Der findes masser af lækre bud på en perfekt dessertvin til din risalamande juleaften. Du kan gå med dessertvine fra Sauterne, drage længere mod syd og finde nogle af de gode italienske bud, du kan gå til Portugal hvor portvinen stammer fra. Du kan også kigge mod vores eget land og gå efter frugtvin, som vi efterhånden er blevet næsten verdensmestre i. For nylig smagte jeg mere end 25 forskellige fantastiske bud fra alverdens steder – så jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg har været godt omkring. Her kommer de 5 bedste bud på den dessertvin, jeg synes du skal drikke juleaften…
Dette var en tradition, som startede på Gastromand, som naturligvis skal videreføres – med gode gamle kendinge som fx Kim Schulz fra Grillkokkerier, men også med et glædeligt velkommen til nye ansigter. Så det betød vine fra fra bl. a. julevin fra Norhvin i Sæby, Husted Vin i København og Kiil Wine i Nibe og ikke mindst Salling Group. Du har sikkert regnet ud, at det var samme banditter, som var med til kåringen af årets julevin.
Læs også: Denne julevin mener jeg, at du skal drikke juleaften!
Jeg har efterhånden gjort dette i mange år og kender adskillige portvine, dessertvin, søde rødvin og frugtvine rigtig godt. I år var vi noget mere omkring end normalt når det kommer til prisen – det skyldes, at der var nye spillere med. Virkelig fedt og interessant.
De nominerede var….
Skjold Burne Carmes De Rieussec, Sauterne
I de tidligere år har Sauterne og generelt vine med den “ædle råd” ikke været stærk præsenteret i feltet. Derfor glæder det mig også at se, at der i år er kommet en lille lækkerbisken ind. Denne har masser af abrikos, honning, sødmefulde pære i næsen. I munden utrolig blød og sødmen breder sig hurtigt, men holdes i kontrol af syren som sætter ind til sidst. Lækker dessertvin, som dog for mig var en kende for sødmefuld, men flere i panelet havde scoret den virkelig højt! Hvis du ikke er til dansk frugtvin, som dominerer feltet så er dette er vildt godt bud!
Prisen er 299,75 kr. pr. stk. hos Skjold Burne
Frederiksdal God – Frederiksdal 2016, Danmark
Det er ingen overraskelse at Frederiksdal ligger højt på listen over desesrtvin. De kan bare deres shit og de sparker røv. De har formået at ændre hele forestillingen om, at kirsebærvin er noget din gamle tante hiver frem fra vitrineskabet hver år efter år, som bliver skænket i små glas ved stuetemperatur. Denne er på alle måder “slik for voksne”, som blev sagt tidligere. Den er blød som silke og utrolig lækker at få i munden – ja, du læste rigtigt! Duft af dadler, “julekrydderier”, tørret frugt og intense dybe noter af krisebær. Det smager fantastisk og slutter af med det perfekte syrebid, som gør, at den står flot til risalamande og netop kirsebærsauce.
Prisen er 160 kr. for 0,5 liter hos VinSpecialisten
Frederiksdal God – Frederiksdal Sur Lie 2016, Danmark
Forskellen på Frederiksdal 2016 og Frederiksdal Surlie er helt sikkert afsmagen og det lille ekstra syrebid, som jeg finder ved Sur Lie. Sur Lie betyder på fransk, at vinen ligger på bundfaldet, altså gærresterne, det er en metode, som primært kendes fra Champagne, og metoden giver i sig selv en federe, dybere og rigere vin. Måske er det også derfor, at denne ligger i toppen. Noterne er ret similære med Frederiksdal 2016 men dog med den lille forskel, at jeg fornemmer mere syre i Sur Lie – begge helt fantastiske bud, som kunne smages op mod hinanden.
Prisen er 189 kr. for 0,5 liter hos Frederiksdal.com
Cold Hand Winery Prunus Nigra, Danmark
Jens fra Randers er tæt på genial og laver noget af det vildeste, mest skarpe og smagsrige frugtvin i Danmark. Historien er vist nok, at det var ved et uheld, at hans æbler oprindeligt blev frosset ned og derefter udviklede han hans serie “Malux X”. Udover det laver han også en skøn kirsebærvin, som tidligere har ligget helt i top. Derfor er det heller ingen overraskelse, at de den her. I næsen er vinen fyldt med varme krydderier som nelliker, allehånde og kanel. Den har masser af sødme men også tanniner hvilket gør den eminent til din risalamande.
Prisen er 250 kr. for 0,5 liter hos Cold Hand Winery
Maury Expression Domaine Mas de Lavail, Côtes du Roussillon
Jeg vil gerne tilstå, at jeg er glad for dansk frugtvin – hand down! Når det så er sagt, så kan franskmændene altså også noget med deres sødmefulde vine. Denne kommer fra Côtes du Roussillon og lavet på grenache og er vildt charmerende. I modsætning til frugtvinene har den et mere “varmt” udtryk. I næsen har den kirsebær, krydderier, toffee, “let brændt farin” men også florale noter. I munden masser af sødme og noter af kanel, kakao, nelliker og hjemmelavet marmelade! Udover det har den det vigtigste – tanniner og syre, som holder det hele på plads og giver en flot afbalanceret dessertvin. Godt gået!
Prisen er 135 kr. for 0,5 liter hos Sigurd Müller Vinhandel og kan bestilles på 98185099
Prisen er hos Sigurd Müller Vinhandel og kan bestilles på 98185099
Hvor kom vinene fra?
Philipson Wine
Vin & Vin
Haller Vine
Skjold Burne
Sigurd Müller
Nohrvin
Bichel Vin
Otte Suneson
Løgismose
Laudrup Vin
Cold Hand Winery
Dansk Vin/Skærsøgaard
Jysk Vin
Kjær Sommerfeldt
Frederiksdal Vin
DWine
Theis Vine
ChampagneShoppen
Taster Wine
Vinomani
HJ Hansen
Nordisk Champagne Syndikat
Salling Group
Kiil Wine
Hvad siger reglerne?
Reglerne er meget simple, der måtte bydes ind med lige nøjagtig det, som den enkelte forhandler mente var bedst. Sagen er nemlig den, at jeg ikke føler vi har helt bredt nok udvalg til fx at lave en kategori med “Dansk Dessertvin” og vælger vi “Fransk Dessertvin” bliver det for snævert, så for nu føler jeg, at vi får det bedste og mest spændende felt, hvis alt er tilladt.
Hvad spiste vi til?
Her vil jeg lade billedet talte for sig selv – jeg kan blot sige, at det var super lækkert og at jeg gælder mig til juleaften, lidt som et lille barn faktisk.
Håber det har givet inspiration – hvad drikker du til desserten juleaften?