Påskevejret har knap nok lagt sig før foråret for alvor begynder at tage fra. Solen varmer mere og dagene føles allerede meget længere. Reelt drikker jeg rosé året rundt, men navnlig i denne tid. Det er som om, at forår og rosé bare er en skøn kombination. Rosévin findes i mange afskygninger og er mere end en tilfældig flaske fra hylden i dit Supermarked. Jeg har fundet 5 gode bud, som passer til forskellige lejligheder og smagt dem alle – alt det kan du læse om lige her – god fornøjelse og skål i rosé!
Lidt om rosé inden vi starter. Når jeg drikker rosévin holder jeg mest af, at der er balance. Der må hjertens gerne være sødme, duft af jordbær og hindbær, som du sikkert kender det, men der må også meget gerne være lidt syre. Ellers bliver det for “sødt i sødt” for mig. Derfor går jeg ofte efter områder, som enten sørger for dette eller ikke er alt for varme.

Hvordan laver man rosévin?
Metode 1: Lagring på skaller
Der er faktisk flere muligheder. Lad os starte med den mest almindelige. Rosévin er lavet på samme måde som alt andet rødvin. Det er bare ikke lagret særlig længe på skallerne, faktisk få dage eller timer. Alt fra 8-48 timer. Jo længere du lader skallerne lagre, jo mere farve får vinen. Dertil er det naturligvis også afgørende hvilken druer der er tale om. Straks efter producenten mener, at vinen har fået den ønskede farve fjernes skallerne og vinen gærer færdig.
Metode 2: Lets mix it!
Tro det eller lad være, men nogle producenter laver faktisk en lille mixer. De tilsætter en smule rødvin til en hvidvin, dog er det meget sjældent og ikke set særlig tit. Derudover findes der også en såkaldt “saignée” hvor du tager noget rødvin så tidligt i processen at det faktisk ikke er blevet rødvin endnu. Denne vin gærer så videre til rosévin.
Metode 3: “Redningen”
Lad os sige, at du har en ordentlig røvfuld rødvin, som har slået fejl. Her kan du faktisk filtrere den gennem trækulsfiltre og muligvis redde den fejlede rødvin. Det skal dog siges, at dette aldrig bliver en kvalitets rosévin og sikkert det du finder i dit supermarked til 30 kr.
”Den til hverdagsaftenen” Carapecos Rosé 2019
Der er hverdag og der er fest og nogle gange må det faktisk godt være helt ukompliceret og det er Carapecos Rosé 2019 et glimrende eksempel på. Prisen er 85 kr. hvis du tager 6 stk. og det kan du roligt gøre. Som jeg indledningsvis nævnte, så holder jeg af balance og det får du netop her. Skøn duft af jordbær, hindbær og ja sommer! Den har også mineraltiet og en let syre.

“Den frække” Schneider Spätburgunder Rosé 2019
Når jeg hører ordet “Pinor Noir” eller “Spätburgunder” så vågner jeg altid op. Det er nemlig favorit druer. Pinot ses både som “Noir” og “Blanc” og fungerer utrolig godt til begge dele. Dens fætter fra Tyskland hedder “Spätburgunder” og er mindst lige så lækker og i dette tilfælde fræk! I næsen har den den “klassiske” Pinot Noir duft med masser af noter af rababer, jordbær og citrus. Den dufter kort sagt af sød sol og sommer og eneste udfordring med den er faktisk, at man få lyst til et glas mere eller en flaske for den sags skyld.

”Den Luksuriøse” Bandol Rosé 2018
Denne vin understreger min pointe med, at rosé gerne må have balance og at det er mere end “en tilfældigvis” fra hylden til 40 kr. i dit lokale Supermarked. Bandol Rosé 2018 er en smuk sammensætning af 40% Mouvèdre, 40% Cinsault og 20% Grenache som er meget klassisk fransk. Det er denne rosé nemlig også! Her er der tale om en rosé som både har fylde, elegance, sødme og syre. Det hele er i balance og resultatet er en skøn rosé, som jeg kalder den “luksuriøse”. Jeg har tidligere smagt den ved anden lejlighed og har faktisk et par flasker hjemme, som serveres året rundt.

“Den overraskende” Mont Paral Vintage Rosé Cava Sec 2017
Okay – hvor får man vintage bobler til 85 kr? Det gør man tilsyneladende i Spanien i Catalonien. Det er tæt på at være en genistreg af det kendte vinhus Ramon Canals, som siden 1903 har lavet vin. Disse bobler er lavet efter “Champagne-metoden”, hvor vinen gærer færdig i flaskerne. Den er lavet på en blanding af spanske druer – 40% Xarel.lo, 35% Macabeu, 20% Parellada og 5% Garnatxa. Den har indtil videre overrasket samtlige gæster, som for det første har skudt helt ved siden af på prisen men også når det kommer til område. I næsen har en skøn blanding af sødmefulde frugter og en afsluttende sprød syre. Denne Cava er et glimrende eksempel på, at “livet er for kort til ikke at drikke lækre bobler” hver dag – skål på det!

“Den sikre vinder” Cremant d’Alsace Rosé Sipp Mack
Ret tidligt på min “vinrejse” stiftede jeg bekendtskab med huset “Sipp Mack”, som er ét af Jysk Vins flagskibe. De har en bred portefølje, som dækker alverdens lækkerier. Priserne er fornuftige og kvaliteten er høj – pris som vi jyder holder af – husk på, at Jysk Vin ligger i Randers 🙂 Sipp Macks Cremant d’ Alsace er lavet på 100 % Pinot Noir – som jeg tidligere nævnte virkelig var noget, som jeg holder af. Denne er ingen undtagelse og denne Cremant er pisse lækker, undskyld udtrykket. Utrolig delikat at få i munden med blinde bobler, duft af hindbær og i munden en helt ren stringent vin med afsluttende bløde tanniner. Kort sagt er det bare en sikker vinder!

Håber det har givet inspiration – hvis du vil have endnu mere, så kan du se test jeg lavede sidste år af rosévin – skål og godt forår…