I dag er der “International Whisky Day”, hvilket betyder, at flere nyder et lækkert glas whisky. Udover at dele viden på min Instagramprofil Whiskytossen” findes der 100 artikler på bloggen, hvis du søger på ordet “whisky“. Denne artikel, som du kan læse på 5 min., giver indsigt i whiskyens vidunderlige verden. Du får 5 fakta, som gør, at du nemt kan snakke med, hvis samtalen falder på whisky.
Whisky er noget af det mest enkle og alligevel komplekse, der findes. Den består af fire ting – vand, gær og maltet byg og et fad – derudover en god omgang tålmodighed og viden. Alligevel er det en kæmpe verden, som kan være svær at finde rundt i med begreber som “Single Malt”, “Blended Whisky”, “Whiskey”, “Cask Strength”, “Single Cask”, og så kommer forskellige fadtyper, lagring og farve på whisky – for at gøre forvirringen total, så staves det på forskellige måder? Forvirret – det forstår jeg faktisk godt – her får du en kort guide med 5 ting, som jeg mener, du bør vide om whisky – herefter er du et skridt tættere på ekspertniveau.
1. “Whisky eller whiskey?”
Lad os starte helt enkelt inden vi går i gang – hedder det “whisky” eller “whiskey”? Det kommer an på, hvor du befinder dig. Er du i Skotland, hedder det “whisky”, men er du i Irland, hedder det “whiskey”. Du kan huske det på, at Skotland ikke har “e” i deres navn – men det har “Ireland”. Så hvis du befinder dig i Danmark og stort set resten af verden, så staves det whisky, men hvorfor mon det? Det skyldes, at resten af verden læner sig op ad “The Scotch Whisky Association”, som for mange anses som et pejlemærke, når det kommer til whisky. USA skriver dog “whiskey”, hvilket skyldes, at de var ret tidlige til at producere whiskey (bourbon), og de ville læne sig op ad Irland.
Bonusinfo: Danmark har valgt at kalde det ”whisky” – netop fordi vi også læner os op ad “The Scotch Whisky Association.
2. Farven på whisky
“Jo mørkere en whisky er, jo ældre er den helt sikkert” – Forkert! Den mørkeste whisky kan være ung, mens den lyseste whisky kan være gammel. Farven på en whisky siger intet om alder. Det er derimod fadene, som er afgørende for whiskyens farve – crash course:
- Amerikansk eg = Lys farve.
- Europæisk eg = Mørk farve
Thats it – mere kompliceret er det faktisk ikke. Størstedelen af destillerierne bruger ikke karamel til at justere farven med, men nogle gør, når der er tale om blended whisky. Årsagen er ret simpel, der produceres typisk i store mængder, og ofte vil der være en farveforskel, som ser lidt underlig ud, derfor kommes der lidt (meget lidt) i, så den er helt ensartet.
Bonusinfo: Skotterne er nærige, og derfor bruger de naturligvis ikke penge på karamel til at farve deres whisky 😊
3. Fadtyper
Nu har du styr på, hvilken træsort der bruges, så kigger vi på fadtyperne.
Det er her, vi kommer ind på smagen. Nedenstående bruges som oftest og gerne i kombination:
- Bourbonfade som fx tidligere har indeholdt Jack Daniels eller Jim Beam Bourbon
- Amerikansk eg – sherryfade som tidligere har indeholdt Oloroso eller Pedro Ximenez sherry
- Europæisk eg – sherryfade som tidligere har indeholdt Oloroso eller Pedro Ximenez sherry
Der, hvor det bliver komplekst, er, når der så bruges “cask finish” – altså et afsluttende fad for at give en helt ny dimension eller karakter. Det kan være fade brugt til portvin, rødvin eller endda Sauterne, som Glenmorangie har eksperimenteret med. Reglerne for brug af “cask finish” er dog, at det pågældende fad skal have indeholdt en spiritus til lagring, før det må bruges. Det afholder dog ikke nogle fra at bryde reglerne, fx amerikanerne, som har brugt fade, der har indeholdt tabasco, sirup og endda sild – det sidste skulle efter sigende smage helt forfærdeligt.
Bonusinfo: Der er ingen regler for, hvor længe whiskyen skal have ligget på et fad, når der er tale om et “cask finish”, før det må skrives på whiskyen. Så i teorien kunne en whisky ligge nogle få dage på et tidligere fad fra Bourgogne, og så må der skrives “Bourogne Cask Finish”. I Danmark findes Nygård Destilleri, som har deres “Danish Oak”, der også er et finish, som har fået 7 måneder på dansk eg ud af 7 år.
4. Neat or “On the rocks”
Drikkes en whisky uden is, hedder den “neat”, så er du i udlandet, kan du bede om din whisky “neat”. Nogle foretrækker at komme is i, da det letter whiskyen en kende og faktisk åbner den, da vandet fortynder den lidt. Om du er til det ene eller det andet er helt op til dig. Personligt foretrækker jeg den neat, da kulden også maskerer smagen en kende, så selv om alkoholen nemt sniger sig over 40 %, og spiritussen kan fylde munden, så er det for mig den bedste metode – prøv dig frem!
Bonusinfo: Nogle bruger sten af granit, som kan køles ned som ”isterninger”, således fortyndes whiskyen ikke.
5. Røg eller ej?
Mange tror fejlagtigt, at al whisky er røget. Det er det ikke, det er ca. 50% af alt whisky, som produceres, der er røget. Når jeg er ude som “Whiskytossen” møder jeg ofte den opfattelse, at al skotsk whisky er røget. Sådan er det bestemt ikke. Dog findes der meget fra øen Islay, som praktiserer røg. Røg måles i PPM “parts per million”, hvor der bruges tørv til at skabe røg, som den maltede byg optager, imens det tørrer. Nogle af de ret røgede whiskyer ligger på 55-60 PPM som fx Ardbeg og Laphroaig, hvor Highland Parks mest røgede whisky nogensinde ligger på ca. 3 PPM. Der findes også Octomore Edition 08.3 Masterclass – som indeholder 309 PPM, hvilket er ret vanvittigt, dog er det sådan, at du hverken kan dufte eller smage, når det kommer ret meget over 100 PPM, så de sidste PPM er mere for at kunne sige, at du har lavet verdens mest røgede whisky.
Bonusinfo: Jo mere en whisky lagres, jo mere vil røgen forsvinde.
Håber det har givet lidt inspiration. Dette var 5 ting, som jeg selv ville ønske, jeg vidste, da jeg startede med at nyde disse ædle dråber. Vi har kun skrabet lidt i overfladen, så lur mig om der ikke kommer en version to med mere viden om whisky – skål og glædelig International Whisky Day!
