsentlig mere portvin end tør vin i landet og det selv om, at den tørre vin er i rivende udvikling.
Hvad karakteriserer rødvin og hvidvin fra Portugal?
Der er siden 1600-tallet blevet produceret rødvin i Portugal, men det var primært noget, som blev drukket på lokale bodegaer og ærligt nok mere for effektens skyld frem for smagens skyld. Kigger vi historisk på udviklingen, så var rødvin det primære i starten, men gennem de seneste år har hvidvinen overhalet lidt, og nu ser det så ud som om, at rødvin igen er på vej frem.
Hvidvinen fra Portugal har ofte den karakteristisk, at den er høj på syre, mineralitet og friskhed. De formår at få det absolut bedste ud af deres hvidvin, og de er dygtige til at sikre, at den er frisk og lækker. Rødvin har tidligere været lidt af en rodebutik i Portugal, men nu lader det til, at flere producenter virkelig er begyndt at rykke på sig. Så første og fremmest kan man snakke om udvikling indenfor portugisisk rødvin .
Hvad med ”field blends”
Måske har du hørt udtrykket på en restaurant, hvor vintjeneren næsten overbegejstret fortæller om dette begreb, som handler om, at vinstokke er blandet lettere tilfældigt, hvor forskellige sorter plantes sammen. Det kan både være forskellige blå druer, grønne druer og endda begge dele blandet.
Det betyder, at man blander druerne, og det betyder også, at druerne ofte høstes på samme tid velvidende om, at de ikke nødvendigvis modnes på samme tid. Det betyder, at vinene bliver mere forskellige, og at der nogle gange vil være druer i, som måske lige manglede et par uger på stokkene for at være perfekt modne, men det kan også betyde, at druerne får nogle andre karaktertræk, og det er netop det spændende ved ”field blends”.
Portugals vinregioner
Portugal har 12 vinregioner på fastlandet samt to ekstra, som er Azorerne og Madeira. De har ligesom Frankrig og Italien dyrket vin i adskillige 100 år., men har primært været kendt for portvin, som dog de seneste årtier er begyndt at vende, da de har fået meget fokus på både mousserende vin, hvidvin og rødvin.
Douro
Denne region er nok den mest kendte, da det er området, hvor portvinen kommer fra og faktisk eneste sted, hvor vinen må kaldes ”portvin”. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke produceres ”portvin” i andre regioner eller uden for Portugal for den sags skyld, det betyder blot, at det ikke må kaldes portvin. Grundet produktion af portvin har regionen to klassifikationer – en til portvin og en til den tørre vin. Det, som kendetegner Douro mest er nok Douro-floden (udtales ”Duro” i Portugal og ”Duero” i Spanien), som også løber i Spanien. På begge sider af denne er der smukke landskaber, bakker og fyldt med frodige områder. Nogle af de mest kendte druer fra dette område er Touriga Nacional, Tinta Roriz (Tempranillo) og Touriga Franca.
Porto eller Oporto
Navnet kommer an på, hvor lokal du vil lyde. Porto ligger ved Douro-flodens udmunding ved Atlanterhavet. Det er en utrolig smuk havneby, som på trods af sine over 2 mio. indbyggere virker hyggelig, lokal og lille. Ikke så overraskende så står denne region for mere end 25% af hele Portugals vinproduktion – dog er det måske temmelig overraskende, at det kun er halvdelen, der er portvin. Salget af portvin er som nævnt ikke stigende, men desværre faldende.
Dão
Den mest kendte og benyttede drue i regionen er Touriga Nacional, som nogen også betragter som regionens signaturdrue. Regionen ligger ret højt og er beskyttet af omliggende bjerge, som danner en ring omkring regionen og skaber et mikroklima. Udover denne forskel, så er jorden hovedsagelig granit, hvilket betyder, at vinene kan fremstå mere elegante.
Bairrada
Tæt ved Dão finder du Bairrada som er et køligt område, da det også ligger tæt på kysten. De holder meget af druen Touriga Nacional, men bestemt også deres stolthed ”Baga”, som er en vaskeægte portugisisk drue. Da jeg var afsted, havde vi fornøjelsen af at smage den, og som én af mine medrejsende, Bjarne Mouritzen, sagde: ”Det er en drue, som deler vandene”. Det skyldes, at den er meget rig på tanniner og syre, hvilket kan være overvældende for nogen. Den jeg smagte var af særlig høj karakter og fra vinhuset Ramos Vinhos, som du kan læse om længere nede i artiklen. Udover dette er Bairrada også kendt for deres mousserende vine.
Alentejo
”Alentejo” betyder “den anden side” eller ”det, som ligger bagved”, da regionen ligger bag floden ”Tejo”, som er den store flod, som også løber til Spanien. Regionen ligger i den sydlige del af Portugal og er utrolig smuk. Bakker, skove og uendelige kornmarker pryder øjet, når du kører igennem regionen. De benytter masser af forskellige druer, men særligt sorter som Antão Vaz og Arinto.
Lisboa (Lissabon)
Tidligere var navnet på regionen Estremadura, men det klingede ikke særlig godt, når der skulle sælges vin, og alt for mange var i tvivl om, hvad det egentlig var? Derfor blev navnet ændret til ”Lisboa”, eller som du sikkert kender det ”Lissabon”. Regionen ligger ved hovedstaden, hvor der bor tæt på 3 mio. mennesker. Vinregionen er klart den, hvor du mest fornemmer ”byen” i baggrunden og som skaber en enorm kontrast til vinmarkerne og den smukke idylliske natur. Hvis du skal på en kort tur til Portugal og gerne vil opleve både by og være tæt på vinmarkerne, så er Lisboa meget oplagt.
Disse vingårde besøgte vi:
Soalheiro – stilren mineralistisk hvidvin i topklasse
Vores første møde med portugisisk vin er på vingården Soalheiro, som har eksistereret siden 1974. Sammenlignet med fx både franske og italienske vingårde er dette et meget ungt vinhus. De har dog opbygget en flot tradition og har en skarp portefølje, som primært er domineret af hvidvin. Videre har de lidt mousserende vine, lidt senhøstet hvidvin, som er sødmefuld og en enkelt rødvin. Soalheiro betyder ”solrig”, da familien faktisk forventede, at solen i Vino Verde Melgaço ville skinne konstant – det gør den ikke.
Soalheiro laver efter min mening fremragende hvidvin, hvor de viser, hvad Alvarinho kan, når den er på sit fulde potentiale. Soalheiro var også det første vinhus, som lavede en mousserende udgave på Alvarinho, som blev lavet i 1994, dengang var det innovativt og foran sin tid, men i dag anses det som værende almindeligt og lignende fremstilling ses også i Rias Baixas i Galicien.
I dag har de fokus på både at dyrke økologisk vin, naturvin og på bæredygtighed, hvor de bl.a. får produceret deres flasker i Portugal, de har mindsket deres brug af karton, og de har ambitioner om at mindske det endnu mere. Deres årlige produktion er på ca. 900.000 liter vin.
Vi havde fornøjelsen af at smage 9 af deres vine, hvor vi smagte både mousserende vin, hvidvin og sødmefuld dessertvin. Deres mousserende vin har en skøn duft af citrus, gule æbler, syltet ananas, mango og en lækker friskhed, som går igen i smagen, hvor der er en god mousse i munden, syre og en blid frugtsødme. Vinen er tilgængelig i Danmark og forhandles ved H.J. Hansen vin, som har flere af Soalheiros vin.
Største vingård i Vino Verde Aveleda
Vingården er grundlagt tilbage i 1870 og er en femtegenerations familieejet vingård. De har et ret stort udvalg af vin, hvor de samarbejder med intet mindre end 27.000 forskellige mindre vinbønder, som hver har et gennemsnit på ca. 0,8 hektar. Det bliver til ca. 21.000 hektar druer, som er med til at sikre, at Avelada kan producere de mere end 21 mio. flasker vin, som de laver årligt.
Ret vildt, så producerer de næsten 18 mio. flasker vin af deres bestseller Casal Garcia, som er en let hvidvin med lav alkohol på kun 10%. I næsen har den en fin duft af citrus, grønne æbler og melon. I munden er den let, mineralsk, har en fin syre og meget diskret sødme. Det er en rigtig ”bællevin”, som du kan købe i Bilka for ca. 300 kr. i en kasse med 6 stk.
Mere regnskov end vingård
Hvis du besøger Aveleda, så vil du opleve det som mere regnskov end vingård, da området omkring vingården er utrolig frodigt og fyldt med store eukalyptustræer, små vandfald, bække og gamle bygninger, som er utroligt velbevarede. De har årligt mere end 100.000 besøgende, så hvis du vil ud på en guidet tour, så skal du sørge for at reservere. Udover deres bestseller, så smagte vi også nogle af deres vine, som desværre ikke er tilgængelige i Danmark.
De laver også brandy på Aveleda, hvor vi fik smagsprøver med derfra. Vi fik fornøjelsen af at smage deres 6 års, 12 års og 30 års brandy, som alle blev nydt et par dage senere.
Lille unik vingård – Maçanita Douro
Portugal og deres vinregioner er afgjort et område fyldt med kontraster – ikke blot landskabet, hvor du bevæger dig rundt i kuperet terræn med dybe frodige dale, bakker dækket med træer, olivenbuske og masser af eukalyptustræer. Men også vingårdene er der forskel på: fra Aveleda til Maçanita, hvor vi har flyttet os fra Vino Verde til Duero – som nok er de mest kendte regioner i Portugal. Hvor Aveleda producerer mere end 21 mio. flasker årligt, så producerer Maçanita omkring 170.000 flasker. Deres vingård kan betragtes som en ”mikro-vingård”, hvor selve produktionen foregår på et område, som svarer til et mellemstort parcelhus i Danmark – dybt imponerende.
Mere imponerende er næsten det niveau, de lægger for dagen, og hvor højt deres niveau er. De laver bl.a. en vin på 100% Folgasão som de eneste i regionen. Ellers bruger de forskellige lokale druer og har en meget mineralistisk, sprød, frisk og elegant stil. De har også hvidvin, som har fået fad, men det er på det, som de kalder ”neutrale fade”, altså fade, som er vasket efter brug, så aftrykket fra fadet er meget minimalt. Så er du typen, som er glad for de tunge fade, eg, duft af toast, smør, brioche og vanilje, så er disse vine ikke noget for dig.
Jeg havde også fornøjelsen af at smage deres rødvine, som også holder sig på den meget elegante side. Flere af dem var lavet på helt op til 25 forskellige lokale druer (field blends), og resultatet er helt eminent. Det er rødvin med kølig stil på trods af varmen, hvilket skyldes deres arbejde med stål og de neutrale fade. Det fleste af Maçanitas vine er tilgængelige i Danmark hos finewines.dk.
Casa Santos Lima – Lisboa – én af største vingårde i Portugal
I regionen Lisboa (Lissabon) finder du Casa Santos Lima, som ligger i top 3 over de vingårde, som producerer flest flasker i Portugal. De producerer vin i 7 forskellige regioner, og årligt laver de mere end 25 mio. flasker. De eksporterer ca. 90% af deres vin til 60 forskellige lande inklusiv Danmark. Tidligere var det et traditionelt landbrug, men omkring 1990’erne begyndte de at omlægge til produktion af vin. Vi besøgte deres hovedkvarter, hvor de også har en enorm stor vinproduktion, som er moderne og så automatiseret som muligt. Deres bygning er arkitekttegnet og består af et mix af moderne arkitektur, hvor de bl.a. har udsmykket med historiske redskaber brugt til høstning af vin. I kælderen er der udsigt til en lille del af deres opbevaring af vinfade, som kan ses fra midten af bygningen.
Vi smagte adskillige af deres vine, som blot var et lille udsnit, da de alene på vingården, vi besøgte, havde ca. 50 forskellige druesorter. I modsætning til nogle af de andre vingårde, vi besøgte på turen, så var der mange af dem, som var dyrket som enkeltdruer og endda franske druesorter som både Merlot, Cabernet Sauvignon og endda Pinot Noir. Det skyldes delvist, at regionen Lisboa (Lissabon) har mindre strikse regler om, hvordan druerne må blandes, men bestemt også at Casa Santos Lima har størrelsen til at gøre det. Den danske importør er ”denportugisiskevinkælder.dk”, som har et lille udvalg af deres vine.
Ramos Vinhos måske den største i Alentejo
Vingården er grundlagt i 1992 af João Portugal Ramos, ja, han hedder rent faktisk ”Portugal”. Han læste økonomi i Lissabon og havde en stor interesse for dyrkning og produktion af vin. Han ville gerne øge kvaliteten af vin og løfte produktionen op fra bordvin til kvalitetsvin. I 2007 startede vingården et projekt med produktion af vin i Duero. I 2012 startede Ramos Vinhos en ny vingård i Vino Verde, hvilket betyder, de har produktion i tre regioner. De bruger som noget ret unikt den helt gamle metode med at knuse druerne ved at trampe på dem. Årsagen dertil er at fastholde traditionen – dog er nogle druerne ret tykke i skallerne, så ved at trampe dem manuelt bliver presningen mere nænsom. I dag producerer de ca. 10 mio. flasker årligt.
João Portugal Ramos laver vin, hvor der er fokus på den lette, mineralske stil. De sørger for, at mosten ikke har særlig meget kontakt med skindet, da de ønsker høj syre. De har bl.a. vine på Alavarinho, som fås via Hans Just i Danmark. Vi smagte både deres konsumvin og vinene, som hedder Marquês De Borba, som er på et blend. Prisen ligger på ca. 160 kr. i Danmark, hvilket er en fin pris for en vin som denne. Skøn duft af citrus, grønne æbler, stikkelsbær, våde sten og flint. I munden er den syrlig, rank, mineralsk, hvor frugten er trukket tilbage i smagspaletten – et flot glas. Vinene er tilgængelige i Danmark og kan købes i Meny.
Historisk vinhus med noget af Portugals bedste vin
Cartuxa er bygget i 1500-tallet og var oprindelig et kloster. I dag er vingården tilknyttet en organisation kaldet ”Fundação Eugénio de Almeida” – derfra navnet ”EA” på flere af vinene. Selve vingården er fra 2007 og udvidet i 2014 og er den anden største i regionen. De har ansvar for at støtte byen, så en del af deres overskud går tilbage til regionen. Årligt har de ca. 22.000 besøgende og en meget stor del fra Brasilien. De producerer 6 mio. flasker årligt og er repræsenteret i fire af Portugals vinregioner.
Fun fact – de fejrer årligt den første høst, hvor de, når vinen er klar, holder en form for fest/åbent hus, hvor alle kan komme og købe vinen direkte fra fad for 2 euro pr liter. Videre laver de kun én type vin på selve gården, som lagres i gamle lerfade kaldet “Amphoras”, mens resten laves tæt derpå på moderne vingårde.
Da vi besøgte dem, havde jeg en lidt ambivalent følelse, da det både var den vingård, som var den mest kommercielle, men også den som jeg holdt mest af. De har som mange andre vingårde i Portugal en bred portefølje, hvor de har mange forskellige druer og vine. Jeg fandt bl.a. deres Cartuxa Evora, som er én af deres topvine, utrolig interessant. Den er et blend af Alicante Bouschet Aragonez / Tinta Roriz, Syrah og Trincadeira – lige nu er den tilgængelig i årgangene 2017 og 2019 hos Adelino, som de lige er begyndt at eksportere til. Begge er fremragende vine med duft af mørke kirsebær, blommer, tobak, vanilje, fad og kærnemælk. I munden er de fyldige, har masser af frugtfylde, blide tanniner og en fin friskhed. Gode bud på flotte vine i balance.
Derudover smagte vi deres ”Pêra-Manca DOC Alentejo Branco 2020”, som er fremragende og nok den bedste hvidvin fra Portugal, jeg har smagt. Den er produceret med inspiration fra den franske vinproduktion. Netop denne vin er én af årsagerne til, at der kommer utrolig mange besøgende fra Brasilien hvert år. Det er nemlig sådan, at en gammel historie fortæller, at der på de fade, som blev bragt fra Portugal mod Brasilien med skibe, stod “Pêra-Manca”, og derfor troede mange fra Brasilien, at denne vin var med under opdagelsen af Brasilien.
Historie eller ej så ændrer det dog ikke ved, at det er en fremragende vin med duft af grillet citron, stikkelsbær, gule æbler, vanilje, creme brulee og toast. Syrlig og fyldig mund – masser af frugt og fylde!
Håber det har givet indsigt og ikke mindst inspiration til at udforske Portgual både som turistdestination og som vinland endnu mere. Hvis du tænker, at der mangler det åbenlyse nemlig “portvin”, kan du læse artiklen Conceito Portvin med sjæl fra hjertet af Duero.
