Denne artikel indeholder reklamelinks
Jeg bliver ofte spurgt om råd til en forret – “den skal være hurtig at lave og gerne vildt lækker” – aha tænker jeg, jamen det klarer vi da. Denne er et godt bud, stegte kammuslinger er en luksusspise og kan laves i mange variationer. Nogle sætter bacon til eller serverer dem i en hummersuppe som en super forret. Jeg har fundet på et twist, som passer perfekt til efteråret og til Halloween, når vi kommer så langt. Her får du en opskrift på stegte kammuslinger med græskarpuré…
Denne ret ligner en million, når du serverer den, og den er ret nem at lave – win-win! Du kan lave din græskarpuré i forvejen, så hvis du frygter, at du bliver presset, eller hvis du skal imponere, så laver du bare den først. Så er det endnu nemmere…
Find de bedste kammuslinger og alt i fisk hos Kystfisken.
Den perfekte forret til efteråret: Stegte kammuslinger med græskarpuré…
Her får du en lækker forret med masser af efterårstoner – stegte kammuslinger med grov græskarpuré, perfekt som en forret til to som starter på en god aften
Ingredienser
Langtidsbagte mandler
- 100 gram mandler
Græskarpuré
- 1 stk Hokkaidogræskar
- 2 spsk olivenolie
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. citronsaft
- ½ tsk. knust chili
- 1 spsk. røget paprika
- 1 bundt hakket persille
- Salt og friskkværnet peber
Kammuslinger
- 3 tsk. kammuslinger pr. person.
- ½ spsk. olie
- ½ spsk. smør mindst
- Salt
Sådan gør du
Langtidsbagte mandler
-
Tænd ovnen på 125 grader og bag mandlerne i 2 timer.
-
Er du presset med tid, så kan 1 time også gøre det, men de bliver bedst ved to timer.
-
Lad dem køle af – de bliver helt sprøde og lækre.
Græskarpuré
-
Rengør græskarret grundigt – du skal ikke skrælle det. Det er spild af tid.
-
Skær det over og fjerne indmaden med en ske.
-
Skær det i mindre stykker.
-
Hak hvidløget fint.
-
Varm en pande op og svits hvidløg og chili sammen med paprika i 1 min.
-
Tilsæt nu græskar og svits det med i 5 min. hvor du vender det rundt.
-
Imens varmer du ovnen op til 180 grader.
-
Fordel det hele i en bradepande og bag det i 40 min eller indtil det er mørt.
-
Lad det køle lidt af og mos det nu med en gaffel eller stavblender – dog skal det være lidt groft.
-
Smag til med salt, peber, citron og tilsæt persillen til sidst.
Kammuslinger
-
Varm en pande op med olie og smør.
-
Dup muslingerne tørre med køkkenrulle eller et rent viskestykke.
-
Når smørret er bruset af, lægger du kammuslingerne på – de skal have høj varme.
-
Steg dem ca. 1-1½ minut på hver side og hæld konstant smør/olie blandingen over det.
-
Giv dem salt inden servering.
-
Anret dem på en bund af græskarpuré med kammuslingerne ovenpå.
-
Pynt gerne med kørvel og hakkede mandler.
Nogle laver puré hvor de koger græskar og moser det efterfølgende – faktisk uden videre krydderier. For mig fungerer det ikke. Det bliver udvandet og smagen fra græskarret kommer man slet ikke til livs. Du kan sagtens variere krydderierne, hvis du ikke føler for chili og røget paprika. Men det passer godt her – tro mig!
Find de bedste kammuslinger og alt i fisk hos Kystfisken.
Årsagen til at jeg bruger netop røget paprika er, at kammuslinger og røg er bedste venner. Så selv om, at det kun er en spsk. til et helt kilo græskar, så kan det sagtens smages.
Et fremragende bud på en lækker fyldig vin er denne Cliff Lede fra Napa Valley, som bl.a. forhandles af Fineswine.dk. Duft af nyslået græs, ingefær, sødmefulde modne frugter. Den har både syre og masser af krop, hvilket er det, jeg elsker ved Sauvignon Blanc. Prisen ligger også på 185 kr., hvis du tager 12 stk., så det er heller ikke den billigste hvidvin, men godt det smager den.
Jeg lavede denne ret som en overraskelse til min kæreste, og det faldt i ret god jord. Hun var i hvert fald imponeret, og vi havde en fantastisk aften – håber det har givet lidt inspiration i efterårsfarver!