Det er onsdag og det er ferietid – men det betyder bestemt ikke, at vi ikke skal have en lille dram for det er Wednesdays Whisky tid. Idag kigger vi på den 10. udgave af The Private Edition” fra det kendte destilleri “Glenmorangie”…
Glenmorangie
Tilbage i 1843 blev Glenmorangie grundlagt af William Matheson i det skotske højland. Det er ikke et af de ældste destillerier men ligger på en god dag på en top 10 over de destillerier som producerer mest whisky om året. Lidt over 6 mio liter flyder der afsted. De er placeret i højlandet – et område, som jeg elsker rigtig noget.
Glenmorangie har deres corerange med forskellige udgaver i 10 års, 12 års, 14 års og 18 års. Priserne starter omkring 300 kr. på tilbud og slutter ved ca. 1200 kr. for deres 18 års. De bruger forskellige fade, som amerikansk eg, bourbon-fade men også fx portvinsfade. Jeg har smagt flere af deres udgaver og til prisen er det fremragende whisky. Navnlig deres 18 års er virklig lækker – en flot fyldig whisky med duft og smag af vanilje, tørret frugt og kanel.
10. udgang af “The Private Edition”
Det specielle ved denne udgave er, at den er lavet med en helt specifik streng af gær som er udvundet af destilleriets egen Carbolt Byg. Det skulle eftersigende sige en endnu mere rug og frugtig whisky – lidt i retning af de noter jeg satte på deres 18 års udgave længere oppe. Den holder diskrete 51,2 % hvor mit bud er, at det er fadstyrken.
“No Age Statement”
Inden vi kommer til det spændende med noter, duft og smag, så synes jeg lige vi skal rundere “NAS” – altså Non Age Statement. Inden for whiskyens verden er det ofte sådan, at der næsten pr. definition skal være alder på. Hvis der ikke minimum er 10 eller 12 år, så duer det ikke. De senere års enorme efterspørgsel af whisky som navnlig rammer os fra Østen har dog betydet, at flere destillerier ikke har kapacitet nok og slet ikke kan imødekomme efterspørgslen. Rygterne siger fx, at Highland Parks 18 års har det hårdt for tiden. Derfor begynder flere at lave udgaver som denne Allta, hvor der er kælet for produktet, der er brugt de bedste fade, men der er ingen alder på. Det betyder nok, at vi her kigge på nogle blends af fx 12, 14 og 18 års eller noget helt fjerde. Macallan gjorde det for nogle år siden med deres “Ladies” – Amber, Sienna og Ruby som lidt delte vandene – nogle var fuldstændig vil de med dem – andre havde utrolig svært ved, at der ikke var alder på. Highland Park gør samme med deres udgaver – fx Twisted Tattoo – ingen alder – men alligevel et utrolig lækkert produkt. Jeg tror det handler om erfaring og dette er sagt med alt respekt. De af jer, som har drukket whisky i mange år ved, at en whisky med lav alder, uden alder eller med alder kan være fantastisk. De af jer, som er ny i denne verden kigger meget naturligt efter alder, for at have noget at forholde jer til – helt forståeligt. Nok om det, lad os kigge på Glenmorangie Allta.
Smag og duft
Jeg smagte whiskyen første gang i Tokyo i år, hvor jeg havde en prøve med. Jeg er vild med den! I næsen har den masser af sødmefuld duft af cookies af småkager, toast – som muligvis kommer fra det gær de har brugt, vanilje og appelsin. Smagen er overraskende floral og har citrus men også vanilje. Eftersmagen er lang og virkelig flot – det er her hvor jeg tænker, at den virkelig har fået kærlighed – masser af bitre noter og en flot afslutning af pebermynte.
Det er et fremragende eksempel på, at whisky ikke behøver at have alder for at være godt. Som Martin Markvardsen sagde da han var Brand Ambassador for Macallan – “Vi drikker whisky – ikke aldre” – jeg er enig!
Skål – hvad tænker du om “NAS” – er jeg på sporet?