Jeg har lavet et samarbejde med Kim Quist fra Quist Wine, som ligger i hjertet af Aalborg. Kim er en passioneret fyr, som ved mere eller mindre alt om italiensk vin. Allerede nu kan jeg afsløre for dig, at der ikke er Amarone eller Barolo med her – Kim og jeg vil nemlig gerne slå et slag for, at italiensk vin er meget mere end bare det. Det er primært italiensk rødvin der er i testen, men der er også sneget sig en enkelt hvidvin med i testen – alle vinene kan findes på Quist Wines hjemmeside – håber det giver inspiration….
Jeg lærte at drikke italiensk vin, da min ekskone var ansat på én af de helt store italienske restauranter i Aalborg. Før det kunne jeg knap nok placere Toscana (og det er sgu en bedrift i sig selv). Men tiden gik og jeg lærte mere og mere – idag har jeg et meget nært forhold til vinlandet, da det er så utrolig mangfoldigt. Det er både klassisk og utraditionelt – de følger reglerne for vin og traidionerne når det passer dem og det synes jeg er fedt! Går vi mod nord kan vi finde masser af traditioner i Frankrig, men nogle gange er det altså rart, at man kan stikke lidt udenfor – se fx den sidste som er lavet på malbec eller “Askeport”, som er noget af en underdog – den slags elsker jeg. Håber det giver inspiration.
Sergio Mottura – Latour A Civitella 2009
Vi lægger ud med en hvidvin i toppen fra Quist Wine. Ved første øjekast gætter man på en god chardonnay – men den er faktisk på 100 % grechetto hvilket er noget af det bedste du kan få fra Italien. De kommer fra en biodynamisk mark, hvor der virkelig er langt noget kærlighed i pasning af markerne. Druerne plukkes i hånden hvor de gæres med naturgær og efterfølgende modnes i alt 15 måneder på egetræsgade. Denne lagring giver en hvis fedme i utrykket på en vin. Selv havde jeg nok gættet hvid Bourgogne, hvilket kunne give mening, at da den gode producent Sergio Mottura har tilegnet meget af sin viden fra netop Bourgogne.
I næsen har den fersken, pære og melon sammen med vanilje fra fadet. Den er har masser af fedme og er cremet i munden. Efter lidt tid i glasse fornemmes lidt “smør-agtige” noter og brændt hasselnød. Absolut et flot glas, som nemt kunne konkurrere med en stor hvid Bourogne.
Donatella Cinelli Colombini – Cenerentola Orcia DOC 2016
Denne rødvin har min absolutte favorithistorie! Som Kim skriver på siden er der her tale om “ny vin på gamle flasker” og tilføjer du så en gammel H.C. Andersen fortælling, så har du Donatellas “Cenerentola Orcia“. Den er lavet på en idag meget kendt og populær drue og en drue fra fortiden – Sangiovese og Foglia Tonda. Den sidste er mulig at dyrke, da Donatella har genoplivet sorten, som ellers blev opgivet for 100 år siden. Det er gjort ved stiklinger og masser af slid.
Den anden del med H.C. Andersen kommer sig af, at Cenerentola betyder “Askeport” på italiensk og hvem var Askeport tvunget til at bo op af – de to onde stedsøstre. Disse symboliseres ved, at vingården hvor Donatellas dyrker vin ligger mellem to store bjerge og lige imellem ligger den lille vingård. Hstorien er sgu meget god og tillægger du så, at område er relativt svært at høste i og at Donatella virkelig skal slide for at få et udbytte, så er vi næsten tilbage i fortællingen.
Vinen er tæt og intens, men efter 10 min i glasset, så bliver den langt mere harmonisk. Den har duft af mørke bær, tobak og cedertræ. I munden har den bløde tanniner og slutter af med en flot syre. Jeg drak denne til hovedrettet til nytårsaften, som var en duet af vildt og oksemørbrad og det fungerede helt perfekt.
Chiara Vinciarelli – Pollùce Syrah Toscana 2017
Normalt løber jeg skrigende bort når jeg læser “100 %” syrah, men tøv en kende, man skal aldrig generalisere når det kommer til vin. Denne er lavet på de bedste det bedste druer fra vingårdens marker som ligger i landsbyen Pietrai tæt ved Cortona. Sagen er den, at syrah ofte bliver meget intenst for mig og ofte bliver det meget sødmefuldt, hvis det ikke er i balance. Nogen kan godt lige sødmefulde vine, hvilket er forståeligt nok, jeg kan nok mest til, at der også er syre.
Det har Chiara Vinciarelli syrah heldigvis. Denne IGT er et enestående eksempel på, at du får value for money ved de små producenter. Det er nemlig hvad Kim og Lene erfarede efter, at de havde boet på den lille vingård og fik denne vin serveret. Den udkommer kun i ca. 550 flasker årligt, så det er en utrolig lille produktion. I næsen har den brombær, solbær og bitre noter af mørk chokolade og kaffe. Den er utrolig læskende og nem at drikke da tanninerne er blide og meget imødekommende. Mit bud er, at denne kan ligge 10 år mere hvis den opbevares korrekt.
Tenuta Valdipiatta – Montepulciano Vigna D’alfiero 2012
Klassisk italiensk – 100 % Sangiovese – masser af tæthed, elegante tanniner og kæmpe lagringspotentiale. Det er helt kort, hvad denne vin byder på. Hvis du holder af det klassiske italienske, så er denne et must for dig. Det er en vin, hvor jeg fejlagtigt ville gætte på Barolo, da den i starten er svær at komme ind på livet af, men giv den lidt tid og så får du en enestående vin med duft af solbær, jordbund, træ og tobak.
Den har flottet tanniner og er utrolig elegant. Den kommer fra Montepulciano, Toscana og er lavet på 30 år gamle vinstokke, hvor den nænsomt er håndhøstet og lagret i alt i 36 måneder på både franske ege og slovensk eg. Jeg drak denne vin uden noget som helst – blot sig selv.
Leuta – Malbec Toscana 2017
Fra noget helt klassisk italiensk til noget som næsten er “off the rails”. Du kender sikkert druen malbec, men sikkert primært fra Agentina og Sydamerika ikke? Det er sjældent man ser den i italien og slet ikke hvor der er 100 %. Nu er det så sådan, at producenten her Denis Zeni er ret atypisk og gerne bryder nogle regler og traditioner. Vinstokkene er skam fra italien, så vi kan godt kalde det “italiensk” med god samvittighed.
For mig er en vin som denne præcis derfor jeg elsker rødvin, det er et mix af to verdener, hvor du får den kraftige drue, som egner sig perfekt til den hårde varme, som du ofte oplever i Sydamerika, men tiltag den elegante stil, som Denis Zeni formår at lægge over den, så får du den skønneste vin. Den er fyldt med noter af kirsebær, anis, vanilje og et hint af timian. Det er en vin, hvor du efter 20 min løfter flasker og undrer dig over, at den allerede er tom – utrolig velsmagende og et fedt projekt at bruge denne drue i Italien.
Håber det har givet inspiration til lidt lækker italiensk vin i denne lidt hårde tid 🙂
