I dag i Monopolet: Gintossen! Her på Mad & Monopolen er vi rigtig glade for, at vores gode venner Hans Henrik & Henrik fra Gintossen, har lyst til at skrive om Gin & især Gin & Tonic hos os! De 2 gutter har om nogen, fingeren på pulsen omkring alt hvad der rører sig om Gin på vores kanter, og selvfølgelig har de nogle favoritter, som de heldigvis gerne vil dele med os – både nu og fremover – velkommen til og skål gutter!
Hej alle og tusinde tak for, at vi må fortælle lidt om hvilke Ginner vi tripper over lige nu. Faktisk, så er de første Ginner vi nævner her på siden, nogle Ginner vi har gået og hygget os med hen over sommeren, og lige nu bruger til at forlænge følelsen af sommerferie, med. Der er tale om både helt nye Ginner, men også en Gin der ”blot” er ny i Danmark, da den i virkeligheden er skabt tilbage i 2016 – så lad os starte med den!
Crespo Gin – “Den som drikker sig selv :)”
Det er nemlig den fantastiske Crespo Gin, der – som vi har nævnt på vores sociale profiler – nu endelig bliver forhandlet i Danmark. Ginnen er en skønhed fra Equador, og den laves på ualmindeligt lækkert og blødt smeltevand, fra Andesbjergene. Det er en florlet Gin, som også fungerer fantastisk i en Martini – men som Gin & Tonic, skal man passe på at man ikke vælger for voldsom en tonic, da det lette og florale udtryk i ginnen så vil blive overdøvet. Det her, er én af de ginner man skal starte med, hvis man er af den opfattelse at gin er noget kradsbørstigt stads, lavet på kogler og fyrrenåle – for det er der ikke antydningen af, i denne. Og nåh ja – behøver vi at nævne, at det er én af de flotteste flasker vi har set?
Hvis du serverer den med masser af is, og en Fever-Tree Mediterranean Tonic, så vi du forstå hvad vi mener. Du behøver ikke at garnere den, men hvis synes der skal lidt på toppen, så prøv enten med en smule (kun en lille smule) lime- eller appelsinskal, vi synes det holder.
“Andet Sind” fra Syv Sind Gin – “Den dristige”…
Den næste gin vi har hygget med det sidste stykke tid, er i virkeligheden den svære 2’er – i dette tilfælde Andet Sind, fra Syv Sind Gin, eller Sall Whisky Distillery.
Det er ingen hemmelighed, at vi synes at Første Sind fra Syv Sind Gin, foreløbig har været ét af højdepunkterne på Ginfronten i 2019, så derfor var der naturligt nok også store forventninger til den svære 2’er. Og det med forventninger kan jo nogle gange være rigtig farligt, men heldigvis ikke i dette tilfælde! For hold da op, for en fantastisk efterfølger!
På samme måde som i Første Sind, så er der fuld tryk på enebærret i denne Gin – hvilket både er usædvanligt og modigt, i en Gin med et så kraftigt afsæt i appelsin, som tilfældet er her. Men det fungerer fantastisk. Og om det er fordi der er justeret & balanceret med ingefær, gurkemejerod, granatæblekerne, det ved vi reelt ikke – men hold da om hvor det fungerer godt.
Det skal lige bemærkes, at på trods at de herover nævnte botanicals, så er det hverken en sød eller frugtfyldt Gin – det er stadig en dejlig tør London Dry, med fuld blæs på enebærret!
Syv Sind Gin er et ualmindelig dejligt, og 120% hudløst ærligt Ginprojekt, hvor gutterne bag ikke forsøger at please andre end deres egen trang til at lave Gin, som giver mening – og vi elsker dem for det!
Andet Sind, kan uden problemer nydes med flere forskellige tonics, også nogle af dem med lidt bredere skuldre. Hos Gintossen veksler vi blandt Fever-Tree Indian, Franklin & Sons Indian, men også tidligere nævnte Fever-Tree Mediterranean Tonic. Det er åbenlyst, at en appelsinskal fungerer som garnish her – men pas på at du ikke får for meget appelsin i glasset. Du kan evt. balancere med en smule mynte, hvis du har det stående?
Og så skal vi bemærke, at denne Gin indeholder så mange olier fra enebærrene, at du vil opleve at den opaliserer (bliver en smule mælkehvid), når du hælder vand på den. Og det skal du være glad for – for disse olier, bærer så meget smag med sig, at det slet ikke ville være det samme uden!
Kildedal Gin – “Den ukomplicerede…”
Den sidste Gin vi skal runde i denne omgang, er Kildedal Gin fra Carsten &. Martin som står bag OriGIN CPH og den lækre Aronia Gin, opkaldt efter destilleriet. Men – Kildedal Gin, er en helt anden Gin end den oprindelige Aronia Gin. Der er nemlig her tale om en gin, som bare skriger sol og sommer – og derfor også smager fantastisk, når den nydes udendørs på terrassen, på de lune (sen)sommer aftener.
OriGIN CPH destillerer både i alm. potstill, men en stor del af deres ingredienser destilleres under vakuum ved meget lavere temperaturer end normalt, hvilket betyder at der trækkes meget mere og meget klarere smagsnoter ud, af de enkelte botanicals. Det kan naturligvis smages i glasset, hvor du vil opleve en mere ”ren” og klar smagsprofil, end i mange andre Ginner.
Det er en ukompliceret Gin, som sagtens kan bruges i cocktails, eller tage en god portion garnish i glasset. Denne Gin tager også sit udspring i orangenoterne, hvorfor det også her er åbenlyst at bygge videre på det, når du laver Gin & Tonic – enten med appelsinskal, eller med mynte, et par granatæblekerne el.lign. som vi fungere med appelsinen.
Og afslutningsvis, skal vi lige nævne at vi denne sommer bestemt ikke var de eneste, som nød at drikke Kildedal Gin. Ginnen vandt nemlig en fantastisk flot sølvmedalje ved dette års IWSC, som er en af de største Vin & Spiritus konkurrence – og samtidig ét af de eneste steder, der stadig blindsmages på de indsendte bidrag. Og det er endda i et år, hvor pointkravene varr strammet betragteligt, ifht. de tidligere år. Faktisk ville denne Gin, have modtaget Guld, hvis den havde deltaget sidste år – food for thought, right?
Hvis du har fået mod på mere gin, efter at have smagt ovenstående – så finder du masser af inspiration på vores sociale profiler på Instagram & Facebook eller check vores hjemmeside på gintossen.dk – håber du synes om det!
Cheers 😉