Anmeldelser Restauranter

Monopolet smager på: Public

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer, og det er hvad der er sket for mig på Vesterbro, hvor jeg bor halvdelen af mit liv. Public36 ligger lige overfor Kødbyen på Sønder Boulevard og en er “social dining restaurant”, med autentisk italiensk stemning og skøn mad. Jeg besøgte dem for ganske nylig, hvor jeg smagte deres 7 retters menu, og jeg gik glad og meget mæt derfra….

Jeg har i mere end 5 år passeret “Public36“, flere gange dagligt. Udefra er restauranten en kende anonym, men skindet braget! Det er en lille perle på Vesterbro, som serverer mad fra hele Italien og så importerer de endda 60 % af deres vin selv. Det betyder, at du kan få “en bid af Italien” og nyde nogle lækre druer til billige penge.

“Gode cocktails og lokale druer”

Hos Public36 har de to menuer – en 4 retters og en 7 retters. Du kan også bestille a la carte, og lige meget hvad er prisen meget venligt. Deres 7 retters koster 395 kr., deres 4 retters 335 kr., på a la carte ligger priserne på hovedretter fra omkring 170 kr. – 225 kr.

Monopolet smager på: Public
Cocktails til at starte med…

Udover dette har de et spændende vinkort, hvor jeg blankt vil erkende, at jeg ikke kender ret mange af deres producenter, men det er kun er fordel, jeg elsker at smage nyt og gerne lokale druer, som jeg ikke kender. Inden vi når dertil, så får bestiller vi en cocktail, som består af gin, “italicus”, som er en bergamotte likør, sirup, lime og æggehvide. En frisk og skøn cocktail at starte ud med. Imens snacker vi lidt salte mandler. Kort efter kommer vores vært “Cindy”, en skøn italiensk kvinde, som er meget passioneret og fortæller lystigt om dagens menu.

“Kølig rødvin”

Vores første vin serveres koldt på 7-8 grader, hvilket er lidt nyt for mig. Nu er der varmt og juli måned, hvor vejret virkelig velsigner Danmark, så det passer glimrende. Vinen er “St. Magdalener Classico” fra Cantina Winery. Det minder mig om sangiovese – let frugtig og frisk med duft af urter. Det udtrykker jeg til Cindy, som griner lidt – hun synes jeg sammenligner pærer og bananer 😊

Monopolet smager på: Public
Denne rødvin blev serveret køligt – forfriskende og alternativt…

Dertil får vi bresola, som her er på okseinderlår. Den er marineret i 24 timer, og serveres med oliven olie, rucola og parmesan – enkelt og velsmagende, som italiensk mad skal være. Den anden ret er burrata med grillet squash, oliven olie og ristede mandler. Med medspiser er ikke super pjattet med burrata, så det meste tilfalder mig, det gør bestemt intet. Jeg elsker det nemlig! Det hele er velsmagende, og en skøn begyndelse.

Monopolet smager på: Public
Klassisk italiensk…
Monopolet smager på: Public
Jeg elsker simpelthen burrata…

“En stor bid af Italien”

Efter vores forretter er der hvidvin på menuen, og det er faktisk én jeg kender. Det skyldes dog kun, at min sicilienske ven Riccardo har serveret den for mig tidligere. Det er “Ermacora” på pinot blanc fra Friuli-Venezia Giulia som grænser op til Slovenien og Østrig.

Monopolet smager på: Public
Hvidvin med masser af power og fylde…

Det er en hvidvin, med masser af sødme, fad og tropirks frugt. Den skal komplimentere vores næste retter som er en lun ret med blæksprutte, knuste kartofler, oliven og stegte kapers samt “carponata” som en en siciliensk grøntsags ret med stregte auberginer som er tilberedt i hvidvinseddike og sukker. Jeg har hørt den sidste ret omtalt af min ven Riccardo, men har dog aldrig smagt den.

Monopolet smager på: Public
Blæksprutten er perfekt tilberedt

Blæksprutten er perfekt tilberedt, faktisk er det ret svært, da den skal meget lidt og være ultra frisk – god gået. Carponata var tidligere en fattigmandsret i Sicilien. Den er oprindelig med fisk, men førhen spiste folk den uden, da de ikke havde råd til fisk. Nu har den fundet vejen tilbage til restauranterne, og er en perfekt ret i 2021, hvor vegetarretter står højt på vores agenda. Begge dele er skønne retter, men mætheden sætter lidt ind. Derfor napper vi en lille pause udenfor.

Monopolet smager på: Public
Carponata var tidligere en fattigmandsret i Sicilien

Ingen italiensk middag uden risotto vel?

Efter lidt luft og en lille pause er det tid til vores hovedretter, som består af risotto med friske grønne asparges, stegte tyndskårne hvide aspagers i en tyk og cremet risotto. Dertil får vi kyllingebryst, som er fyldt med “lardo” – svinefedt og krydderier.

Monopolet smager på: Public
Intet besøg på italiensk restaurant uden risotto…

Det er tilberedt i spæk og der er små konfiteret tomater og kartofler til. Pausen gjorde godt, så jeg er klar igen til at spise. Det er lækkert og meget autentisk, jeg har ikke spist den slags mad i mange år, og det er skønt at smage igen. Det minder mig lidt om dengang, jeg spiste i Aalborg hos min ven Mikele, som har restaurant San Giovanni, netop den stemning og glæde ved maden, som restauranten udtrykker er det hele værd.

Monopolet smager på: Public
Rødvinen til kyllingen – en kende til den lune side, men rigtig lækker…
Monopolet smager på: Public
Stegt kylling i panchetta og fyldt med “lardo”…

“Tiramisu med lime”

Okay, nu bliver de nok sure på mig på Public36, for det var faktisk ikke sådan desserten var. Vi får serveret en citron mousse med stykker af spondge cake toppet med en citrongele. Den minder mig lidt om en tiramisu og nej, jeg ved godt, at det er meget langt fra – men måske forstår du hvor jeg vil hen? Det er lækkert og jeg ender med at spise halvdelen af min medspisers – det skal jo ikke gå til spilde vel 😊

Monopolet smager på: Public

Den søde afslutning komplimenteres af en Vinsanto “Millarium” fra Tenuta Cantagallo på trebbiano og malvasia, som jeg kender ret godt. Det er en vin, som har masser af sødme og duft af abrikos, honning og “svampe” eller trøffel. Det smager virkelig godt og er værd at bestille, hvis du besøger Public36.

Monopolet smager på: Public
God afslutning på en skøn aften…

Håber det giver inspiration til dit næste besøg i hjertet af Vesterbro…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar