Gå til opskrift

En af de helt store danske klassikere er uden tvivl fyldt svinemørbrad med masser af bacon og fløde – herefter i et fad og en tur i ovnen, og så er der dømt 80’er mad til den helt store guldmedalje. Jeg har dog et alternativ til denne opskrift. Den skal i stedet marinere i hvidløg, citronskal, persille og grilles! Her får du opskriften på en helstegt svinemørbrad med rabarber kompot og grillet sommerkål – god fornøjelse…

Det er sommertid og det betyder grilltid – denne ret lavede jeg en tilfældig lørdag, hvor jeg fik uventede gæster. Det lyder måske som om, at der er mange elementer i denne opskrift – men det er faktisk ret enkelt og med et glas køligt vin i hånden, så kører det sgu…

Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Hvidvin fra Spanien fungerer også til mørbrad… Denne er fra Nohrvin.dk…
Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...

Grillet Svinemørbrad

Ret: Grill, Svin
Køkken: dansk
Keyword: Grillet Svinemørbrad
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren

Her finder du en opskrift på grillet svinemørbrad med syrlig rabarberkombot, grillet sommerkål med hasselnødder og brunet smør - en perfek sommerret.

Udskriv

Ingredienser

Svinemørbrad

  • 1 stk. øko svinemørbrad på ca. 800 gram
  • 3 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille
  • 1 øko citron skallen og saften
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Rabarberkompot

  • 1 bundt rabarber
  • 1 stk. kanelstang
  • 1 stk. stjerneanis
  • 3 spsk. sukker
  • 1 sjat vand

Grillet spidskål

  • 1 stk. spidskål
  • 1 spsk. olivenolie
  • 50 gram hasselnødder
  • salt og friskkværnet peber

Brunet Smør

  • 3 spsk. smør

Sådan gør du

Svinemørbrad

  1. Afpuds mørbraden grundigt.

  2. Riv halvdelen af citronskallen i en morter og tilsæt hvidløg, olie, persille og lidt ekstra citronsaft.

  3. Giv den en ordentlig omgang og smag til med salt og peber.

  4. Gnid det grundigt ind i svinemørbraden.

  5. Film dem og læge den på køl i mindst en time - gerne længere.

  6. Grill den på direkte varme på alle sider, hvor du vender den løbende - den skal have omkring 20 min.

Rabarberkompot

  1. Rengør rabarberne og skær dem i mindre stykker.

  2. Tilsæt dem og alle ingredienser i en kasserolle.

  3. Lad det simre i ca. 30 min til det er kogt sammen.

  4. Rabarber er en særlig grøntsag og årtiden kan betyde meget for sødmen - derfor skal der nok smages til med sukker efterfølgende.

Grillet spidskål

  1. Tænd din ovn på 150 grader og bag hasselnødderne så længe som muligt - gerne 30-40 minutter. Hvis du har rigtig god tid, så kan du langtidsbage dem - 125 grader i to timer - så bliver de helt perfekte.

  2. Skær kålen ud i 4 lige store stykker.

  3. Pensel den med oliven olie og grill dem på direkte varme i 4-5 minutter.

  4. Herefter lægger du dem på indirekte varme i yderligere 4-5 minutter.

  5. Til sidst serverer du med brunet smør og hasselnødder - også en omgang salt og peber.

Brunet smør

  1. Smelt smørret ved middelhøj varme - så snart det er bruset af og stopper med at "bevæge" sig er det færdigt. Pas på det ikke får for længe, så går smagen fra at være karamel til mere bittert.

Rabarber og gris er bedste venner i verden – navnlig hvis det får lidt grill og som her også lidt ekstra smag fra en marinade. Du skal være opmærksom på, at rabarber kan være meget syrlige, hvilket betyder mere sukker. Selve kompotten skal naturligvis være syrlig, men den skal have en del sukker. Årtiden kan også have betydning – så smag til og forsøg dig frem.

Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Rabarber – for mig smagen af barndom…
Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Et stykke mørbrad bliver lidt mere interessant med lidt marinade…
Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Grillet spidskål…
Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Masser af varme…

Luna Creciente Albariño 2018

Mit hjerte banker for spansk vin af to årsager: For det første er jeg  kæreste med en kvinde som er halv spanier. For det andet så laver Spanien noget af det bedste vin i verden. Det ét af mine favoritlande når det kommer til vin. Albarino er en lækker hvidvinsdrue, som er meget udbredt i spanien. Denne “Lune Creciente”, som betyder “voksende måne” eller “tiltagende måne” har masser af sødme men også syre, som står godt både grisen og rabarberne. Næsten har lidt noter af grønne æbler, blomster og en kende anis. Den smager af tropisk frugt – primært ananas og slutter af med en diskret syre.

Vinen kan købes hos Nohrvin.dk, som er nystartet vinfirma, der har hovedkontor omkring Sæby. Stifter og indehaver er Keld Hansen, som er lidt af en vinentusiast. Jeg kan kun opfordre jer til at kigge forbi.

Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Hvidvin til grisen…
Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
For rødt?
Opskrift på grillet svinemørbrad med rababer og sommerkål...
Sommermad…

Tilbage er der vist kun at sige god sommer, og så håber jeg, at ovenstående har givet lidt inspiration til næste gang der skal grilles. 

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift