Gå til opskrift

Syltede agurker er hurtige og nemme at lave, og de slår dem, du køber, med adskillige længder. Du kan hurtigt lave en omgang hjemmelavede syltede agurker, som er perfekt sprøde, og som kan holde sig længe i køleskabet. Du kan selv bestemme tykkelsen, og opskriften kan laves på ca. 30 min. inklusiv tiden i køleskabet.

Der er to muligheder, når du laver hjemmesyltede agurker – den hurtige metode og den mindre hurtige metode. Jeg har lavet dem hundredevis af gange og synes reelt ikke, der er den store forskel på smagen.

Opskrift på lynsyltede agurker

Opskrift på hjemmesyltede agurker, som er perfekt tilbehør til hotdogs, burgere, kylling eller til smørrebrød – kan bruges efter 35 min.

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 1 glas
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • ½ agurk
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 dl. vineddike
  • 1 spsk. kogende vand
  • 1 patentglas med låg

Sådan gør du

  1. Kør agurken på et mandolinjern.
  2. Hvis du vil have dem helt tynde, så vælger du “1” eller den tyndeste.
  3. Opløs sukker og salt i det kogende vand.

  4. Læg agurker i glasset og tilsæt eddike og sukker-salt-opløsningen.

  5. Stil det på køl i min. 30 min.
  6. Server på hotdogs, i burgere eller andet lækkert.

Opskrift på lynsyltede agurker
Syltede agurker…

God fornøjelse….

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

3 Comments

  1. Pingback: Kylling med skilt sovs som min far lavede den

  2. Jeg kan slet ikke forestille mig, at den blanding skulle smage noget der bare LIGNER Agurkesalat :S

    Den mest klassiske blanding er 1:1:1 af Vand, Eddike, Sukker, og så skal Agurkeskiverne have en god omgang groft salt og kvases med hænderne, så saltet kan hjælpe med at trække vand ud af Agurkeskiverne, det er det som giver dem det fine “Knas”… Men når jeg lige keder mig, så skal det da prøves af 🙂

    • Synes jeg du skal Ole – det er en metode jeg har brugt i mange år – fungerer upåklageligt 👌

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift