Som barn fik vi altid hveder aftenen før Store Bededag, hvor de fleste vælger at spise hveder. Årsagen til, at man spiser hveder og forklaringen om Store Bededag samt den almene misforståelse kan du finde her i opskriften. Derudover er der naturligvis også en god opskrift, som jeg har fra min Mor – håber du synes om den…
Hvis du gerne vil have en alternativ version, så har jeg lavet en opskrift på “whiskysmør”, som passer helt fantastisk til hvederne. Smørret er pisket med kærnemælk, salt og whisky, som gør, at et kommer til at smage lidt som “Irish coffee”
Hvornår opstod Store Bededag?
Jeg kommer fra et hjem, hvor det var vigtigt, at man forstod vores danske traditioner og herunder også helligedagene. Det skyldes kort sagt, at tidligere var et hav af helligdage og selv om det naturligvis var rart, så var det i overkanten. Derfor sagde biskoppen Hans Bagger for mere end 300 år siden “Nu holder I altså igen, jeg smækker altså nogle af de her helligdage sammen til én stor bededag, og så kan I bare fyre den af der!” Okay, måske var det ikke ordene, men det var budskabet.
Den almene misforståelse
Mange tror, at det var Struensee som var Christians d. 7’s livlæge, der indførte store bededag, men det er ikke korrekt. Årsagen er, at der i 1770 var en reform, hvor flere bededage blev afskaffet, men her overlevede store bededag faktisk og blev lovfæstet i 1686.
Historien lyder at det var Christian d. 7’s livlæge Johan Friedrich Struensee som indførte store bededag. Han skulle eftersigende have samlet alle datidens mange bededage som blev afskaffet med reformen i 1770, til én dag. Store bededag. Det er dog stadig dagen i dag et falsk rygte. Og der holdes stadig fast i, at det var Hans Bagger som indførte dagen. Store bededag blev nemlig lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686.
Afskaffet blev 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Helligtrekongersdag, Mariæ Renselsesdag (kyndelmisse), Sankt Hansdag, Mariæ Besøgelsesdag og Mikkelsdag (kilde).
Hvad så med hvederne?
Hvorfor spiser vi hvederne dagen før store bededag? Ja det er et glimrende spørgsmål. Det skyldes at bagerne holdt lukket på selve dagen, så derfor bagte de noget brød – hvedeknoppe som kunne holde sig til dagen efter. Med tiden er der med stor sandsynlighed sket det, at folk hellere ville nyde de lækre nybagte hveder om aftenen inden.
Opskrift på klassiske hjemmelavede hveder
Her får du en klassisk opskrift på hveder, som jeg har fra min Mor. Der er tips til hævetider, så du får dem luftige og lækre – helt perfekt til Store Bededag.
Ingredienser
- 2,5 dl sødmælk
- 25 gram økologisk gær
- 2 stk. æg
- 1 tsk. salt
- 2 tsk. kardemomme
- 1 spsk. sukker
- 450-500 gram hvedemel af typen Skærtoft Mølle
- 100 gram koldt smør
Sådan gør du
-
Kom sødmælk i en skål og opløs gær og sukker heri.
-
Rør det sammen og lad det trække i 5 min.
-
Tilsæt et æg, kardemomme og hvedemel.
-
Ælt dejen sammen i ca. 5 min.
-
Riv smørret i og ælt dejen yderligere 5 min.
-
Lad dejen hæve i 1 time overdækket med et viskestykke et lunt sted.
-
Find et ildfast fad og læg bagepapir i bunden.
-
Del dejen i ca. 8 stykker og rul dem til boller.
-
Læg dem i det ildfaste fad og lad dem hæve i yderligere 1 time, overdækket og et lunt sted.
-
Efter hvederne er hævet pisket du ægget sammen og pensler dem.
-
Bag hvederne i 15 minutter ved 180 grader varmluft i en forvarmet ovn.
Håber det giver lidt inspiration – jeg vil gerne erkende, at jeg er en elendig bager, og det er ikke falsk beskedenhed, det er jeg, men det lykkes rigtig fint efter denne opskrift.
