Ét af mine helt store favoritlande, når det kommer til vin, er helt sikkert USA. Det er “the land of opportunities”, og det gælder også, når det kommer til vin. USA er udover at favne utrolig bredt, når det kommer til vin, også et land, som producerer rigtig meget ægte “value for money” vin. Derfor har jeg sammen med jyskvin.dk fundet 4 vine, som alle er på Chardonnay og Pinot Noir, og som koster lidt over 100 kr., du kan læse om dem alle her i artiklen.

Reklame: Lavet i samarbejde med JyskVin.dk

De to producenter, som vinene kommer fra, er Carmel Road Winery, som ligger i Monterey i Californien, og Murphy Goode, som ligger i Sonoma County. Lad os starte med Camel Road Winery.

Carmel Road Winery

Carmel Road Winery er grundlagt i 1997. Området i Monterey er naturligvis et varmt område, men det kølige vand fra Stillehavet er med til at sikre, at temperaturen holdes en kende nede. Lidt det samme som områderne langs Santa Barbara bliver kølet ned i løbet af natten grundet Stillehavet. Deres Chardonnay får både fad, hvilket er helt traditionelt i dette område, og også en smule ståltank, hvilket skaber en fin balance i vinen. Deres Pinot Noir får fad og er lige efter bogen, når det kommer til amerikansk Pinot Noir.

Murphy Goode

Murphy Goode er grundlagt i 1985, og i USA er det faktisk ikke et ungt vinhus – var det i Frankrig, ville det være utrolig ungt, men i USA er dette nærmere et gammelt vinhus. Det er grundlagt af tre kammerater, hvor to af dem lægger navn til vinen, nemlig “Tim Murphy”, Dale Goode samt Dave Ready – hvordan den sidste kammerats navn er en del af vinhuset vides ikke. De har sammen en række vinmarker langs til californiske kyst, hvor de år efter år har udvidet deres produkt. Jeg har tidligere smagt flere af deres Pinot Noirs, og de er stor value for money. Jeg brugte deres 2016 i denne opskrift på gammeldags koteletter i fad.

Carmel Road Chardonnay 2022

Vi starter med denne Carmel Road Chardonnay, som er helt klassisk, når det kommer til Chardonnay fra Californien – dog er der den lille detalje, at den ikke kun er lagret på egetræsfade, men også har lidt lagring fra ståltank. Næsen er fyldt med en skøn duft af grillet citron, gule saftige æbler, modne ferskner, abrikos, hasselnødder og smør. I munden er den fyldig med masser af frugtsødme og fylde, som giver en stor og cremet følelse. Den slutter af med en fin syre, som styrer den flot i mål og uden om det at blive en “bamsevin” med for meget fad. Den er fremragende til fiskeretter med nogle fyldige saucer til.

4

Pris: 199 kr. pr. stk. /129,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 91/100


Carmel Road Pinot Noir 2021

Netop en Pinor Noir som denne er årsagen til, at jeg holder utrolig meget af amerikansk vin – den har både kraft, brede skuldre og den storhed, som man forventer fra USA, men også elegance og respekt for den ædle drue Pinot Noir. Næsen er fyldt med duft af skovjordbær, kirsebær, nelliker, kanel, lakrids, eg, jordbær, hvid peber og et hint af salvie. I munden fornemmer du masser af frugtfylde, men den holder sig til den elegante og friske side, som kommer til udtryk ved blide tanniner, hvilket er skønt for en vin som denne. Den slutter af med et fint lille syrebid. Sæt den til påskelammet, kylling eller en god ret med grillede grøntsager, så kommer den virkelig til sin ret.

4

Pris: 199 kr. pr. stk. /129,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 92/100


Murphy Goode Chardonnay 2021

Det her er ægte amerikansk Chardonnay, hvor der er skruet helt op på alle niveauer – masser af fylde, powerfrugt i munden og en vild næse, hvor der vælter duft af modne æbler, saftige pærer, nektarin, honning melon, appelsinskal og masser af duft af bagte hasselnødder, smør og vanilje op af glasset. Den slutter af med en fin syre, hvor det hele holdes i flot balance. Det er en vin for dig, som holder meget af de store og fyldige hvidvine med masser af fad og kraft.

4

Pris: 159 kr. pr. stk. /119,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 92/100


Murphy Goode Pinot Noir 2021

Jeg er kæmpe fan af denne Pinot Noir, hvilket nok skyldes, at jeg smagte den første gang i en blindsmagning, hvor jeg for det første gættede på amerikansk Pinot Noir, hvilket var ret fedt, men for det andet var min vurdering af prisen dobbelt så høj, som den er. Det er helt enkelt en skøn value for money vin. Den har duft af jordbær, hindbær, amarene-kirsebær, “cola uden brus”, vaniljetobak, nelliker og karamel. I munden er den læskende og utrolig nem at drikke – masser af frugtfylde, syre og skønne tanniner – det er bare “straight out of route 66” eller hvilken amerikansk hovedvej, der er lige i nærheden – det kører bare!

4

Pris: 159 kr. pr. stk. /119,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 93/100


Håber det giver inspiration til nogle gode amerikanske vin, som er til meget fornuftige penge. Hvis du gerne vil have mere inspiration, så er der masser af forskellige artikler om vin på bloggen.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment