Min gode veninde Søs valgte for 20 år siden, at rykke teltpælene op og skrifte fra at være københavnerdesigner til umbrisk olivenbonde. Selv om hun har indset, at hun aldrig bliver “ægte italiener”, så har hun ikke planer om at vende tilbage til Danmark – hendes hjertet hører i dag til den italienske livsstil og mentalitet – hun har lært mig hvordan du kan kende en god olivenolie – læs det hele i artiklen her…
Ellen Søs Lundqvist er 55 år, og uddannet designer fra Ivan Grundahl og Margretheskolen. Hun har haft firmaet Escherich & Lundqvist, hvor hun og kompagnonen solgte deres tøj både fra egen butik og en gros. For 20 år siden solgte hun sin andelslejlighed på Frederiksberg, for at flytte til Italien med sin mand, men det stod på ingen måde i kortene, at skulle leve af at være olivenbonde og ende med, at skabe PIU SANO.
Fra københavnerdesigner til umbrisk olivenbonde
Gennem årene havde Søs og hendes mand rejst en del i Syditalien, og boet et par måneder på Sicilien, hvor klimaet, sproget, kulturen og ikke mindst maden faldt i deres smag. Så beslutningen om at flytte designvirksomheden til Italien blev nemmere at tage efter hver tur.
”Jeg har altid været en, der er meget drevet af, hvad jeg har lyst til og er opdraget til at forfølge mine drømme. Man ved jo kun om de kan opfyldes, hvis man kaster sig ud i det”, siger Søs. ”Og mine drømme ændrer sig altid i forhold til den situation jeg står i, og de muligheder situationen byder på” forsætter hun.
At der også hører en mark med oliventræer med på grunden, var til at begynde med bare lidt sjovt.
Midt i Italiens spisekammer
Umbrien ligger midt i Italien en af de få regioner i Italien uden kystlinje. Til gengæld er der utrolig grønt og frodigt, hvorfor Umbrien også bliver kaldt Italiens grønne hjerte og “Italiens spisekammer”. Skinker, vildsvin, bønner, linser og trøfler er noget af det, Umbrien udover olivenolien er kendt for.
Når langt de fleste i ens nære omverden beskæftiger sig med fødevareproduktion, lå det lige til højre benet, at få noget ud af oliventræerne. Søs blev gode venner med Rita, der som 4. generation ejer og driver en af de tre lokale oliemøller. Med gode råd om hvordan man passer sine træer, var det sådan set bare at gå i gang. Det betød dog arbejde året rundt og, at Søs altid var i gang, oliventræerne passer nemlig ikke sig selv. Men langsomt begyndte der at komme udbytte:
”I begyndelsen solgte vi til venner og venners venner overvejende i Københavnsområdet. Nu sælger vi over hele landet både til private og til professionelle køkkener og til 90 MENY butikker i Danmark.
“Mange har fået øjnene op for, at olivenolie ikke bare er olivenolie og synes, at det er sjovt, at olien ligesom vin smager forskelligt fra år til år alt afhængig af hvor meget sol og regn, vi har haft”.
Pio Sano – Olivenolie er ikke “bare” olivenolie…
Noget Søs har lært mig er, at olivenolie ikke bare er olivenolie – i øvrigt bakker min ven Riccardo hende op, faktisk har jeg forsøgt at servere hvad jeg troede var “god oliven” olie for Riccardo flere gange uden held. Men det vender nu! PIO SANO betyder “helt ren” og det passer ret godt på den.
PIU SANO Ekstra Jomfruolivenolie er olivenolie af bedste kvalitet, der er udvundet direkte af oliven udelukkende fra Italien. Frugterne kommer fra træer i hele Italien. Smagen kan variere meget fra år til år og afhænger af, hvilke træsorter, der giver den største høst. Udbyttet fra de forskellige træsorter afhænger bl.a. af hvor meget regn og sol der er kommet, og ikke mindst hvornår. Nogle år er smagen mild og rund, andre år kan smagen have noter af peber. Høsten november 2020 er domineret af frugter fra Moraiolo træet og smagen er græsagtig og frisk pebret.
Frisk olivenolie er ikke nødvendigvis grøn, farven kommer fra den oliven-sort der dominerer olien. F.eks. er Moraiolo typisk grøn og Leccino er mere gul.
Hvordan kender man en god Olivenolie?
Her er lidt tips til at kende en god olivenolie, som kan hjælpe dig lidt på vej.
Tips til at kende en god olie når du står i supermarkedet:
- Vælg altid Ekstra Jomfruolivenolie – så er du sikker på at få en olie presset af nyhøstede frugter.
- Vælg fra et specifikt land eller område. (Står der EU kan det være blandet af olier fra flere lande).
- Vælg den “nyeste” – se på holdbarhedsdatoen, olivenolie mister smag over tid, så jo friskere jo bedre.
- Hvis der står at den er ufiltreret er det godt. (Men ikke mange skriver det.)
Det sidste kan være svært at vide, men PIU SANO opfylder dette.
Tips til at kende en god olie, når du har olien:
- Olien skal dufte af nyslået græs.
- Olien skal kradse lidt i halsen (jo den er god nok).
- Den olierede smag skal forsvinde hurtigt.
- Olien skal, udsat for lys, over tid miste den grønne farve, og blive mere gul.
En god olivenolie dufter af nyslået græs, har bitre noter over sig, dufter let krydret af peber og den olierede fornemmelse i munden forsvinder hurtigt. For at en olie kan opnå betegnelsen ekstra jomfru skal den være presset af helt ny-høstede frugter, så syreindholdet kan holdes under 0,8%. Olien er koldpresset, dvs. at temperaturen under produktionen aldrig overstiger 26 grader.
Din olivenolie skal opbevaret korrekt og det betyder, at du skal forsøge at den undgår sollys, da det fjerner smagen fra den. Det er også årsagen til, at dunken her ikke er transparent. PIU SANO er designet til både det italienske og danske marked, hvor der er tænkt “italienske fliser” og “Madam Blå” – meget godt tænkt.
Du kan se mere om PIU SANO på deres hjemmeside og på Facebook – god fornøjelse.