Gå til opskrift

Lavet i samarbejde med samarbejde med Nordisk Brænderi

Bramble er en relativt ung cocktail i barverdenen, men den har allerede opnået status som klassiker. Den blev skabt i midten af 1980’erne af den britiske bartender Dick Bradsell på Fred’s Club i London. Bradsell ønskede at lave en drink, der smagte af brombær og den engelske sommer, som han huskede fra sin barndom på Isle of Wight. Resultatet blev en frisk, syrlig og frugtig ginbaseret cocktail, der fik navnet Bramble – en reference til busken, hvorpå brombær vokser.

Hvis du vil lave cocktailen helt perfekt, så skal du lave den omkring sensommer, hvor brombærbuskene er fyldt med modne og lækre brombær. Hvis du selv plukker dem, så skal du skylle dem meget grundigt over flere gange, da der nemt kan gemme sig små insekter i bærrene. Hvis du ikke kan få fat i en brombærlikør, så kan du faktisk lave den selv, men det tager ret lang tid.

Opskrift på Bramble cocktail – en moderne klassiker med britisk sjæl
Opskrift på Bramble cocktail – en moderne klassiker med britisk sjæl
3 fra 2 stemmer
Udskriv

Opskrift på Bramble cocktail – en moderne klassiker med britisk sjæl

Her får du en skøn og forfriskende opskrift på den klassiske cocktail Bramble, som laves med gin, citron, sirup og friske brombær – skål.

Ret Cocktail
Køkken Engelsk
Keyword Bramble, Cocktail, Drinks
Samlet tid 5 minutter
Antal 1 stk.
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 5 cl “Den Yderste Grænse Gin”
  • 2,5 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl sukkersirup
  • 1,5 cl crème de mûre brombærlikør
  • Friske brombær og en citronskive til pynt
  • Isterninger

Sådan gør du

  1. Fyld et lavt glas (old fashioned-glas) med is.
  2. Ryst gin, citronsaft og sukkersirup med is i en shaker.
  3. Si blandingen over isen i glasset.
  4. Hæld forsigtigt crème de mûre over, så den “løber” ned gennem isen som en lilla sløjfe.
  5. Pynt med brombær evt. på et lille træspyd.
Opskrift på Bramble cocktail – en moderne klassiker med britisk sjæl

Bramble er en enkel, men elegant drink, hvor ginens botaniske noter får modspil af citronens syre og brombærrenes sødme. Den er et godt eksempel på, hvordan en moderne cocktail kan opnå tidløs status – og stadig smage af britisk sommer, uanset årstiden.

Hvis du gerne vil have opskrifter på flere cocktails, så kan du finde opskrift på Galliano Grapefruit Sour – en frisk fortolkning af den italienske klassiker, opskrift på “Devils Margarita” og opskrift på Rusty Nail med Naked Malt – god fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift