Inviteret: Hvis du ikke kender Tanqueray så er det en klassisk gin, som er én af de mest solgte gins i verden. Du har uden tvivl smagt deres Tanqueray London Dry Gin eller Tanqueray No Ten, som er bestsellere i en gin og tonic ikke? Nu har du muligheden for, at få en oplevelse som rækker en helt del udover dette – Tanqueray har nemlig allieret sig med Muro Scents og Nimb, hvor de har forvandlet nye signaturcocktails til specialfremstillede dufte – så spørgsmålet er, om du har næse for den gode cocktail?

Jeg havde fornøjelsen af, at duft og smage alle 3 cocktails sidste år – men så kom Corona jo. Nu vil jeg ikke spoile ret meget for dig. Jeg vil dog gerne fortælle dig, at det stikker langt dybere end en sjus på den lokale bar, så er du typen som går op i highend cocktails, som er lavet helt fra bunden fyldt med kreative tilgange, så er dette lige noget for dig.

Begivenheden finder sted den 12/11 – 14/11 og den 19/11 – 21/11 – billetter kan bestilles hos Nimb.

Har du næse for den gode cocktail?
Tanqueray lineup…

Vi starter med næsen!

Når du ankommer skal du forberede dig på, at sanserne bliver pirret og udfordret til det yderste. Du bliver præsenteret for 3 glas med hver sin unikke duft. Der bliver ikke delt meget om duftene til at starte med blot, at du skal udvælge den, som du finder bedst. Jeg var ikke i tvivl om, at nr. 2 faldt helt i min jord. Min kæreste var også inviteret, og hendes valg faldt på nr. 3. Kort tid efter fik vi begge serveret en cocktail, hvor duften så til en hvis grad går igen i cocktailen.

Har du næse for den gode cocktail?
Nummer 3…

Der er kældet for detaljerne

Der er ingen tvivl om, at teamet på Nimb med António Saldanha de Oliveira og Spaniard Bernabeu i spidsen har gjort sig umage her. De har sammen med Muro Scents testet, duftet, smagt og testet igen og igen indtil, at de fandt opskrifter, som de mente var perfekte matche til duftene fra Muro Scents. Omgivelserne på Nimb gør så bestemt heller ikke oplevelsen dårligere.

Har du næse for den gode cocktail?
Baren på Nimb…

En lille spoiler

Selv om, at det sjovere, at du selv dufter og vælger, så vil jeg godt dele lidt. Samtlige cocktails er i 100 % balance og intet er overladt til tilfældigheder. Den jeg smagte som den første (nr. 2) havde fx nogle dråber af ristet seasam olie på toppen, som gør, at den dufter let krydret røget og sødmefuldt. Smagen er dog langt mere frisk og til en syrlige side.

Åben for alle i januar

I januar måned tilbyder Nimb sammen med Tanqueray og Muro Scents, at du kan bestille de tre cocktails og dermed har du muligheden for, at prøve dem alle. Du kan bestille Tanqueray Top Notes-menuen består af 3 forskellige cocktails, hvor hver enkelt cocktail koster 145 kr eller hele menuen til 400 kr.

Har du næse for den gode cocktail?
Nummer 1…

Når du nu er der…

Så kunne det være, at Nimbs “fairytale” cocktailkort var noget for dig. På kortet finder du fortolkning af H.C. Andersens eventyr i cocktailform, hvor du fx kan nyder “Nattergalen“, som du kan se på billedet her – den består af Jinzu-gin, viol-likør, peberfrugt- og hindbæreddike, pære samt citron. Den serveres naturligvis også med stil som du kan se.

Har du næse for den gode cocktail?
Nattergalen…

Er du mere til de sødmefulde cocktails, så kan jeg anbefale “Den grimme ælling” som har Havana Club 3-års rom, Lustau Amontillado, Martell V SOP Advocaat, fløde, honning med espelette-chili og jasmin. Den serveres i øvrigt med en lækker flødebolle, så du føler faktisk du “drikker” en dessert.

Har du næse for den gode cocktail?
Den Grimme Ælling – “dessert cocktail”…

Er du helt “big spender” og virkelig en highroler, så har de også “Kejserens ny klæder“, som er temmelig vild – den indeholder L’Or de Jean Martell-cognac, som står til ca. 20.000 kr. pr. flaske samt morbær, hvide trøfler, 24 karat guld og Peychaud’s Bitters. Prisen er 6500 kr. så du skal nok ikke være på SU, hvis du lige bestiller en omgang af dem i baren.

Har du næse for den gode cocktail?
Jeg valgte at nøjes med 2 stk. dene gang…

Jeg håber det giver inspiration til et lille visit i januar, medmindre du holder “hvid januar” naturligvis, meeeen i disse tider med restriktioner, så er det faktisk ikke det jeg har mest lyst til 🙂

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment