Fakkelgaarden i Kollund ligger ved Flensborg Fjord, og stedet har været igennem en masse – krige, ejerskifter, kulinariske ambitioner, barske vinterstorme fra fjorden og solrige terrasser fyldt med gæster, der ikke ville hjem. Flensborg og Sønderjylland er nemlig ved at genvinde noget, det aldrig helt burde have mistet: sin egen gastronomiske stemme.
Historien, der sætter scenen
Det hele startede i 1934, da “Kollund Vandrehjem” åbnede sine døre, og to år senere blev stedet indviet som “Grænsehjemmet” – et kulturelt samlingssted i en tid, hvor Sønderjylland stadig var ved at finde sig selv efter genforeningen med Danmark i 1920. Den officielle indvielse den 18. oktober 1936 samlede såvel lokale sønderjyder som kongeparret Christian d. X og Alexandrine. Det var ikke bare et vandrehjem. Det var en erklæring om, at der skulle ske forandringer.
Under 2. verdenskrig skiftede stedet igen karakter og fungerede som rekreationssted for sårede tyske soldater – men ifølge stedets egen overleverede fortælling gemte bestyrerens kælder også på noget andet: tre unge danske sabotører, der var tæt på at blive afsløret og derfor måtte gå under jorden. Historien om Grænsehjemmets tårn er den slags, man fortæller med lavmælt stemme og et strejf af stolthed – et stykke dansk historie om modstand. Længere nede i artiklen kan du se tårnene.
I 1992 åbnede stedet som Hotel og Restaurant Fakkelgaarden – nænsomt restaureret, men med den historiske atmosfære intakt. I tre årtier var Fakkelgaarden en del af Fleggaard-koncernen og etablerede sig som et gastronomisk flagskib i det sønderjyske. Så kom 2024 og med det et nyt kapitel.
Ejerskiftet og den nye start
Fleggaard-familien, en af landets rigeste, meddelte, at de ønskede at sælge. Køberen blev transportentreprenør Ib Rossen Nissen fra Kollund – altså en lokal mand, der kendte stedet og egnen, og som åbenbart ikke kunne bære tanken om, at Fakkelgaarden skulle ophøre med at være et madsted. Det er den slags ejerskab, man respekterer. På dette tidspunkt besøgte jeg dem for første gang – det var i 2012, hvor stedet var i toppen af listen over “bedste bo- og spisested i Danmark”.
Den 1. august 2024 slog restauranten dørene op igen med nyt hold, og Fakkelgaarden genindtog sin plads som gastronomisk destination i grænselandet. Hotellet fulgte efter den 6. august. “Faklen er tændt igen,” lød det fra en af de første mange anmeldelser, de modtog, og det ramte præcist. For nylig besøgte Søren Frank også Fakkelgaarden og gav dem 5 ud af 6 stjerner.
Mændene i køkkenet – dengang og nu
Det var Steffen Snitgaard, der stod i spidsen for genåbningen og satte den gastronomiske retning. Sønderjyde fra Højer, headhuntet fra Restaurant Marsk i Skærbæk, nomineret til Årets Gennembrud 2023 i Den Danske Spiseguide – og med et køkken, der kombinerede det franskklassiske med sønderjysk råvarekærlighed og en vane med at gå i skoven om morgenen for at se, hvad naturen havde af bidrag til aftenens menu. Under hans ledelse blev Fakkelgaarden nomineret til Årets Bo og Spis 2025.
Snitgaard er siden tiltrådt på Schackenborg Slotskro, og det efterlod et køkken, der skulle finde sin næste stemme. Den er nu fundet i Alexander Kretzmann – et ungt talent, som 100% sikkert kan bære restauranten frem.
Alexander Kretzmann er den nye køkkenchef på Fakkelgaarden – og han er alt andet end et tilfældigt valg. Han er sønderjyde, uddannet ved Hotel Alsik i Sønderborg, og allerede som lærling startede han sit eget private dining-koncept, Dining By Kretzmann, der hurtigt vandt et stort publikum i landsdelen. Han bestod sin svendeprøve med bronzemedalje og har siden arbejdet med et køkken, der aldrig går på kompromis: lokale råvarer, bæredygtig tænkning og respekt for håndværket som grundlæggende præmis. I køkkenet har han Jacob Damm Mikkelsen som souschef. Han er ung, han kender egnen, og han er præcis den type kok, der ikke bare tilpasser sig et sted – men sætter sit eget præg på det.
Stedet, tårnet og fjorden
Fakkelgaarden ligger på Fjordvejen 44 i Kollund – knap fire kilometer fra Kruså og grænsen til Tyskland. Det er grænselandet i ordets egentligste forstand: et sted, der ikke er midt i noget, men som til gengæld er helt sig selv. Fra hvert eneste rum i hotellet ser man ud over Flensborg Fjord, og det er ikke bare en tommelfingerregel – det er en arkitektonisk intention, der holder.
Restauranten er placeret i det karakteristiske runde tårn i to etager – en placering, der kombinerer intimitet med udsigt, og som giver middagen en naturlig scenografi. Før middagen er der bar og pejsestue, hvor man kan starte aftenen i de bløde lænestole med en aperitif, lyden af flammerne og en langsom overgang fra hverdagen til det, der venter ved bordet. Det er den slags overgang, man ikke tager for givet, men som man husker.
Hotellet har 26 individuelt indrettede værelser i lys, skandinavisk stil – de fleste med terrasse eller altan og udsigt over fjorden. Der er valg mellem simple dobbeltværelser og spa-suiter, afhængig af om man kommer for at spise, for at hvile eller begge dele.
Morgenmaden
Morgenmaden serveres ved bordet – ikke ved en buffet, man selv skal navigere rundt i – og kan fra foråret nydes i gårdhaven, hvis vejret er til det. Da jeg besøgte dem, så var det lidt overskyet, så vi nød den indenfor. Den er i særklasse og noget af det bedste, jeg har oplevet. Du skal virkelig medbringe din helt store sult, for der er meget mad.
Da jeg besøgte dem, fik vi friskbagt brød i forskellige udgaver, melon med parma (vistnok fra en lokal leverandør). Krydrede pølser med æg og purløg, hjemmelavet leverpostej med bacon, laksesalat med ørredrogn, forskellige hjemmelavede marmelader og nutella – der var også sødt, som vi faktisk tog med til værelse, da vi ikke kunne spise op. Du får naturligvis også kaffe, te og juice til.
Maden – du spiser godt på Fakkelgaarden
De har både menu og a la carte – deres 5-retters koster 945 kr. og lad det være sagt med det samme: du spiser godt, og du bliver godt nok mæt på ægte Sønderjyske manér. Du kan også gå all-in og bestille deres “Gourmetoplevelse”, hvor du få 6-retters menu inkl. Champagne og snacks, vinmenu, kaffe samt petit fours. Nu ville skæbnen jo, at vi havde fået en større frokost på deres naborestaurant “Pearl by Paul Proffitt“, som du kan læse fuld artikel om på sitet, men vi fik dog smagt både snacks, forret, mellemret, hovedret, dessert og sødt, så vi kom godt omkring deres menu.
Kreative snacks
Aftenen indledtes med en snackrunde, der satte tonen for resten af forløbet: en asparges pannacotta med syltede hvide asparges og Black Label caviar, en paneret og friteret ostesoufflé med æggecreme og trøffel, og en lille tærte med rejer fra Rømø og syltet citronskal – sidstnævnte den slags bid, man gerne ville have haft to eller flere af – den smagte fantastisk.
Vores brød var luftigt hvedebrød med olivenolie og smør, reelt var det nok en form for briochebrød, som smagte skønt. Dertil fik vi smør fra Danmarks bedste mejeri i Aabybro, og det var intet mindre end formidabelt. Vores ledsager dertil var en elegant Grand Cru Champagne udelukkende på Chardonnay fra Le Mesnil-sur-Oger. Duften bød på citrus, grønne æbler, brioche og et hint af ristede mandler. Smagen var sprød og mineralsk med fine bobler, frisk syre og en lang, raffineret afslutning – et flot glas!
En seriøs mængde caviar
Forretten var en grillet jomfruhummer på yakatori-grillen med hestebønner, kartofler, løvstikke og en meget generøs mængde caviar – en ret, der ramte den der balance mellem det rustikke og det forfinede, som man kun ser, når nogen ved præcis, hvad de laver.
Til en forret som denne, så er en klassisk hvid Bourgogne med friskhed og finesse et godt valg – her fik vi 2023 Mâcon-Burgy “Les Vieilles Vignes”, som en en kommunevin med højt niveau. Flot duft af modne pærer, citrus, hvide blomster og et hint af smør. Fyldig smag med frisk frugt, livlig syre og en flot mineralsk karakter.
Mellemretten bestod af poussin, hvor hele fuglen var i spil: skroget lavet til fond og sidenhen til sauce, suppleret med grillet hvid asparges, en creme af grillet hjertesalat, hvid aspargesemulsion og en farseret morkel. Det er den slags ret, der vidner om et køkken, der ikke spilder noget, og som forstår at hente det meste ud af en enkelt råvare. Ledsageren var en elegant tysk Pinot Noir med stor finesse. Duft af kirsebær, hindbær, skovbund og et hint af krydderier. En lækker saftig og harmonisk Pinot Noir med silkebløde tanniner, frisk syre og en flot mineralitet.
Ren velsmag!
Hovedretten var lam fra Vesterhavet, farseret med kylling, serveret med løgpuré, frisk nyt løg og grillet asparges, og toppet med en sauce på lammesky med sennepskorn – en ret med dyb, rund smag og en sauce, der bandt det hele sammen.
Stor spansk rødvin
Jeg elsker spansk vin, det skuffer sjældent og er ofte så lækkert, og denne Sarmiento Ribera del Duero Tempranillo var ingen undtagelse. Mit bud er, at de sagtens kan have den på kortet, hvis du besøger dem nu. En kraftfuld spansk rødvin med masser af karakter. Duft af modne brombær, solbær, vanilje og et hint af cedertræ. Fyldig med smag af mørk frugt, bløde tanniner, krydrede nuancer og en lang, elegant afslutning.
Til dessert kom en rabarbermousse med mørdej, tonkabønner, råsyltede rabarber og en konsommé på rabarber – syrligt, sødt og en fin afslutning på en menu, der hele vejen igennem holdt niveauet højt.
Ophold, pakker og det store billede
Fakkelgaarden er ikke blot en restaurant med sengepladser. Det er et sted designet til ophold – til den slags weekend, som du har brug for, når du skal koble helt af. Gourmetopholdene er opdrejningspunktet og inkluderer overnatning og gourmetmiddag. Der er sæsonophold hele året: forårsophold, sommerophold, efterårsophold og vinterophold – alt afhængig af, hvad man vil have med sig fra fjorden og naturen. Golf og gourmet er en pakke for dem, der foretrækker at slå en runde, inden de sætter sig til bords. Og for dem, der bare vil have en enkelt nat med høj gastronomi, er miniferiepakken vejen frem.
Fakkelgaarden holder lukket om mandagen. Det bør man notere sig, og det er egentlig et sundhedstegn: steder, der holder fri, har respekt for sig selv.
Visionen på Fakkelgaarden er at være en gastronomisk destination for både lokalbefolkningen, erhvervslivet, de tyske naboer, turisterne fra hele Danmark og de unge sønderjyder, der er rejst til storbyerne, men gerne vil have en god grund til at komme hjem igen. Det er et ambitiøst mål. Og Fakkelgaarden er et sted, der faktisk kan indfri det.
Sønderjylland har altid haft sin egen tyngde og sin egen stolthed. Fakkelgaarden er måske det sted, der bedst inkarnerer begge dele – rodfæstet i en dramatisk fortid, drevet af håndværk og ambition i nutiden og med en beliggenhed, der slet ikke prøver at imponere nogen, men som bare er ufatteligt smuk. Jeg tænker helt sikkert, at jeg kommer tilbage en 3. gang.
Faklen er tændt. Og det ser ud til at være for alvor denne gang.
