Gå til opskrift

Denne opskrift er reelt et spin-off på en eksisterende cocktail, som jeg har lavet en smule om. “Millionaire Cocktail”, som shakes med æggehvider og toppes med friskrevet muskatnød, som på en god dag godt kunne ligne lidt guldstøv. Denne cocktail laves bl.a. med ægte bladguld, så i stedet for at det blot ligner guld, så bruges der rent faktisk guld.

Den oprindelig opskrift stammer fra 1914, hvor den dog er blevet ændret og tilrettet flere gange. I 1917 bliver den lavet helt færdig, men først udgivet i 2004 af Ted Haigh, som også er kendt som “Dr. Cocktail”. Ted Haigh er én af de bartendere i verden, som går mest op i klasisske og nostalgiske cocktails fra USA’s 1920’ere og 1930’ere, hvor “The Millionaire Cocktail” også var meget populær. I hans bog Vintage Spirits & Forgotten Cocktails kan du finde cocktailen.

Opskrift på
Opskrift på "Naked Millionaire" med Naked Malt

Opskrift på “Naked Millionaire” med Naked Malt

Ret: Cocktail
Køkken: Amerikansk
Keyword: Cocktail, Naked Malt, Whisky, Whisky Cocktail
Samlet tid: 10 minutter
Antal: 1 stk.
Forfatter: Familiefaren

Denne cocktail er for dig ,som gerne vil have en cocktail med lidt ekstra luksus – udover at der er brugt en god whisky, så toppes den med bladguld.

Udskriv

Ingredienser

  • 5 cl. Naked Malt
  • 1 cl. Grand Marnier
  • 2 cl. Grenadine
  • 1 cl. friskpresset limejuice
  • 1 cl. egg white
  • 4 dashes chokoladebitter fx Scrappys
  • 1 stykke mørk chokolade
  • 24 karat bladguld

Sådan gør du

  1. Find et cocktailglas og fyld det med isterninger.

  2. Bland alt sammen med undtagelse af æggehvider i en shaker fyldt med is.

  3. Shake i 30 sekunder.

  4. Fjern isterningerne og tilsæt æggehvide. Shake i yderligere 30 sekunder. På den måde får du æggehviderne til at skumme op.

  5. Hæld den forsigtigt op med en strainer.
  6. Riv chokoladen over på et fint rivejern.
  7. Placer forsigtigt bladguldet med pincet og kniv ovenpå cocktailen.

Opskrift på

Det sværeste ved cocktailen er faktisk ikke at lave den, så den er i balance eller at få æggehviderne til at skumme op, nej, det er at få guldet lagt ud. Det er lidt svært at arbejde med, men det kan godt lade sig gøre. Det nemmeste er at skrabe det med en skarp kniv og så lægge det ovenpå cocktailen med en lille pincet. Du skal bruge ca. et halvt ark til en cocktail – men til gengæld så ligner det også en million 🤩

Hvis du vil have mere inspiration til andre cocktails, så er det også opskrift på Rusty Nail med Naked Malt på bloggen.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift