Rusty Nail eller “Naked Nail”, som denne version hedder, er det, jeg vil kalde en “voksencocktail” – da den udelukkende består af alkohol – whisky og Drambuie. Den var stor favorit hos legenden Frank Sinatra og resten af The Rat Packs, som dog kom en Jack Daniels-whisky i og ikke som her en “Naked Malt“.

Gå til opskrift

Hvor stammer “Rusty Nail” fra?

Den stammer fra New York, og så dagens lys tilbage i 1937, hvor den blev serveret på “British Industries Fair”. Den bestod af en whisky og en whiskylikør og intet andet. Den laves typisk med Drambuie, som du sikkert har set, men sikkert også undret dig lidt over. Det er en whiskylikør, som laves på maltwhisky og som fås i forskellige udgaver. Hvis du gerne vil have din “Rusty Nail” ekstra god, så synes jeg, at du skal overveje en lagret Drambuie, det løfter virkelig cocktailen meget.

Opskrift på Rusty Nail med Naked Malt
Opskrift på Rusty Nail med Naked Malt
3.67 fra 3 stemmer
Udskriv

Opskrift på Rusty Nail med Naked Malt

Opskrift på en lækker cocktail, som stammer fra New York – Rusty Nail, som jeg laver på Naked Malt sammen med en lagret Drambuie – skål.

Ret Cocktail
Køkken Amerikansk
Keyword Cocktail, Rusty Nail, Whisky, Whisky Cocktail
Samlet tid 5 minutter
Antal 1 stk.
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 2,5 cl. Naked Malt
  • 2,5 cl. Drambuie 15 års
  • 3 dash Bitter Truth Chocolate Bitters
  • Skrællen fra en appelsin til pynt
  • Masser af is

Sådan gør du

  1. Tilsæt Naked Malt, Drambuie og Bitter Truth Chocolate Bitters i et røreglas fyldt med is.
  2. Rør i ca. 30 sekunder med en barske.
  3. Strain den over et “tumblerglas” fyldt med is.
  4. Server med det samme.

Hvorfor hedder den “Rusty Nail”?

Det vides ikke med sikkerhed, hvor cocktailen stammer fra, men der er nogle ret interessante bud. Hvis vi starter med det mest oplagte, så skyldes det med stor sandsynlighed, at farven på cocktailen godt kan minde lidt om farven på et rustent søm. De andre forklaringer er, at der tilbage i New York blev brugt rustne søm til at mixe cocktailen, eller at der under forbudstiden, hvor spiritus var forbudt, blev smuglet spiritus ind i trækasser, som blev dumpet i Hudson-floden og efterfølgende rustede sømmene fra kasserne – derfra navnet.

Opskrift på Rusty Nail med Naked Malt

Cocktailen er fremragende, og Naked Malt passer rigtig godt dertil, hvilket skyldes, at den kommer fra whiskyfade, hvor der har ligget sherry på tidligere, og det giver en skøn sødme. Sammen med den lagrede Drambuie er den helt perfekt. Reelt twister jeg den lidt, da der ikke skal Bitter Truth Chocolate Bitters i – det synes jeg blot giver et lille twist.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift