Det er endnu engang blevet onsdag og vi er i en ulige uge – det betyder, at jeg ikke har børn – idag er det faktisk ikke whisky eller whiskey men bourbon. Det er Kentucky Straight Bourbon det her og det er ægte amerikansk! Skål og glædelig Wedndesdays Whisky…

Elijah Craig

Vi skal som sagt til Kentucky, hvor der laves utrolig meget bourbon. For mig er bourbon ved at være ret kendt land. Min rejse startede med rom, cognac, whisky hvor jeg faktisk er sluttet. Jeg nyder det mere tørre udtryk, som mange whiskys har. Dog kan jeg én gang imellem godt lide en bourbon, og den mere sødmefulde karakter, som kommer fra brugen af majs. Brug af majs frem for korn er primært forskellen på bourbon og whisky. Senere kan vi komme ind på flere detaljer, men i grove træk er dette forskellen.

Wednesdays Whisky - Elijah Craig lækker bourbon til fornuftige penge!
Elijah Craig….

Right in the “Honey Spot”

Det er kun de fade, som har høj nok kvalitet, som bliver tappet som Elijah Craig. Fadene kommer fra de såkaldte ”Honey Spots” i de store utætte lagerbygninger af træ. Inde i midten af de 15 meter høje lagerbygninger findes særlige områder hvor bourbonfadene lagrer optimalt og udvikler en særlig eftersøgt kompleks karakter. Det er disse områder der kaldes ”Honey Spots” og altså bruges til Elijah Craig bourbon. 

Wednesdays Whisky - Elijah Craig lækker bourbon til fornuftige penge!
Kentucky Mule….

Duft og smag

Når vi snakker bourbon er det typisk langt mere sødmefuld end whisky. Denne er ingen undtagelse – duft af honning, karamel, marzipin og masser af abrikoser. Faktisk er den ret imponerende i næsen til de ca. 300 kr. den koster. I munden har den masser af fylde og er næsten “olieret”. Den har smag af vanilje og nelliker. De 47 % alkohol kan sagtens mærkes, men de maskeres ret godt i den sødmefulde smag. Eftersmagen har en let røg, eg og vanilje går igen. Nu har jeg været lidt frisk og smide den sammen med lidt af FeverTrees Smoked Ginger Ale, som måske er lidt frås. Det betyder dog ikke, at denne cocktail bliver dårligere – tværtimod og den letrøgede mixer passer helt perfekt. Cocktailen hedder i øvrigt ” Kentucky Mule” og består af bourbon, ginger ale og frisk lime.

Wednesdays Whisky - Elijah Craig lækker bourbon til fornuftige penge!
Kentucky Mule….

Du kan sagtens få bedre bourbons og denne kan du også få en nogle endnu bedre udgaver – fx deres 12 års til omkring 900 kr., men du får meget bourbon for pengene her.

Hvad synes du om whisky vs. bourbon?

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar